Slået op d.

VIDEO: Tilbage på youtube (efter 1 års fravær)

Om videoen Tilbage på youtube (efter 1 års fravær)

I videoen taler jeg om den oprydning, jeg lavede i mit liv i 2017. Bl.a. er jeg holdt op med med at ryge på e-cigaretter, fået en normal døgnrytme for første gang i 10 år, fået et arbejde, begyndt at dyrke motion (jeg cykler vildt meget!). Jeg har været til 12 frugtbare samtaler med en psykolog, gået til forelæsninger om filosofi som livskunst, og endelig er jeg begyndt at blive mere åben om at have været anbragt på behandlingshjem som barn. Fra 1999 til 2008. I videoen taler jeg om allerede som 7-årig at blive stemplet som alvorligt psykisk syg . Og hvordan tiden på behandlingshjem har påvirket mit liv. Det har svært at komme op på overfladen.

Noget af det vigtigste jeg har gjort

Det er en temmelig lang video på hele 53 minutter. :en samtidig er det dog også noget af det vigtigste og modigste, jeg nogensinde har gjort. Egentlig virkede det til at være nemmest at gemme mig og aldrig lægge noget ud igen. Aldrig stå ved mig selv. Men at læse digtsamlingen Angstens besættelse af Thomas Alexander Jensen inspirerede mig helt sindssygt meget.
Den inspirerede mig til, hvordan jeg kan kæmpe med min egen angst, og det indebar bl.a. at gøre det, jeg er bange for. Og jeg følte mig netop angst for at vende tilbage til youtube og tale ud om min barndom, om min far og stå ved min egen skrøbelighed. Angstens besættelse er skrevet  i håbet om, at læseren ikke ville føle sig så alene om sine problemer.  Og det er forfatteren Thomas Alexander Jensen virkelig lykkedes med! Jeg følte virkelig, jeg havde en ven i det fjerne under læsningen, fordi jeg kunne relatere til digtene helt sindssygt meget! På samme måde tænkte jeg, at mine videoer måske kan være til hjælp for andre.

Du er ikke alene

Hvis der er noget, jeg har opdaget, er det, at jeg ikke er så alene som jeg ellers kan gå rundt og tro. Det har jeg opdaget ved at lave videoer og læse de tilbagemeldinger, jeg har fået, og som jeg har svaret på. På samme måde som det at læse Angstens Besættelse gav mig en følelse af ikke at være alene, giver mine videoer åbenbart andre en lignende følelse af ikke at være alene. Det gør mig virkelig glad og stolt! Sammen kan vi gøre hinanden stærkere! Det er vigtigt at inddrage andre mennesker i sine tanker og overvejelser som min far engang sagde til mig.

At vokse som voksen

I videoen (hen mod slutningen) taler jeg om, hvor svært det har været, at min far døde tilbage i august 2016. Jeg blev helt paralyseret og indadvendt og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Det var en virkelig hård periode med mange skuffelser i mit liv, og jeg følte alt, at virkede meningsløst og uden retning. Efter næsten et halvt år i den tilstand tænkte jeg, at min far ikke ville have ønsket, at jeg skulle være deprimeret og ødelagt. Så jeg begyndte at læse nogle af de selvhjælpsbøger, han selv læste, da han i flere år kæmpede med sin egen depression. En bøgerne hedder “At vokse som voksen” af Ole Vadum Dahl, og jeg læste den i januar 2017. Den inspirerede mig til at lave en række ændringer i mit liv. Der krævede et års pause fra youtube og offentligheden.

Forandringerne i mit liv er en del af min sorgproces

Nu er jeg efter et år vendt tilbage til youtube. Det har været helt sindssygt, hvor meget jeg har rykket mig siden januar 2017. Min psykolog mente, at alle de forandringer, jeg havde lavet i mit liv, er en del af min sorgproces, og det er jeg meget enig i. Den smukkeste måde at sørge på er simpelthen at leve videre i min fars ånd. Særligt nu hvor han jo ikke selv kan leve længere.
Han var et ufatteligt inspirerende menneske, og jeg kan sidde og citere alt det, han sagde, og som vi snakkede om i timevis. Det taler jeg også om i den 53 minutter lange video, jeg har linket til øverst i indlægget. Det er den bedste og vigtigste og modigste video, jeg nogensinde har lavet.

 

 

Skriv et svar