Udgivet den Skriv en kommentar

Skrivetips: Skriv med døren lukket eller åben

Skriv med døren lukket

Man kan skrive med døren åben eller lukket. Om du skriver et blogindlæg, digt eller en roman, må du først skrive det for din egen fornøjelses skyld. Med dig selv som eneste tålmodige læser. På den måde slipper du for præstationsangst. Som om en papegøje sidder på din skulder og siger: FORKERT! FORKERT! FORKERT! Smid den papegøje ud, luk døren og skriv for din egen skyld.

Når du har skrevet dit 1. udkast, er det godt at lægge teksten væk. Gerne printet ud og i et pengeskab, bag lås og slå. Eller bare i et dokument på computeren. Tag så på udflugt i virkeligheden, hæng ud med familie og venner, tænk på noget andet.

 

Åbn døren og luk din ideelle læser ind

Når du er klar, så tag teksten frem igen og læs den med døren åben. Papegøjen skal stadig dø. Det er bare din selvusikkerhed. Det er ikke den, du skriver til. Skriv til din ideelle læser. Det er måske nogen, du kender. En ven, kæreste, skolekammerat eller en helt anden. Læs så teksten igen med henblik på at gøre den så god at læse som mulig. Nogle formuleringer kan stryges eller laves om. Der kan tilføjes og fjernes.

Når du har læst teksten igennem nogle gange, og der ikke er mere, du umiddelbart ønsker at ændre, så fyr den af.

 

Hvor kan du sende dine tekster ud?

Jeg anbefaler, at du lægger digte og korte tekster ud på den fantastiske hjemmeside www.Fyldepennen.dk, hvor jeg selv har en profil. Der kan man få konstruktiv feedback på det, man skriver, og så er det jo altid dejligt at vide, at ens tekster faktisk når ud og bliver læst af nogen.

Ellers prøv at lægge teksterne ud på en blog, føj dem til et manuskript eller send ind til et tidsskrift. Jeg har samlet en lille liste over litterære tidsskrifter i Danmark. 

Når du bliver inspireret, så skriv mere. Men husk at holde døren lukket i 1. omgang, smid papegøjen ud og hav det sjovt med at skrive. Så kan du altid åbne døren og lukke din ideelle læser ind.

Udgivet den Skriv en kommentar

Tidsskrifter: Liste over litterære tidsskrifter i Danmark, Sverige og Norge

Her er en liste over litterære tidsskrifter i Danmark, Sverige og Norge. Hvis du ønsker at få udgivet dine digte på et forlag, kan det være en god idé først at sende dem ud til forskellige litterære tidsskrifter.

Hvorfor sende ind til litterære tidsskrifter?

I begyndelsen kan det være svært at vide, hvilke digte som rammer plet, og hvilke der rammer ved siden af. Her kan redaktører på litterære tidsskrifter være til stor hjælp. Hvis du får digte gennem nåleøjet hos et tidsskrift, kan du vide, at der er tale om stærke tekster.

Det er vigtigere at læse end at skrive

Hvis du får afslag fra et tidsskrift, er det nok en god idé at læse flere bøger og gerne meget bredt for at få så meget inspiration som muligt. Nye indgangsvinkler. Prøv at læse bidrag til de litterære tidsskrifter, du sender ind til. Tidsskriftet Slagtryk er f.eks. gratis og har et kæmpe arkiv liggende på deres hjemmeside. Der har jeg selv også været med nogle gange, fx bidraget her.

Hvis du er mere interesseret i at læse værker, er jeg i gang med at udarbejde en læseliste, du kan lade dig inspirere af. Det er et work-in-progress, så kig tilbage, når jeg får lagt den ud.

Tag på udflugt i virkeligheden

Grundlæggeren af Forfatterskolen, Poul Borum, sagde engang, at det er meget vigtigere at læse end at skrive. Det er helt okay ikke at skrive et eneste digt i et halvt år, hvis du læser rigtig meget og selvfølgelig også husker at tage ud og opleve livet. Det er ude i virkeligheden, at man for alvor kan suge til sig af inspiration til at skrive. Og selvfølgelig også til at drømme. Størstedelen af det, vi drømmer om natten, har udgangspunkt i noget af det, vi har oplevet. Så selvom man kan bruge meget fantasi i sine tekster, er det primært gennem oplevelser i virkeligheden, at man for alvor kan digte.

De digte, du har haft med i litterære tidsskrifter, kan også udgøre rygraden i din ansøgning til Forfatterskolen i København eller nogle af de andre forfatterskoler som findes i Danmark.

Hvis du stadig får mange afslag fra litterære tidsskrifter og forlag, kan det være, at du skal gribe selve skriveprocessen an på en anden måde. Jeg har skrevet et lille indlæg om, hvordan man kan skrive med døren lukket eller åben. Måske kan den være til inspiration.

Jeg vil løbende opdatere listen. Hvis der er et tidsskrift, jeg har overset, så skriv gerne til mig på digterendegroot@gmail.com

Danske litterære tidsskrifter:

 

Slagtryk
Hvedekorn
Addenda
Trappe Tusind
Kulturo
Det poetiske bureau
M gasin
Reception
Mosaikk.dk
Istidende
Texas Longhorn
Henfald
Passage
Lapidar.dk [Prosa og noveller]
Poppel

 

Svenske litterære tidsskrifter:

Tydningen
Ordkonst.nu
Staden
Glänta
Lyrikvännen
Populär Poesi

Norske litterære tidsskrifter:

Lasso
Prosopopeia
Riss
Bøygen
Filogen
Utflukt
Voks:
Etter

Andre litterære tidsskrifter/antologer (inaktive):

Tidsskriftet Å
Med andre ord
Det der tidsskrift
OEHL#?
OVBIDAT
Hagla
Et lysande namn
Face Forlag
Kamilla
Floret

Udgivet den Skriv en kommentar

Liste over forfatterskoler i Danmark 2018

For 10 år siden (i 2008) var den mest toneangivende skriveskole i Danmark Forfatterskolen i København. Hvis du ønskede at gå på en forfatteruddannelse, handlede det om komme ind på Forfatterskolen.
Siden er der kommet et boom at skriveskoler og forfatteruddannelser i hele landet. Tidligere elever på Forfatterskolen i København grundlægger deres egne skoler, hvor de tilbyder undervisning og tekstlæsninger på virkelig højt niveau.

Sværere og sværere at blive optaget på Forfatterskolen

Når der opstår så mange forfatterskoler og forfatteruddannelser med så kompetente undervisere over hele landet, bliver feltet af stærke ansøgere til Forfatterskolen større og større. I 2017 udtalte rektoren på Forfatterskolen, Jeppe Brixvold:
Det er vores opfattelse, at kvaliteten generelt er blevet højere i den bedste halvdel af ansøgerne, og vi havde allerede problemer med at vælge fra, da vi i anden runde sad med 52 ansøgere tilbage. Muligvis er det de mange skrivekurser rundt om i landet, der nu gør deres virkning, vi får mange ansøgninger derfra.

Uddannelser i sig selv

Man kan se de nye forfatterskoler og forfatteruddannelser som en måde at forbedre sine chancer til at blive optaget på Forfatterskolen i København på, men man kan også se dem som egentlige uddannelser i sig selv som gør dig til en bedre læser og bedre forfatter. Ved at gå på en af de nye skriveskoler, kan du udvikle dit talent i sådan en grad, at du kan springe Forfatterskolen over og direkte blive udgivet på forlag. Forlagene søger stærke manuskripter, så hvis du kan blive dygtigere ved at gå på en af de nye forfatterskoler, kan du sagtens få forfatterdrømmen til at gå i opfyldelse ved fx at gå på Talentskolen i Næstved.

Særligt tilrettelagt studerende og folk med arbejde

De fleste skriveskoler er også særligt tilrettelagt studerende og folk med arbejde. Af de mest centrale skoler, findes der Den Jyske Forfatterskole i Aarhus, Den Fynske Forfatterskole i Odense, Forlaget Gladiators 1-årsskole og Kaskelots etårige skole, begge i København, samt den spændende Talentskolen i Næstved, hvor undervisningen foregår digitalt, så man kan følge undervisningen alle steder i landet.

Da der er langt færre ansøgere, er det også nemmere at komme ind.

Liste over forfatterskoler i Danmark

I nedenstående liste har jeg samlet de skoler, der er vokset frem de seneste år. Underviserne er virkelig kompetente, og man kan følge undervisningen sideløbende med arbejde, universitetsstudie eller noget andet.

2 år, Forfatterskolen i København

35:000 kr,. Gladiators forfatterskole: 1-årsskolen

Undervisningen forløber over et år, hvor det er meningen, at du laver et færdigt eller i det mindste tilnærmelsesvis færdigt manuskript. Undervisningen består af holdundervisning, seminarer og individuel vejledning. Skoleåret afsluttes med udgivelse af en elevantologi og med et oplæsningsarrangement.

Skolen er for elever, som for det første har talent for at skrive, det vil sige, at de er udstyret med en særlig evne til at genkende form, og som allerede har skrevet en del og derfor i høj grad er selvkørende.

30.000 kr. KBH: Kaskelots Den 1-årige forfatterskole

På Den etårige forfatterskole bliver der undervist i alt, der har med litteratur at gøre. Udgangspunktet er altid den enkelte elevs tekst i den form, den nu engang har. Idéen til Den etårige forfatterskole udsprang af ønsket om at lave en forfatterskole, der kunne fungere som et værksted for at tilvejebringe værker, i stedet for som oftest er tilfældet at arbejde med kortere tekster, der ikke når mere end et par siders længde og for det meste strander i undervisningslokaler og hos den enkelte.

Undervisningen finder sted hen over otte sessioner, hvor elevernes tekster i løbet af tre-fire dage bliver gennemgået, fra morgen til aften.

Den Étårige Forfatterskole blev stiftet af Hans Otto Jørgensen på Vestjyllands Højskole i 2013 og har i perioden 2014-2018 været tilknyttet forlaget Gladiator.

5400. kr. for 1 år, Talentskolens 2-årige forfatterlinje

Forløbet er åbent for skrivende i hele landet. Undervisningen foregår via Skype. Ugentlig har du en times individuel mentorsamtale og tekstlæsning med Forfatterlinjens faste underviser, som selv er forfatter og trækker på erfaringer med skriveundervisning fra Forfatterskolen i København og fra Testrup Højskoles Skrivelinje.

Du kan altså gå i skole, gymnasiet, være på en videregående uddannelse, arbejde eller være ude at rejse. Geografien er som sådan ingen begrænsning. Du skal bare være på nettet og have en ordentlig netforbindelse der, hvor du er.

Skypeundervisningen tager udgangspunkt i dine tekster, i din skrift. Du vil blive læst grundigt uge for uge på en aftalt fast tid, og du skal være indstillet på at diskutere og lade dig provokere af kritikken. Kritikken kan være meddigtende, idéudviklende, og den kan rydde op og trække fra i dine tekster, ligesom den forhåbentlig kan flytte din skrift og løfte dine litterære ambitioner.

Du vil få anbefalinger af litteratur, du bør læse, og kunst, du bør opleve. Det forventes, at du allerede har et mellemværende med litteratur.

Et år på Talentskolens Forfatterlinje er 30 undervisningsgange, 24 individuelle skypesamtaler og seks weekender, hvor hele linjen samles i Næstved, og hvor der vil være aktuelle og inspirerende forfattere med som gæsteundervisere. Forfattere, som har undervist allerede, er Theis Ørntoft, Stine Pilgaard, Kristian Bang Foss, Hanne Højgaard Viemose, Caspar Eric, Christian Dorph, Anders Abildgaard, Amalie Laulund Trudsø, René Jean Jensen og Majse Aymo-Boot.

Der vil være enkelte arrangementer fælles for hele Talentskolen, fx en introtur og en årsafsluttende festival. En uge midt i januar deltager Forfatterlinjen i et litterært seminar på Testrup Højskole, og et par gange om året læser linjen op i Næstved. En gang årligt medvirker vi i et kunstnerisk samarbejde med en af Talentskolens øvrige linjer.

København:

Udenfor København:

Højskoler:

Det kan også være rigtig spændende at gå på skrivelinjen på et højskoleophold. Nedenstående højskoler har forfatterskoler af særlig høj kvalitet:

Desuden findes der gode aftenskolekurser i skrivekunst hos FOF & AOF

NB: Jeg vil meget gerne gøre listen så komplet som muligt. Så kommenter gerne på opslaget eller send en mail på digterendegroot@gmail.com, hvis du kommer i tanke om nogle, jeg ikke har skrevet ind. Skriv også gerne pris og længde på kurset.