Slået op d.

Charles Baudelaire

Charles Baudelaire: Den fremmede
(Teksten er fra “Parisisk spleen, små digte i prosa”, 1869)

Hvem elsker du højest, du gaadefulde Mand: din Fader, din Moder, din Søster eller din Broder?
– Jeg har hverken Fader eller Moder eller Søster eller Broder.
– Dine Venner?
– Det er et Ord, hvis betydning jeg endnu aldrig har kendt.
– Dit Fædreland?
– Jeg ved ikke, under hvilken Breddegrad det ligger.
– Skønheden?
– Jeg vilde gerne elske den – den guddommelige og udødelige.
– Guldet?
Jeg hader det, som I hader Gud.
Hva elsker du da, du besynderlige Fremmede?
– Jeg elsker Skyerne… Skyerne som drager forbi… dér ude… de vidunderlige Skyer!

Charles Baudelaire: BERUS JER!
(Teksten er fra “Parisisk spleen, små digte i prosa”, 1869)

Man bør altid være beruset. Alting beror på det; det er den eneste opgave. For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, må I beruse jer uden ophør.

Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd – som I vil. Men berus jer.

Og dersom det undertiden skulle hænde, på et slots trapper, på en grøftekants grønne græs, i jeres stuers tungsindige ensomhed, at I vågner, og rusen allerede er taget af eller helt forsvundet, spørg så vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret, alt det som flygter, alt det som sukker, alt det som rinder, alt det som synger, alt det som taler, spørg hvilken time det er: og vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret vil svare jer: “Det er beruselsens time! For ikke at blive mishandlede trælle, så berus jer; berus jer uafladeligt! I vin, i poesi, i dyd – som I vil.”