Uddrag fra Væk søvngængerne [2016]

Efter ikke at have skrevet i en uge

Lagnet på sengen er et spøgelse
med en mund i folderne:
det siger: ”hey, krølle, hvordan går det?”

en vind fra garderobeskabet
tatoverer ikke bare sin kulde ind i min hud
men helt ind i knoglerne, jeg ryster
på hovedet over, hvad der foregår

stofkatten i sengen stirrer på mig
med levende øjne og mjaver
bogstaverne i den opslåede Samlede Strunge på skrivebordet
løfter sig i form af hvepse
stikker og stikker og stikker mig

men jeg vil ikke stikke af
her på randen til succes med mine digte
eller en tur på den lukkede

igen taler spøgelses-lagnet:
”du kan ikke flygte fra virkeligheden”
afslagsbrevene (i deres kuverter) er små hunde
og bider sig fast i mine ben

mine tænders klapren er eneste applaus
når et hvepsestik på min arm svulmer op
og bliver til en fuckfinger

det sker hele tiden

at jeg må genne kulden tilbage i skabet, smække med døden
sparke til hundene, tysse på spøgelseslagnet

og åbne et worddokument som døren til et beskyttelsesrum.

Efterår i juni

Diamanterne i hendes øjne
er skiftet ud med kul
og når vi kysser
borer små nåle sig ind i mine læber
og gør ondt.

I parken falder bladene af træerne
selvom det er juni
flyver fuglene til andre lande
og selv pindsvinene er gået i hi.

Men i stedet for at slå op
eller bare gå hver vores vej
krammer vi hinanden så længe
at vores ribben filtres ind i hinanden.

Ja, sådan står vi nu og tuder
imens vi knuger hinanden så tæt
at vi til sidst ligger på grusstien
som bristede æggeskaller.

Netflix og chill

Brug dit hoved som hammer
mod væggen
og spørg dig selv
hvad der skal knuses
æggeskalsagtigt
dit hoved eller væggen?
hvis du ønsker en udgang
fra dit værelses tolv
kvadratmeters ensomhed
så prøv døren, og ellers
hvis du gerne vil ud af dit hoved
så stik hul med en kniv
og sommerfugle
med hendes navn skrevet på vingerne
vil flakse ud af din hjerne
inden for to minutter
kravler de tilbage i hullet
og hvad skal du så stille op?
mit forslag: Netflix og chill
bare til følelsen driver over
om det så skal tage fem måneder
eller resten af dit liv.

På den trættende dag

Jeg makulerede tankerne om hende
nye dukker frem: En militærmarch af nedern
gennem min hjerne
får standerlampen til tage form af hendes krop.
Selvom jeg vifter med hvide flag
omkring mine pupiller, fortsætter hun
med at slå mig ned med sin latter.