Udgivet den Skriv en kommentar

Skrivetips: Skriv med døren lukket eller åben

Skriv med døren lukket

Man kan skrive med døren åben eller lukket. Om du skriver et blogindlæg, digt eller en roman, må du først skrive det for din egen fornøjelses skyld. Med dig selv som eneste tålmodige læser. På den måde slipper du for præstationsangst. Som om en papegøje sidder på din skulder og siger: FORKERT! FORKERT! FORKERT! Smid den papegøje ud, luk døren og skriv for din egen skyld.

Når du har skrevet dit 1. udkast, er det godt at lægge teksten væk. Gerne printet ud og i et pengeskab, bag lås og slå. Eller bare i et dokument på computeren. Tag så på udflugt i virkeligheden, hæng ud med familie og venner, tænk på noget andet.

 

Åbn døren og luk din ideelle læser ind

Når du er klar, så tag teksten frem igen og læs den med døren åben. Papegøjen skal stadig dø. Det er bare din selvusikkerhed. Det er ikke den, du skriver til. Skriv til din ideelle læser. Det er måske nogen, du kender. En ven, kæreste, skolekammerat eller en helt anden. Læs så teksten igen med henblik på at gøre den så god at læse som mulig. Nogle formuleringer kan stryges eller laves om. Der kan tilføjes og fjernes.

Når du har læst teksten igennem nogle gange, og der ikke er mere, du umiddelbart ønsker at ændre, så fyr den af.

 

Hvor kan du sende dine tekster ud?

Jeg anbefaler, at du lægger digte og korte tekster ud på den fantastiske hjemmeside www.Fyldepennen.dk, hvor jeg selv har en profil. Der kan man få konstruktiv feedback på det, man skriver, og så er det jo altid dejligt at vide, at ens tekster faktisk når ud og bliver læst af nogen.

Ellers prøv at lægge teksterne ud på en blog, føj dem til et manuskript eller send ind til et tidsskrift. Jeg har samlet en lille liste over litterære tidsskrifter i Danmark. 

Når du bliver inspireret, så skriv mere. Men husk at holde døren lukket i 1. omgang, smid papegøjen ud og hav det sjovt med at skrive. Så kan du altid åbne døren og lukke din ideelle læser ind.

Udgivet den Skriv en kommentar

Tidsskrifter: Liste over litterære tidsskrifter i Danmark, Sverige og Norge

Her er en liste over litterære tidsskrifter i Danmark, Sverige og Norge. Hvis du ønsker at få udgivet dine digte på et forlag, kan det være en god idé først at sende dem ud til forskellige litterære tidsskrifter.

Hvorfor sende ind til litterære tidsskrifter?

I begyndelsen kan det være svært at vide, hvilke digte som rammer plet, og hvilke der rammer ved siden af. Her kan redaktører på litterære tidsskrifter være til stor hjælp. Hvis du får digte gennem nåleøjet hos et tidsskrift, kan du vide, at der er tale om stærke tekster.

Det er vigtigere at læse end at skrive

Hvis du får afslag fra et tidsskrift, er det nok en god idé at læse flere bøger og gerne meget bredt for at få så meget inspiration som muligt. Nye indgangsvinkler. Prøv at læse bidrag til de litterære tidsskrifter, du sender ind til. Tidsskriftet Slagtryk er f.eks. gratis og har et kæmpe arkiv liggende på deres hjemmeside. Der har jeg selv også været med nogle gange, fx bidraget her.

Hvis du er mere interesseret i at læse værker, er jeg i gang med at udarbejde en læseliste, du kan lade dig inspirere af. Det er et work-in-progress, så kig tilbage, når jeg får lagt den ud.

Tag på udflugt i virkeligheden

Grundlæggeren af Forfatterskolen, Poul Borum, sagde engang, at det er meget vigtigere at læse end at skrive. Det er helt okay ikke at skrive et eneste digt i et halvt år, hvis du læser rigtig meget og selvfølgelig også husker at tage ud og opleve livet. Det er ude i virkeligheden, at man for alvor kan suge til sig af inspiration til at skrive. Og selvfølgelig også til at drømme. Størstedelen af det, vi drømmer om natten, har udgangspunkt i noget af det, vi har oplevet. Så selvom man kan bruge meget fantasi i sine tekster, er det primært gennem oplevelser i virkeligheden, at man for alvor kan digte.

De digte, du har haft med i litterære tidsskrifter, kan også udgøre rygraden i din ansøgning til Forfatterskolen i København eller nogle af de andre forfatterskoler som findes i Danmark.

Hvis du stadig får mange afslag fra litterære tidsskrifter og forlag, kan det være, at du skal gribe selve skriveprocessen an på en anden måde. Jeg har skrevet et lille indlæg om, hvordan man kan skrive med døren lukket eller åben. Måske kan den være til inspiration.

Jeg vil løbende opdatere listen. Hvis der er et tidsskrift, jeg har overset, så skriv gerne til mig på digterendegroot@gmail.com

Danske litterære tidsskrifter:

 

Slagtryk
Hvedekorn
Addenda
Trappe Tusind
Kulturo
Det poetiske bureau
M gasin
Reception
Mosaikk.dk
Istidende
Texas Longhorn
Henfald
Passage
Lapidar.dk [Prosa og noveller]
Poppel

 

Svenske litterære tidsskrifter:

Tydningen
Ordkonst.nu
Staden
Glänta
Lyrikvännen
Populär Poesi

Norske litterære tidsskrifter:

Lasso
Prosopopeia
Riss
Bøygen
Filogen
Utflukt
Voks:
Etter

Andre litterære tidsskrifter/antologer (inaktive):

Tidsskriftet Å
Med andre ord
Det der tidsskrift
OEHL#?
OVBIDAT
Hagla
Et lysande namn
Face Forlag
Kamilla
Floret

Udgivet den Skriv en kommentar

Blogindlæg eller podcasts?

Jeg skal blive bedre til at skrive imens jeg tænker og tænke imens jeg skriver. Ofte går jeg bare rundt og tænker og spekulerer og overvejer uden, at mine tanker, spekulationer og overvejelser sætter sig nogen steder, i et blogindlæg fx. Derfor når jeg er færdig med at have tænkt, kan jeg ende med at begynde forfra på tankerne. Det hele må tænkes igennem én gang til. Og så én gang til. Det et langt mere praktisk at skrive tankerne ned, læse dem igennem og løbende finde på rettelser og nye indgangs- og udgangsvinkler. På den måde ville jeg rent faktisk komme videre med mine overvejelser og blive klogere.

Det er også en mulighed at lave podcasts eller videoer til Youtube. Men der kan jeg ikke på samme måde rette i mine tanker. Så egner det format sig bedre til at fortælle historier. Fx kan jeg godt fortælle om dengang jeg var til samtale på Forfatterskolen i 2014 på flere forskellige måder, men den røde tråd i historien ville være den samme. Det samme gælder, hvis jeg fortæller om min tid som anbragt barn på behandlingshjem … ELLER bare hvis jeg fortalte en lille beretning om hvad for noget mad, jeg spiste i går aftes. Nogle facts som er sande, og som gør den mundtlige fortælling mulig.

Når det kommer til overvejelser, handler det mere om at finde ud af, hvad jeg synes om en given sag. Den ene dag er jeg tilhænger af et bestemt synspunkt, den anden dag er jeg vildt uenig med mig selv. Jeg kan skrive essays om, hvad jeg synes om appelsinjuice og fødevarer, og så lave videoer eller podcasts om, hvordan jeg en given aften tilberedte maden. Det et sådan, at de to formater egner sig bedst. Essays og blogindlæg er bedst til at tænke i og med. Videoer og podcasts er bedre til at fortælle historier med udgangspunkt i facts og sandhed.

Så kan jeg læse ovenstående om en uge og “rette” i mine overvejelser. Føje mere til, trække fra eller finde på noget helt nyt. Det kan jeg ikke i en podcast, hvor udsagnene et indspillet og ikke kan ændres.

Udgivet den Skriv en kommentar

Liste over forfatterskoler i Danmark 2018

For 10 år siden (i 2008) var den mest toneangivende skriveskole i Danmark Forfatterskolen i København. Hvis du ønskede at gå på en forfatteruddannelse, handlede det om komme ind på Forfatterskolen.
Siden er der kommet et boom at skriveskoler og forfatteruddannelser i hele landet. Tidligere elever på Forfatterskolen i København grundlægger deres egne skoler, hvor de tilbyder undervisning og tekstlæsninger på virkelig højt niveau.

Sværere og sværere at blive optaget på Forfatterskolen

Når der opstår så mange forfatterskoler og forfatteruddannelser med så kompetente undervisere over hele landet, bliver feltet af stærke ansøgere til Forfatterskolen større og større. I 2017 udtalte rektoren på Forfatterskolen, Jeppe Brixvold:
Det er vores opfattelse, at kvaliteten generelt er blevet højere i den bedste halvdel af ansøgerne, og vi havde allerede problemer med at vælge fra, da vi i anden runde sad med 52 ansøgere tilbage. Muligvis er det de mange skrivekurser rundt om i landet, der nu gør deres virkning, vi får mange ansøgninger derfra.

Uddannelser i sig selv

Man kan se de nye forfatterskoler og forfatteruddannelser som en måde at forbedre sine chancer til at blive optaget på Forfatterskolen i København på, men man kan også se dem som egentlige uddannelser i sig selv som gør dig til en bedre læser og bedre forfatter. Ved at gå på en af de nye skriveskoler, kan du udvikle dit talent i sådan en grad, at du kan springe Forfatterskolen over og direkte blive udgivet på forlag. Forlagene søger stærke manuskripter, så hvis du kan blive dygtigere ved at gå på en af de nye forfatterskoler, kan du sagtens få forfatterdrømmen til at gå i opfyldelse ved fx at gå på Talentskolen i Næstved.

Særligt tilrettelagt studerende og folk med arbejde

De fleste skriveskoler er også særligt tilrettelagt studerende og folk med arbejde. Af de mest centrale skoler, findes der Den Jyske Forfatterskole i Aarhus, Den Fynske Forfatterskole i Odense, Forlaget Gladiators 1-årsskole og Kaskelots etårige skole, begge i København, samt den spændende Talentskolen i Næstved, hvor undervisningen foregår digitalt, så man kan følge undervisningen alle steder i landet.

Da der er langt færre ansøgere, er det også nemmere at komme ind.

Liste over forfatterskoler i Danmark

I nedenstående liste har jeg samlet de skoler, der er vokset frem de seneste år. Underviserne er virkelig kompetente, og man kan følge undervisningen sideløbende med arbejde, universitetsstudie eller noget andet.

2 år, Forfatterskolen i København

35:000 kr,. Gladiators forfatterskole: 1-årsskolen

Undervisningen forløber over et år, hvor det er meningen, at du laver et færdigt eller i det mindste tilnærmelsesvis færdigt manuskript. Undervisningen består af holdundervisning, seminarer og individuel vejledning. Skoleåret afsluttes med udgivelse af en elevantologi og med et oplæsningsarrangement.

Skolen er for elever, som for det første har talent for at skrive, det vil sige, at de er udstyret med en særlig evne til at genkende form, og som allerede har skrevet en del og derfor i høj grad er selvkørende.

30.000 kr. KBH: Kaskelots Den 1-årige forfatterskole

På Den etårige forfatterskole bliver der undervist i alt, der har med litteratur at gøre. Udgangspunktet er altid den enkelte elevs tekst i den form, den nu engang har. Idéen til Den etårige forfatterskole udsprang af ønsket om at lave en forfatterskole, der kunne fungere som et værksted for at tilvejebringe værker, i stedet for som oftest er tilfældet at arbejde med kortere tekster, der ikke når mere end et par siders længde og for det meste strander i undervisningslokaler og hos den enkelte.

Undervisningen finder sted hen over otte sessioner, hvor elevernes tekster i løbet af tre-fire dage bliver gennemgået, fra morgen til aften.

Den Étårige Forfatterskole blev stiftet af Hans Otto Jørgensen på Vestjyllands Højskole i 2013 og har i perioden 2014-2018 været tilknyttet forlaget Gladiator.

5400. kr. for 1 år, Talentskolens 2-årige forfatterlinje

Forløbet er åbent for skrivende i hele landet. Undervisningen foregår via Skype. Ugentlig har du en times individuel mentorsamtale og tekstlæsning med Forfatterlinjens faste underviser, som selv er forfatter og trækker på erfaringer med skriveundervisning fra Forfatterskolen i København og fra Testrup Højskoles Skrivelinje.

Du kan altså gå i skole, gymnasiet, være på en videregående uddannelse, arbejde eller være ude at rejse. Geografien er som sådan ingen begrænsning. Du skal bare være på nettet og have en ordentlig netforbindelse der, hvor du er.

Skypeundervisningen tager udgangspunkt i dine tekster, i din skrift. Du vil blive læst grundigt uge for uge på en aftalt fast tid, og du skal være indstillet på at diskutere og lade dig provokere af kritikken. Kritikken kan være meddigtende, idéudviklende, og den kan rydde op og trække fra i dine tekster, ligesom den forhåbentlig kan flytte din skrift og løfte dine litterære ambitioner.

Du vil få anbefalinger af litteratur, du bør læse, og kunst, du bør opleve. Det forventes, at du allerede har et mellemværende med litteratur.

Et år på Talentskolens Forfatterlinje er 30 undervisningsgange, 24 individuelle skypesamtaler og seks weekender, hvor hele linjen samles i Næstved, og hvor der vil være aktuelle og inspirerende forfattere med som gæsteundervisere. Forfattere, som har undervist allerede, er Theis Ørntoft, Stine Pilgaard, Kristian Bang Foss, Hanne Højgaard Viemose, Caspar Eric, Christian Dorph, Anders Abildgaard, Amalie Laulund Trudsø, René Jean Jensen og Majse Aymo-Boot.

Der vil være enkelte arrangementer fælles for hele Talentskolen, fx en introtur og en årsafsluttende festival. En uge midt i januar deltager Forfatterlinjen i et litterært seminar på Testrup Højskole, og et par gange om året læser linjen op i Næstved. En gang årligt medvirker vi i et kunstnerisk samarbejde med en af Talentskolens øvrige linjer.

København:

Udenfor København:

Højskoler:

Det kan også være rigtig spændende at gå på skrivelinjen på et højskoleophold. Nedenstående højskoler har forfatterskoler af særlig høj kvalitet:

Desuden findes der gode aftenskolekurser i skrivekunst hos FOF & AOF

NB: Jeg vil meget gerne gøre listen så komplet som muligt. Så kommenter gerne på opslaget eller send en mail på digterendegroot@gmail.com, hvis du kommer i tanke om nogle, jeg ikke har skrevet ind. Skriv også gerne pris og længde på kurset.

Udgivet den Skriv en kommentar

Søren Ulrik Thomsen

Her er et udvalg af digteren Søren Ulrik Thomsens bedste digte. Digtene er hentet fra hans syv digtsamlinger City Slang (1981), Ukendt under den samme måne (1982), Nye digte (1987), Hjemfalden (1991), Det Skabtes Vaklen (1996), Det værste og det bedste (2002), og Rystet Spejl (2009).

Jeg tænkte, at det ville være brugbart at dele nogle af hans digte online. Som inspiration til, hvor man kan begynde at læse hans digte. Den første digtsamling af Søren Ulrik Thomsen hedder City Slang (1981), men man kan jo også sagtens begynde med at læse Det værste og det bedste (2002).

Når man har fået et godt kendskab til Søren Ulrik Thomsens digte, kan man fx gå videre og læse nogle andre firserdigtere. Det kunne fx være Michael Strunge, F.P. Jac, Morti Vizki eller andre.

KRITIK AF DEN NEGATIVE OPBYGGELIGHED - reklamefolder.indd

 

Udgivet den Skriv en kommentar

Min position inden for den litterære verden

Det er mærkeligt. Jeg har hele tiden en iver efter at positionere mig inden for den litterære verden. Finde et område, jeg kan kalde mit, et ståsted. Men det sker hele tiden i forhold til andre, om det så er andre digtere, skriveskoler, forlag osv. Det bliver hele tiden en måde at indskrænke mig selv på, et fængsel.

Der findes en tryghed i at have en bestemt identitet. At kunne give sig selv en titel og sige: “Jeg er sådan her” ofte ved også at sige: “Jeg er ikke sådan her. Og jeg er ikke ligesom de andre”. Sådan kan man hele tiden se sig selv og andre an. Mere interesseret i at se forskelle end ligheder. Hellere stirre sig blind på mure end åbninger. Det er sgu ikke særlig solidarisk eller brugbart.

Jeg har et tilbagevendende behov efter at skrive en slags programerklæring. En tekst som en udefrakommende kan læse for at danne sig et indtryk af, hvem jeg er som forfatter. Det er en outsiderposition, jeg koger suppe på. Ikke at have gået på Forfatterskolen, ikke være blevet udgivet på forlag, ikke have succes. En slags “underdog”fortælling: Selvom jeg ikke er lykkedes som forfatter, bliver jeg ved at kæmpe.

Problemet er, at jeg kommer til at have som mål at bekræfte den fortælling. Det er mere interessant at pege på alle nederlagene end sejrene. Du, der læser dette, skal jo helst ikke få det indtryk, at jeg er alt for etableret. Fx. vil jeg helst ikke tale om, at jeg har haft digte med i Slagtryk 11 gange, fået deres honorar på 2500 kr., været med i Hvedekorn og andre fine tidsskrifter. Jeg ønsker heller ikke at tilstå, at mit forløb på Gladiators 1-årige forfatterskole faktisk var meget frugtbart og bevidsthedsudvidende.

Jeg vil hellere sige om forløbet, at lærerne prøvede at få mig til at makke ret og passe ind, men at jeg ikke passede ind, fordi jeg er alt for åh så unik og selvstændig. Det samme med Forfatterskolen og forlag. Jeg er simpelthen alt, alt for selvstændig og unik til at sælge ud, makke ret og gøre det, man får besked på.

Selvfølgelig var der en grad af ensretning (eller hvad man skal kalde det) på Gladiator, for det var jo en skole, for fanden, og lærerne brænder netop for deres litteratursyn. Men det er ikke mere slemt end, at man kan se læsningerne som en buffet, hvor man kan tage det, man har brug for. Og vi er alle sammen stadig på venskabeligt fod, selvom jeg ikke har set nogen af dem siden, vi blev færdige sidste år.

Det er bare også en spændende historie. Det “onde” litterære miljø med Forfatterskolen og Gladiatorskolen som en slags enorme Death Stars, hvor man enten bukker under og gør, hvad der bliver sagt, eller kastes ud i det enorme, kolde, tomme univers. Left to die. Den unge, gode Jedi som tager kampen op mod systemet og går sin egen vej. Den selvstændige rebel. Sådan kan jeg gå rundt og skabe fjendebilleder, fordi det stemmer overens med en fortælling, jeg laver om mig selv, snarere end fordi det passer overens med virkeligheden. Det er et kæmpe problem for mig.

Jeg har lyst til at gå min egen vej som forfatter

Jeg har lyst til at gå min egen vej som forfatter. Eksperimentere med, hvordan man kan være forfatter i det 21. århundrede, lege med de nye muligheder som internettet tilbyder. Gå udenom forlag og Forfatterskolen og søge ud i det åbne. Med en tro på fx privattryk, internettet og min egen stemme i det, jeg skriver. Faktisk er der ikke tale om noget “opgør” eller “revolution” mod det at være forfatter eller det litterære miljø eller Forfatterskolen. Men jeg kommer hele tiden til at lave videoer eller skrive blogindlæg, hvor jeg netop prøver at positionere mig selv som en slags romantisk oprører. Jeg cirkler rundt i det samme uden at nå nogen vegne.

Det stammer af et behov for identitet. Man kan have en identitet som forfatterskoleelev, som Gladiatorforfatter, som Hvedekorndigter, som etableret forfatter, som krimiforfatter (det bilder jeg hvert fald mig selv ind, men det kan meget vel være, at det ikke engang er nogen identitet, man kan tage på sig, afterall).
Jeg har higet og søgt efter at passe ind i det etablerede ved netop at komme ind på Forfatterskolen og blive udgivet på forlag. Jeg har hele tiden følt mig som en outsider, der har prøvet at passe ind, men nu er jeg mere interesseret i at stå inde for mig selv og gå min egen vej.
Det er vel også fint nok, men problemet er bare, at jeg skaber en historie om mig selv, der så bare bliver et fængsel. Ligesom det skaber et unuanceret og umodent udsyn til verden, særligt Forfatterskolen, forlag og tidsskrifter mm.

Jeg ønskede historien om at være en succesforfatter som har gået på Forfatterskolen og som er blevet udgivet på store forlag. Der er et narrativ i det. Omvendt har jeg nu villet opbygge historien om mig selv som en, der af litteraturpolitiske årsager skulle laves om for at passe ind, men som så har vendt ryggen til den litterære verden med alle dens institutioner for at finde sin egen vej (den rebelske Jedi vs. The Empire fra Star Wars). Det bliver bare ret overdrevet. Jeg kunne jo sagtens finde på at sende et manuskript ind til et forlag en dag. Derfor er det jo mærkeligt, at jeg vil vende ryggen til muligheden. Bare for at dyrke en identitet som outsider. Det er jo virkelig at lukke døren til en række gode muligheder. Fandme dumt.

Tidligere i dag skrev jeg på en slags programerklæring. Den rummede nu også noget fornuftigt. Fx skrev jeg: “Jeg skal ikke øve mig i at skrive Caspar Eric-digte, Theis Ørntoft-digte eller Yahya Hassan-digte.  Jeg skal øve mig i at skrive Christian de Groot-digte.”

Problemet er bare, at jeg får det til at lyde, som om jeg ikke skal læse Caspar Eric, Theis Ørntoft eller andre samtidiges digte. For hellere at dyrke min egen stemme. Det er forkert. Det er vigtigt at være nysgerrig og åben og inddrage al slags litteratur. Men selvfølgelig ikke for at efterabe og kopiere og prøve at passe ind. Men for at finde inspiration ved at se de muligheder, der findes i skriften.

En præsentation af mig selv som forfatter

For nogle uger siden, da jeg var ude at cykle, slog nogle sætninger ned i mig. Jeg stoppede op og skrev dem ind på min telefon: “Christian de Groot-Poulsen er en firserdigter i det 21. århundrede. Ikke den nye Michael Strunge, men den første de Groot. En blanding mellem det surrealistisk drømmende og poppet tilgængelige. Lyden af hjertebanken i et forelsket kærestepar, der på en solskinsdag drikker vin i parken. Ikke bare med Joy Division på transistoranlægget, men også uvejret lurende i horisonten.

Jeg syntes, at det ville være en sej præsentation af mig til fx digtoplæsninger. Der er også en romantisk nostalgi i at være “en firserdigter” i det 21. århundrede.
Problemet er bare, at de historier hurtigt kan blive fængsler. For hvad hvis jeg har lyst til at skrive en helt anden type digte og historier som ikke passer ind i den beskrivelse? Hvad hvis noget andet trækker i mig som en ny og mere relevant måde at skrive på?

Det nytter ikke noget at ville definere mig selv som en “outsiderdigter,” når jeg i grunden stadig godt kunne tænke mig at få udgivet bøger på forlag en skønne dag. Det handler nok bare om ikke at hige efter at være “inde i varmen,” men være glad for at være den, jeg er. Der er sikkert også en del mennesker, der tænker, at jeg faktisk allerede er inde i varmen, fordi jeg har haft digte med i Slagtryk, Hvedekorn og har gået på Gladiatorskolen. Andre har helt anderledes historier om mig som jeg ikke kender til. Jeg må nok også bare indse, at jeg man ikke kan styre historien om en selv. Livet er ikke en roman man kan digte på. Man må lukke øjnene og give sig hen. Ikke tænke over, hvad man skal skrive, men skrive det som det som den indre stemme dikterer. Både når det kommer til blogindlæg og digte.

Udgivet den Skriv en kommentar

Tanker om Nephews nye album Ring-i-ring

En morgen hvor himlen har identitetskrise

Jeg ligger i sengen på mit værelse på 5. sal med udsigt til en himmel med identitetskrise. Den ved ikke rigtig, om den skal være gennemlyst og blå og glad, eller tungt flæbende med nedadvendte mundvige og vådt hår. Morgenkaffen har som heste sparket min hjerne i gang. Med den samme sløje tankerække om noget, jeg bilder mig ind, er vigtigt. Ofte går mine overvejelser i-ring-i-ring, og så kigger jeg lidt på himlen og undrer mig over, hvad det egentlig er, at jeg skal med mit liv.

På Spotify falder jeg over Nephews nye album Ring-i-ring. Lige da det blev udgivet for en uges tid siden, hørte jeg det igennem flere gange hjemme hos min kæreste, da jeg sad og arbejdede med nogle nye digte. Det overraskede mig virkelig positivt!

Nephew nye album Ring-i-ring

Det er et eksistentielt univers at træde ind i, med et sammenhængende musikalsk universers, der bliver ved at overraske. Man ved ikke, hvad der venter rundt om hjørnet. Sangene vidner om et band, der har formået at forny sig selv og tænke nye tanker, men stadig have udgangspunkt i det samme, nu videreudviklede univers. Særligt stemningen på albummet er jeg vild med. Det er sådan en stemning som det kan være svært at sætte ord på. Som det glade sus i kroppen, man kan have på en solskinsdag. Eller den nedtrykte tyngde i kroppen, når det er gråvejr og regner.

Albummet har dog sit helt eget vejr, der sætter dig i kroppen. Jeg bærer det videre med mig i dagen. Som en forelskelse. Alligevel er stemningen ikke lys, synes jeg. Men mørk uden at være dyster. Nephew har hænderne dybt nede i den eksistentielle fars og får formet nogle sange som både er alvorlige, eksistentielle og legesyge.

Jeg kan godt lide teksterne, der tør prøve noget nyt. Være mere aktuelle. Fx synes jeg, at sangen DMII er glimrende. Det giver et indtryk af Dronning Margrethe, Danmark og nationalitet. Vi får ikke proppet et budskab ned i halsen, men masser af plads til selv at tænke. Sådan fungerer sangene hele vejen igennem. De åbner og giver plads til lytteren til at træde ind. Og sådan har Nephews sangtekster været på langt de fleste albums. Undtagen Hjertestarter, der for mig blev for direkte og kedelig. På Ring-i-ring har Simon Kvamm genopfundet sine tekster på en passende interessant og aktuel måde.

Fremragende at man i sine 40’ere kan lave gode værker

Lige her i sengen med udsigt til den humørsvingende himmel, tænkte jeg, at det i grunden er fremragende, at man i begyndelsen af 40’erne (som Simon Kvamm & co efterhånden må være) stadig kan være aktuelle og lave gode værker. Der findes en fascination af det nye, af debutanten (særligt inden for det litterære miljø). Den 22-årige, der netop er færdig på Forfatterskolen, og udgiver sit første værk på Gyldendal. Alle projektørlys, al opmærksomhed, rettes mod vedkommende, der bliver “talk of town” i nogle uger og siden dumpes nede i det samme oversete mørke som så mange andre befinder sig i, når en anden indtager scenen.Kampen kommer så til at handle om at få vinde rampelyset tilbage med værk nummer to og tre før, at gassen går af ballonen, og konkurrencen fra “de unge, nye talenter” bliver for stor. Lidt firkantet sagt.
Hvor mange læser de digtsamlinger, der blev udgivet i 2005 og 2010? De fleste eksemplarer samler bare støv på hylderne. Mere museumsgenstande end aktuelle værker.

At man kan skabe sådan et godt værk som Ring-i-ring, når man er i 40’erne, er inspirerende for mig. Det udvider min bevidsthed og giver mig en idé om, at livet jo ikke bare er “her og nu,” men at man er mindst ligeså i live og drømmende om 20, 30 og 40 år. Forhåbentlig!

Hvorfor inspirer det mig?

Jeg drømmer om at få et gennembrud som forfatter. Efter otte afslag er jeg stadig ikke kommet ind på Forfatterskolen, og det kommer jeg heller ikke til foreløbig. Fra september 2019 (om et år) vil læse dansk på universitetet og se, hvad det kan føre med sig. Nogle gange kan jeg føle mig en anelse besejret. At have drømt og kæmpet for noget, der ikke ville lykkes. Som om “løbet er kørt”. For at “blive til noget” skulle man have været en af de der unge, hippe dudes eller dudeinder, der kommer ind på Forfatterskolen i første forsøg og debuterer med en stærk bog på Gyldendal som 22-årig. Jeg gjorde mit bedste, men jeg kan ikke leve op til det.

Derfor kan jeg ikke lade være at ligge her i sengen og tænke over, hvad jeg egentlig skal med mit liv. Er det fuldstændig game over med forfatterdrømmen? Er løbet virkelig kørt? Overhovedet ikke! Hvis Nephew kan levere sådan et stærkt album, når de er i 40’erne, giver det mig en tro på, at jeg om 10-15 år kan skrive gennembrudsbogen. Måske handler det mest om at samle livserfaring og livsglæde, og så skal det hele nok ske af sig selv.

Albummet bliver fuldstændig slagtet i anmeldelser

Derfor blev også chokeret over at læse anmeldelserne af Ring-i-ring. Gaffe er helt nede på 1 ud af 6 stjerner, Soundvenue på 2 ud af 6.

Soundvenue skriver i deres anmeldelse:

“Nephew har spækket Ring-i-ring til med slidte klicheer og fjollede gimmicks, og der er meget lidt tilbage af det punch og den engagerede sangskrivning, der oprindelig gjorde USADSB og Interkom Kom Ind til folkeeje.” … “Når sangskrivningen ikke er pinlig, er den desværre oftest forglemmelig.”

Gaffa skriver:

“Der er tale om en opsamling af årets Ring-output med tre nye leflende, oversimple, kedsommelige skæringer, der bidrager til albummets forudsigelige tomgang. Selv når Nephew har været værst, har de evnet at skære sangene ind til benet og leget med egne begrænsninger. Sådan er det bare ikke på Ring-i-Ring. Ørediarré som samarbejdet med Nik & Jay kommer 10 år for sent på alle tænkelige faconer. Lyden og den elendigt miksede sang med “wavy wavy” og kvalt råbevokal er et glimrende eksempel på et band, der lader til at lave fedtede brune sammenkogte retter, så snart hele køkkenet er til rådighed.”

Mine yndlingskunstnere bliver ofte slagtet i anmeldelser

Holy shit! Albummet bliver fuldstændig slagtet! Ikke sådan “det er okay 3/6 stjerner,” men en regulær nedslagtning. Det fik mig til at grine. Det er så typisk! Hver gang der er en film, band eller bog, jeg er vild med, væmmes anmelderne med afsky. Fx. fik et af mine all-time yndlingsbands, HIM, altid sølle 2 ud af 6 stjerner i samtlige GAFFA-anmeldelser, der blev skrevet. Det samme med The Used, Aiden, Coheed and Cambria, og mange andre bands, jeg kan lide. Også selvom deres værker, for mig at se, er deciderede mesterværker!

Det fik mig til at tænke, at det måske ikke behøver tage mig 10-15 år at skrive min gennembrudsbog. Men at den gemmer sig i alle de digte, jeg allerede har skrevet. Enten i form af et samlet manuskript, jeg kunne lave, med de bedste tekster, eller måske i form af en række mindre e-bøger (måske inspireret af netop Ring-i-ring med små EP’er, der til sidst samles i et fuldlængde album?). Hvis forlagene ikke tør udgive mine digte, fordi jeg ikke har gået på Forfatterskolen, må jeg gå min egen vej.

Der er altid flere perspektiver på samme værk

Jeg kan også se, at Ring-i-ring i mindre aviser har fået mere positive anmeldelser. Der findes ikke én sandhed om verden eller kunstneriske værker. Det kommer i den grad an på, hvordan det enkelte menneske ser det. Et album, der for den ene er lort, er for den anden guld.

At lytte til albummet, læse de overraskende negative og hårde anmeldelser, og siden reflektere over kunst, har fået mig til at indse, at man altid må følge sin mavefornemmelse frem for at følge strømmen.

Derfor skal jeg heller ikke genopfinde mig selv som digter, så jeg kan passe ind i de eksisterende trends. Jeg skal ikke øve mig i at skrive Caspar Eric-digte, Theis Ørntoft-digte eller Yahya Hassan-digte. Jeg skal øve mig i at skrive Christian de Groot-digte. Ligesom en rose higer efter at være en rose, må man holde op at ville være andre, men stræbe efter at være sig selv. Det er netop kun som sig selv, at man kan lykkes.

Det handler om at følge sit hjerte

Nephew har fået hug for at følge deres hjerter, ligesom jeg har fået hug for at følge mit. Men i den sidste ende handler det ikke om anerkendelse og at få 6/6 stjerner, men om at gøre det, man brænder for. Drømmen, for mig, er ikke længere at få et gennembrud som digter, men at skrive det, jeg drømmer om. Ikke Caspar Eric-digte, men Christian de Groot-digte. Det har jeg allerede gjort, men siden kom jeg på afveje på grund af en voldsom tvivl på mig selv. Som kom af voldsomt negative og kritiske læsninger på Gladiatorskolen, hvor jeg gik i et år frem til september 2017. Siden har jeg haft svært at komme i gang med at skrive igen. Hvad er min retning? Skal jeg kopiere de andre? Eller bare give op?

Nu har jeg fravalgt anerkendelsen. Fravalgt Forfatterskolen og forlag. Jeg vil gå min egen vej med det, jeg skaber. Tak til Nephew og de negative anmeldelser for inspiration. Nogle gange må man bare gå efter guldet. Ikke det guld, der hænges om halsen på anerkendte Gyldendaldigtere, men det guld, man har i hjertet.

Afsluttende “vejrudsigt”

Himlen over Søborg har opgivet sin identitetskrise. Den er gnistrende blå, med spredte skyer hist og her. De varme stråler får regndråberne på mine ruder til at blive usynlig damp, der rejser tilbage i skyerne. Snart klar til deres næste rejse, deres næste forvandling. Som et billede på mit humør, eller er mit humør et billede af himlen?

Du kan læse uddrag af mine seneste digtsamlinger her:

Uddrag fra Druknelektioner [2014]

Uddrag fra Hvordan det føles at være et spøgelse? [2014]

Uddrag fra I limbo [2015]

Uddrag fra Væk søvngængerne [2016]

 

 

 

 

 

 

Udgivet den Skriv en kommentar

Til min nevø Johan

Til min nevø Johan

Før du lærer at gå, må du lære at trække vejret
det kan give energi
til dine muskler og tanker og drømme.
Johan, vi vil så gerne se dig vokse
og vise os det menneske, du gemmer på.
Nu må du se at spise dig stor og stærk
og huske at holde maden i dig
i stedet for at gylpe den op; en skønne dag
kan du måske endda blive stærkere end din onkel!
Nu har du prøvet mælk, men det er vist ikke din livret
glæd dig til din farmors brune sovs og frikadeller!
Vi længes alle efter at høre din stemme!
Men du skal ikke være så hemmelighedsfuld
at du holder op at trække vejret.
Den nat din far måtte holde dig i benene
ryste din lille krop op og ned
så slimet og gylpet gled ud af din mund og næsebor.
Da ambulancefolket kom, trak du vejret igen
blev kørt til Herlev til observation
men dine forældres chok rumsterer stadig.
En dag vil de fryde sig over at høre om din første dag i børnehave
hvordan tårerne til den tid bliver erstattet af ord
men før du lærer at gå, må du først lære at trække vejret!
Om lidt kommer vinteren
og du skal se sne for første gang
måske er du for lille til at bygge en snemand,
men ikke for lille til at modtage gaver!
Allerede nu gætter vi på, hvad Julemanden vil give dig
men én ting skal du vide, kære Johan
at du er den bedste gave, dine forældre har fået!
Og det eneste, de ønsker sig, er at du får det bedre!
Bare sov helt trygt og roligt, kære Johan
din mor og far skal nok holde øje med dig
og intet kan gøre dig fortræd, når de er i nærheden.
Med alt, hvad de har, vil de passe på dig
for du er kernen af alt, der giver mening i deres liv.
Bare sov sødt, kære Johan, og træk vejret
en indånding ad gangen, imens du drømmer
om at tage dit første skridt i den her verden,
der venter på at blive din!
Om din far er i Fakta eller på arbejde, er hans kærlighed til dig
et kompas, der altid guider ham hjem. For du er hans hjem nu
hans nye bankende hjerte! Spis dig stor og stærk, kære Johan
og vis os det menneske, du gemmer på! Velkommen til livet!
Velkommen til livet! Velkommen!

Udgivet den Skriv en kommentar

Dårlige vaner: At overvinde mine dårlige impulsbeherskelser

Jeg føler mig utilpas. Træt og uoplagt. Som om jeg ikke bare er dårlig til at udføre mine opgaver, men at jeg ikke engang kan komme i gang med dem. Hvis jeg var en bueskytte, ville det ikke dreje sig om, at jeg rammer ved siden af skydeskiven, men at jeg ikke engang orker at løfte buen.
Jeg sidder på min arbejdsplads Gallup og skal ringe ud til alle mulige mennesker. På et papir foran mig har jeg netop skrevet: “Hvordan kan jeg blive mere frisk?” Siden har jeg stirret mig blind på det. 3000 liter kaffe kan ikke vække mig fra min døs. End ikke et elektrisk chok. Sådan føles det hvert fald.
Måske er spørgsmålet i grunden ikke, hvordan jeg kan blive mere frisk her og nu, men hvordan jeg kan undgå at havne i sådanne situationer. Hvad er årsagen til det?
Bare rolig, det har ikke noget med efterårsdepression at gøre. At mørket sniger sig ind på mig og tynger humøret ned. Nej, det er bare mig og mine dårlige vaner. Og endnu dårligere beslutninger.

Her i går var jeg sent oppe. Jeg var til filmaften hos min ven Thoby. Egentlig skulle vi have været flere, men det endte med bare at være os, der spiste ekstreme mængder Mountain Dew, Matadormix, Kanonkugler med chedderost, pindis og alt for meget mere. Først omkring klokken 3 fik jeg mandet mig op til at cykle hjem. Søvnigheden havde ellers siddet i mig og sagt: “Bare fald om og sov på gulvet.” Men det var helt umuligt, når Thoby og jeg sad og så totalt hjernedøde youtubevidoer på hans fjernsyn. Top 100 “things you wouldn’t believe if it wasn’t recorded” “Animals doing stupid things” og andet i den dur. Som om vi lige skulle have støvsuget hjernen ud nogle timer og blive efterladt i en bevidstløs døs. Det var faktisk ret dejligt. Sådan en ansvarsfri følelse. Bare mere slik og sodavand i kæften, grin af noget fjollet. Den ene time tog den anden.

Da jeg vågnede her kl. 8 med kun tre-fire timers søvn, følte jeg mig overraskende frisk. Jeg tænkte: “Jeg skal sgu nok klare den her dag!” Jeg fik hurtigt taget alt mit tøj på, slynget kogende vand ned i en kop med Nescafé og tjekket min telefon for at se, om der var sket noget nyt i min lille verden siden sidst jeg tjekkede nogle timer før. Ikke rigtigt.

Nu er trætheden så kommet snigende. Den fylder hele min krop, og jeg orker dårligt at taste numrene på skærmen ind på den fastnettelefon, jeg ringer fra.
Det hjalp nok heller ikke, at jeg omkring kl. 11 spiste en halv bøtte Astronautliteris. Da jeg cyklede ind til Gallup, vidste min krop ikke, om den skulle blive søvnig af isen, eller blive frisk af den kropslige bevægelse. Siden hen har den besluttet sig bare for at give op. Hvad skulle den ellers gøre med så dårlige betingelser. Fik jeg overhovedet spist ordentlig morgenmad? Hvad har jeg egentlig gang i?

Konfliktet handler ganske enkelt om selvbeherskelse og vaner. Selvfølgelig burde jeg have taget hjem fra Thoby længe før. Måske set en enkelt af de fjollede Top 100-videoer, og så trukket stikket. I stedet blev jeg fristet til at sige: “Bare én til”. Og en enkelt video på nogle minutter endte så med at være den første i rækken af rigtig mange.
Jeg skulle have været mere moden og sagt: “Tak for en hyggelig aften. Vi må gentage succesen en anden gang!” … Egentlig opstod der et afgørende øjeblik, hvor jeg netop skulle tage beslutningen: “Skal jeg tage hjem, eller blive og se bare én til video?” … Det øjeblik opstod faktisk ret mange gange. Hvorfor var jeg ikke bedre til at hanke op i mig selv? Jeg vidste jo udmærket godt, hvor smadrede jeg ville være dagen efter?

Det samme gjorde sig gældende for et par timer siden. Da jeg her kl. 11. i formiddags tog bøtten med Astronautis ud af fryseren. I mit hoved tænkte jeg: “Jeg skal ikke spise det her. Det er fandme en åndssvag måde at starte dagen på. Også når jeg i forvejen ikke har fået sovet særlig meget”. Men min krop havde en anden agenda. Som stod jeg dér og havde en slåskamp med mig selv. Mit overjeg med krydsede arme, der står og brokker sig lavmælt i det ene hjørne vs. mit umættelige, dyriske begær efter sukker. Hvis man kunne blive verdensmester i tåbelige beslutninger, ville jeg stå på sejrsskamlen. Sådan føles det hvert fald nu.

Men at spise is om formiddagen var ikke min største fejltagelse. Det var bare resultatet af en dominoeffekt. Fadæsen begyndte faktisk to dage tidligere. Nede i Meny.
Hos Gallup havde jeg fået lov at tage noget rugbrød med. På hjemvejen slog jeg et smut forbi Meny, hvor jeg ville købe leverpostej. Det fornuftige valg (så ved jeg godt, at man kan købe alt muligt andet som er langt sundere og bedre og hvad ved jeg, men i min situation er en leverpostejs mad da langt bedre end en Astronautis-mad, ikke sandt?).
Men allerede ved indgangen blev jeg overmandet. Af mig selv. Fremprovokeret af en stander med en stander med en helt ny slikposevariation. Jeg blev som 5 år igen. Selvfølgelig skulle den den nye variation prøves (Star Dust, i øvrigt!). Ned i kurven i den. På vej over til leverpostejen, faldt jeg over en pakke Quaker Chocolate etellerandet. Sådan noget, som knaser, smager pissegodt og har små 40% sukker. Ikke mad, men sukker med mælk på. Som barn havde jeg nogle gode oplevelser med at spise netop det mærke. Måske giver det mig en følelse af tryghed. En lille lomme af tryghed midt i et forvirret og forvirrende verden. Eller så er jeg 27 år og har stadig ikke lært at styre mig selv.
Nå, men ovre ved kassen stod der flere montre med is. I en af dem lå bøtten med Astronautis. Den variant havde jeg heller ikke prøvet før (og man skal jo gerne spise lidt varieret, så det ikke er det samme hele tiden! (nå, dårlig joke, den må jeg fjerne i en redigeringsproces, hvis jeg da ikke var så dvask og doven, uh). Ned i kurven med den.
Et sted i mig råbte og skreg mit overjeg. Eller så stod det bare med krydsede arme og brokkede sig lavmælt. Hvert fald vidste jeg godt, at det ikke lige var det smarteste at gøre. Hele aftenen blev noget lort. At æde det der chokolademorgenmadshalløj drænede mig for energi. Så åbne en pose slik, æde næsten det hele, og så videre til astronautisen.

Efter alt det lagde jeg mig i sengen. Tung som en elefant. Og dummere end en mælkebøtte. Sommetider undrer det mig, hvordan det må føles at være 90 år gammel, ligge på plejehjem og fortryde hele sit liv, ikke mindst de beslutninger, man har taget. Jeg oplevede en slags miniudgave af det. En dvask, ugidelig og lettere (hvis ikke temmelig) trist følelse. Der er ikke andet at gøre end at tage ved lære og gøre tingene anderledes næste gang. Simpelthen.

Men fordi jeg gav efter for min sukkertrang i Meny, var der Astronautis til overs her i formiddags. Og et gammel ordsprog siger: “Hvad du køber og har liggende, spiser du!” … Det er et spørgsmål om, hvad man køber. Og vælger fra. Men det kræver jo så det rette fokus og evnen til at tage de rette beslutninger.

Dårlige beslutninger bliver til dårlige vaner, der bliver karaktertræk, der bliver en del af, hvem man er. Det bliver en glidebane videre ud i den forkerte retning. Og er det virkelig det, jeg ønsker at være? Træt, uoplagt og sådan lettere trist? Næh. Jeg kan ikke være særlig stolt af mine handlinger. Det ville have været langt federe at have været moden, vist mådehold og sagt: “Nok er nok”. Jeg er 27 år gammel. Ikke 17. Kunne jeg ikke forvente lidt mere?

Hvordan kan jeg blive et bedre menneske? Eller måske mindre ambitiøse, men stadigt væsentligt: Hvordan kan jeg blive bedre til at tage rigtige beslutninger? Blive mere mådeholden?

Al personlig udvikling sker ved, at man bliver bevidst om alt det, der er galt. Alt det, man ønsker at blive bedre til. Des mere man fejer ind under gulvtæppet, des mere man ignorerer og ser bort fra en problemstilling, des mere overtager det en. Bare fordi man lukker øjnene, ændrer det ikke på, at man glider ned ad glidebanen, hurtigere og hurtigere i den gale retning. Det kræver mod at åbne øjnene og indse, hvor man befinder sig. Det kræver også mod at skrive alt det her ned og erkende, ikke bare over for de, der må læse med, men mig selv, at jeg i grunden er lidt barnlig og har en dårlig impulsbeherskelse. Det er da ikke noget at være stolt af.

Men jeg er stolt af i det mindste at tage fat i problemet. Gøre mig selv opmærksom på det. Sige til mig selv: “Hey, dude, det her skal du altså se at blive bedre til.” Og det sker ikke ved at lave strudsmanøvren, stikket hovedet i jorden og vælge mørket.

Derfor ønsker jeg at blive bedre til at tage tidligere hjem, når jeg er på besøg hos mine venner. Med respekt for, at jeg skal hos Gallup dagen efter. Her er min ven Anders et godt eksempel på et modent menneske (at jeg nævner ham er vist mest bare en note to self, det er vigtigt at man bruge andre som forbilleder).
Og så må jeg se at blive bedre til at LADE VÆRE at købe slik og søde sager. Ikke at jeg kræver af mig selv at blive totalt sundt, masser af frugt og grønsager, for det er vist lige lovlig ambitiøst for mig lige nu. Men bare skrue ned for sukkeret og holde mig til planen: “Jeg er gået i Meny for at købe leverpostej.” … Hvis jeg så faktisk også kun kommer ud af Meny med leverpostej, kan jeg løfte den som et trofæ i luften og råbe af glæde. Det ville være en sejr over mig selv. At have overvundet min dårlige impulsbeherskelse. Langsomt kan den ene gode handling blive til gode vaner, der kan blive gode karaktertræk, der bliver en del af, hvem jeg er.

Sådan kan det at tage i Meny ikke bare være at tage i Meny. Men være en mulighed for at vinde over mig selv. Hvis det lykkedes mig at blive et bedre menneske på denne måde, må jeg lige huske at takke dem dernede. Sige tak for alle fristelserne. Tak for, at give mig muligheden for at vælge det forkerte fra og tilvælge det rigtige. Tak Meny. Tak, kære verden! Nu skal jeg vist tilbage til arbejdet. Det er også en af mine dårlige vaner. Alt for mange pauser. For fucks sake. Nu er jeg for sent på den. En glidebane, siger jeg jer, en glidebane! Nu må jeg rette op på det! NU

26. september 2018 kl. 19:02

 

Udgivet den Skriv en kommentar

Digtermemes 1

Hvad er historien i mine memes?

Mine memes er et fiktivt værk. De er en parodi på mig slev og en parodi på virkeligheden. De fortæller historien om et ungt menneske, der drømmer om at få et gennembrud med sine digte. Desværre er det en hård, kringlet vej med masser af afslag fra tidsskrifter, forlag og skriveskoler. Mange skuffelser.
Jeg ønsker at sætte fokus på alle de digtere, der ikke er kommet ind på Forfatterskolen, ikke har fået udgivet bøger på forlag, som får rigtig mange afslag, også fra tidsskrifter, men alligevel bliver ved at skrive og kæmpe for deres drøm. For at give trøst, en måde at sige: “Hey, du er ikke alene om at få så mange afslag!”

Ofte, når det kommer til digtere, hører man kun solskinshistorierne. De, der kom ind på Forfatterskolen som 18-årig, blev udgivet på Gyldendal som 20-årig og siden bare har fået en kæmpesucces. Hvad med resten, der drømmer og kæmper, men løber ind i det ene nederlag efter det andet? De, der ser til i skyggen, når fokus er mod stjernerne i projektørlyset?

1 26654054

2 SKREV DIGT OM AT VÆRE KED AF DET

3 2hwsrg

4 venter på svar fra hvedekorn

5 26661145

6 2hww8u

7 2hwszu

8 2hwtlq

9 2hwsmk

2hwvjr

26652125

ENTEN ELLER

hvem er din yndlingsdigter

 

KOMMER JEG NOGENSINDE IND PÅ FORFATTERSKOLEN

lyst til at skrive et digt

14 26652793

LØB TØR FOR TÅRER

VENTER PÅ AT KOMME IND PÅ FORFATTERSKOLEN

10 SÅ DU GÅR PÅ FORFATTERSKOLEN OG SKRIVER DIGTE OM KOGENDE SUPPE

 

13 2hwt8z

15 SKRIVER KÆRLIGHEDSDIGTE

17 FORFATTERSKOLEN

16 22 26657498

21 26657631

22 26658004

23 26656533

19 når man endelig er færdig med at rette sit episke langdigt

det eneste jeg gjorde var at sige at kærlighedsdigte også er vigtig litteratur

11 likes på instagram

hvordan kan jeg få et gennembrud som digter

12 kogende suppe

26 26655531

25 26651918

20

24 FORFSKOLEN KOGENDE SUPPE

27 26653883

29 når man endelig får svar fra forlaget

30 at opgive digterdrømmen et sidste forsøg

31 kan ikke se om det her digt

32 SÅ DU VIL HELLERE LÆSE LYDDIGTE OM KOGENDE SUPPE

33 26656408

34 venter på svar fra hvedekorn

28 KOGENDE SUPPE GET THE FUCK OUT

35 mit nye digte om at være ked af det og trist

2i94lu

det her er mig når nogen siger at jeg skal holde op at skrive kærlighedsdigte

når den bog man har skrevet på i flere år endelig bliver udgivet

når den eneste omtale man får af sin nye bog er en twitterbesked

når man får afslag fra forfatterskolen og rektoren i afslagsbrevet skriver

når man har sendt sine bedste kærlighedsdigte ind til Forfatterskolen

når man ved et uheld