DIGT: Jeg lever bag min lukkede mund

Jeg lever bag min lukkede mund

Rygsækken tager form som min kat i udkanten af mit synsfelt
ikke det her igen, tænker jeg
og kommer til at skære mig selv med brødkniven
snitsåret på langefingeren er en del af min virkelighed nu
og gør ondt, ingen diskussioner dér
bare få et plaster på og komme videre med dagen
at spise mad er som at gøre holdt på en togstation
jeg vil hurtigt videre, skrive alle mine dagdrømme ned
og kalde dem digte, det går ikke, siger de ude på Kunstskolen
ligesom rygsækken ikke er min kat, jeg går rundt og lyver for mig selv
måske har jeg ikke noget talent
ligesom man siger en brumbasse ikke kan flyve
holder jeg alligevel mit høje humør oppe selvom det gør ondt
at se syner og tænke mærkelige ting og ikke blive forstået
nu kan jeg skære i rygsækken med brødkniven
og forestille mig, at spækhuggere glider ud som blod
men jeg er bange for, at det faktisk er min kat
det er det ikke, ligesom min chokoladepålægsmad
ikke er sund, det er et faktum, jeg kan holde mig til
når køkkengulvet rejser sig som et ocean og griber fat
om mine ankler med bølger som hænder, og nej
det er ikke virkeligt, nu må jeg hellere gå ind på værelset
med kroppen som tog til næste station.

 

Categories: Tirsdagsdigte

Tagged as: ,

Skriv et svar

%d bloggers like this: