#72 af F&F har punk i tøjet!

brugt til 72 IMG_20170324_0002

Link til nummeret her: https://www.scribd.com/document/365728332/171128-Forventning-Forvirring-72

Mit poesiprojekt Forventning & Forvirring vender tilbage efter en forsinkelse på tre uger. Egentlig ville jeg have lagt #72 ud tirsdag d. 7. november, men desværre gik jeg hen og fik knust mit hjerte, og de seneste uger har jeg gået rundt og prøvet at lime det sammen. Men sommetider må man lade tiden læge sine sår. Fremfor at stå med kontaktlimen og ærgre sig over ikke længere at have kontakt med den, man virkelig elsker. At læse dette nummer af F&F igennem og at gøre det klar til publicering har virket meget fjernt for mig, da mine tanker og følelser har været et helt andet sted. Men nu er jeg nået frem til, at jeg nok er nødt til at glemme forholdet, fortiden og alt det, der vil holde mig tilbage fra min egen udfoldelse og sørge for, at jeg vil gå fuldstændig i stå. Det er dog ikke nok at distrahere mig selv for disse følelser og tanker ved at se film eller lave random ting (det ville svare til at have hovedpine, der skyldes dehydrering, og så tage en hovedpinepille – smerten forsvinder nogle timer, men vender tilbage, da man ikke har behandlet selve årsagen til sin pinsel). Lige nu er min pinsel ikke bare det at have fået knust mit lille stakkels hjerte, men også hvordan jeg tænker og føler. Det hele kører i ring. Det hele forværres. Derfor er jeg nødt til at give slip på disse tanker og følelser ved at tænke på noget helt andet. Glemslen går gennem fordybelsen, har jeg fundet ud af, og derfor virker det jo i grunden oplagt at fordybe mig i netop poesien (og meget andet selvfølgelig, men særligt poesien). Det ville nok være en stor hjælp for mig at skrive nogle digte, så jeg kan eksternalisere mine tanker og følelser i digte, hvor jeg bedre er i stand til at bearbejde dem. Og give slip. Men i øjeblikket er det ualmindeligt svært at sætte mig ned og skrive nye digte, da det hele stadig er for tæt på. Derfor giver det desto mere mening at læse gamle digte og udkast og se, om jeg måske kunne finpudse det ene og det andet og tage dem med i kommende numre af F&F. Lige nu har jeg 17 siders digte fra oktober 17 som jeg endnu ikke har fået set ordentligt igennem, og derfor burde der være nok tekster til endnu et nummer af F&F før år 2017 lukker og slukker.

Jeg vil gerne sige dybfølt tak til Linn Larsen for at tro på mig og på F&F og efterlyse nye numre. Gennem din evige tro og støtte fik du mig til at indse, at stien gennem smerten kan gå gennem det at skrive digte og Forventning & Forvirring. I dette øjeblik, hvor jeg skriver denne præsentation af nummeret, føler jeg mig determineret og entusiastisk i forhold til, at F&F kan være denne sti gennem smerten (blandt flere andre muligheder, f.eks. at tage til arrangementer, ses med mine venner, møde nye mennesker, dyrke motion, fordybe mig i filosofiske bøger, tage til psykolog (som jeg er meget glad for) og meget andet). Men det er en særlig følelse, jeg har i kroppen, når jeg lægger et nummer af F&F ud. Som om jeg er et træ, der bærer frugt. Og når jeg forsømmer F&F, føler jeg mig vissen og ødelagt. At du, Linn, opmuntrer mig til at lægge flere numre ud, får mig til at blomstre op med entusiasme og med en tro på, at det er det rigtige. For det er det rigtige! Og tusind tak for, som altid, at give hvert nummer af F&F sit eget unikke ansigt. Denne gang en blanding mellem Skriget af Edvard Munch og forsiden på Hvordan det føles at være et spøgelse? og selvfølgelig primært din helt egen streg og personlighed! Jeg håber, at jeg kan få lagt flere numre af F&F ud i løbet af 2017, og at projektet atter for alvor kan blomstre til næste år. Man kan sige at projektet som en mark har ligget brak her i 2017, men sommetider er det vigtigt at holde en pause, så man kan genfinde næring og inspiration til at vende tilbage med fornyet styrke. Sådan ser jeg på F&F’s skæbne her i år, og jeg tror på, at det kun har været godt for mig at tage et par skridt tilbage, slå mig lidt på livet for så at genfinde gnisten til at skrive poesie.
På mandag regner jeg med at tage ud på jazzklubben La Fontaine for at læse nogle digte op (det er en del af min plan om at lægge fortiden og forholdet bag mig og komme mere ud og møde nye mennesker og ligesom aktivt deltage i livet i stedet for selv at gå fuldstændig i stå og mærke mit knuste hjerte slå som et ødelagt ur, nej, jeg må ud og opleve noget nyt og få tankerne drejet ud på noget andet). Og selvfølgelig for at lytte til de andres digte, tale med nye mennesker, komme lidt ud. Måske kan det inspirere mig yderligere til selv at skrive. Vi får at se.

Tak til alle jer som følger med her på bloggen, youtube og i mine digte. Det er en svær tid, jeg går igennem her og nu, hvor min fremtid som et palads er faldet sammen, og hvor mit hjerte er blevet sønderflået. Men der findes, som tidligere nævnt, en sti gennem smerten, og jeg er glad for jeres selskab under rejsen. Frem. Jeg håber, at I alle har det så awesome som overhovedet muligt, og hvis ikke, at I kan finde modet til at være stærke. Det hele skal nok gå i den sidste ende. Keep calm and carry on.

Link til nummeret her: https://www.scribd.com/document/365728332/171128-Forventning-Forvirring-72
28. november 2017 kl. 12:45

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: