170310: Døgnrytmeproblemer

Nu har jeg nævnt mine søvnproblemer i nogle af mine videoer og omtalt det som søvnløshed, men efter at have talt med min læge om det, kan jeg forstå, at det ikke drejer sig om egentlig insomni. De to grundproblematikker er, at jeg enten ikke kan sove (om natten) eller, når jeg skal stå op, ikke kan vågne. Derfor falder jeg først i søvn mellem 4 og 7 om natten/morgenen (nogle gange endnu senere, altså, ud på formiddagen) og står tilsvarende alt, alt for sent op. I årevis har det været sådan, at jeg omkring december og januar slet ikke har set dagslys i flere uger, fordi jeg falder i søvn, når solen står op, og vågner, når den er gået ned igen. Det giver mig virkelig en følelse af at stå uden for verden og livet og alting, da dagen føles afsluttet, når jeg som en vampyr står op ud på eftermiddagen (og dybt inde i mørket). I min digtsamling Væk søvngængerne er der et lille digt, der handler om det (apropos vampyr-temaet):

Vampyren

Først klokken 23 slipper søvnen mig
så jeg ser solnedgangen i en video på nettet.

Som om der er en længsel efter, trods alt, at følge lidt med i livets gang, se dagens afslutning, men hele tiden misse det. Samtidig tænker jeg, at en vampyr måske også på sin vis længes efter at se sollys, så det er også en anelse humoristisk, vil jeg mene. Og lidt trist.

Nå, men egentlig bestilte jeg tid hos lægen for at spørge, om jeg kunne få ordineret noget melatonin (kroppens eget søvnhormon, der åbenbart hjælper mange til at falde i søvn), men i den måned, jeg ventede på at komme derned (lange ventetider), fortrød jeg. Jeg har hørt alle mulige skrækhistorier om folk, der bliver afhængige af sovemedicin som en slags junkier. Og samtidig har sovemedicin nogle ret massive bivirkninger (af hvad jeg ved), hvilket vil sige, at man godt bare kan føle sig som en træt og mentalt fraværende zombie, der ikke føler sig særlig nærværende i nuet. Det ville bare være at gå fra én død tilstand til en anden (fra vampyr til zombie, what’s the point?). Derfor fremlagde jeg i stedet mine egne forslag til, hvordan mine søvnproblemer er opstået, og hvad der ville være det mest fornuftige at gøre ved det.

I starten (2007 og frem) handlede nok mest om at være teenager, hvor det pludselig bliver meget interessant at være vågen om natten (det er ganske almindeligt), og sådan har det fortsat frem til 2011, hvor jeg elskede bare at sidde og drikke kaffe og skrive digte (og stå for sent op til HF og få fravær og sådan (men jeg kom godt gennem skoleforløbet anyway)). Siden hen har søvnproblemerne (eller rettere sagt døgnrytmeproblemerne som det egentlig drejer sig om) taget fat. De sidste seks år (siden 2011) har jeg ikke haft noget som sådan at stå op til (ingen skole, universitet, intet arbejde). Hvorfor så stå op klokken 8? Hvorfor stå op overhovedet? Der har ikke været noget ydre pres eller nogen nødvendighed for mig at gå i seng tidligt (fordi jeg anyway ikke har skullet stå op dagen efter), og derfor har min krop langsomt vænnet sig til denne åndssvage døgnrytme, der står i vejen for rigtig meget i mit liv.
For eksempel fik jeg ikke det maksimale ud af mit ophold på Testrup Højskole til kurset TAG&LÆS her i januar, fordi jeg ikke kunne falde i søvn om natten. Og når jeg så endelig faldt i søvn omkring klokken fem, sov jeg så tungt, at det var umuligt at stå op, når vækkeuret ringede, og derfor vågnede jeg først omkring middagstid og senere på ugen omkring klokken 15. På den måde missede jeg rigtig mange spændende foredrag, morgenmad, frokost, kaffepauser og rigtig mange awesome samtaler med awesome mennesker. Og det at tale med de andre kursister var i grunden noget af det bedste ved hele opholdet, synes jeg! Ærgerligt.
Og hver gang jeg har været ude på Gladiatorskolen, har jeg måttet holde mig vågen fra klokken 04:00 til 08:00 (med energidrik og kaffe) for at kunne være vågen og deltage i undervisningen. Derfor har jeg også været mere omtumlet, end jeg egentlig burde. For ikke at tale om, at jeg faktisk har misset enkelte undervisningsdage, fordi jeg bare har sovet til klokken 16 som jeg plejer. Det er umuligt at sætte ord på den nedern mavefornemmelse, jeg står op med, ved bevidsthed om, at jeg har misset så mange gode undervisningstimer, så mange gode læsninger, der virkelig ville kunne hjælpe mig i forhold til mit eget skriveri. Det er som at skyde mig selv i begge fødder og så alligevel prøve at gå en tur. Det sutter røv og gør fucking ondt! Jeg har haft vildt dårlig samvittighed over at svigte mig selv, men også mine medstuderende, jeg har kunnet forstå, rigtig gerne ville have mig med til læsningerne, så jeg kunne tale med dem om deres tekster. Det er sgu ærgerligt på rigtig mange måder, og jeg er pissetræt af det!

Undervejs har jeg gjort mange forsøg på at vende døgnrytmen, men alle er mislykkedes. Som regel prøver jeg at holde mig vågen om formiddagen, ud på eftermiddagen og aftenen. Gerne ved at se en masse film, game et eller andet computerspil eller besøge en ven. Men det er virkelig svært, når hele ens krop skriger på søvn, og man ikke har lyst til andet end bare at sove. Det er en slagsmark at skulle holde sig vågen. Og når jeg så endelig falder i søvn kl. 20:00, plejer jeg at vågne allerede nogle timer senere (klokken 01:00) uden at kunne sove mere. Omkring 4 eller 5 kollapser jeg ind i søvnen (uafhængigt af, hvor meget kaffe eller energidrik, jeg har drukket) og så starter vanvids-cirkusset forfra, og jeg er præcist det samme sted som jeg begyndte. Det er ulideligt!

Engang læste jeg et sted, at det tager cirka tre måneder at etablere en (god eller dårlig) vane, og når man først sidder i vanen, er den rigtig svær at slippe af med. Så tager det endnu tre måneder, hvor man afvænner sig fra noget for helt at blive fri igen. Dette nævnte jeg over for min læge, der havde læst det samme. Derfor vil det sige, at jeg er nødt til at holde en almindelig døgnrytme over en længere periode (mere end tre måneder) uden de store afbrydelser eller afhop for at kunne gennemføre en døgnrytme-ændring. Kunsten er altid at stå op på det samme tidspunkt (mit eget mål for nuværende er 10:00), ligegyldigt om man har sovet otte eller tre timer. Så altid stå op på det samme tidspunkt. Min læge advarede mig også imod at sove for meget, da kroppen slet ikke har brug for det, og man bare går rundt som en zombie. Nogle gange kan jeg godt sove 11-12 timer i træk. Men bagefter er jeg på ingen måde frisk eller frejdig men helt smadret, så det kan jeg godt se pointen i.

Helt praktisk har der også været en massiv hindring i, om jeg har kunnet lave min døgnrytme om eller ej. Og det har været noget så simpelt som et vækkeur. Det vækkeur, jeg har på min telefon, kan ringe på fem forskellige tidspunkter (jeg sætter dem forskudt med 33 minutters mellemrum, så de ringer i løbet af 2½ time). Men lydniveauet er lige så præcist lavt, at jeg godt kan vågne, men uden at føle mig rigtig irriteret eller stresset over det. Til at begynde med. MEN når jeg ENDELIG er ved at blive sur over vækkeuret og vil rejse mig og slukke det, går det på snooze automatisk. Derfor er der reelt ingen “fare på færde” i forhold, og jeg sover bare igennem ringetonerne som det nemmeste i verden.
Jeg har købt rigtig mange vækkeure i tidens løb, men ingen har dem har gjort nogen som helst forskel. Men så slog det mig, at der måske fandtes et program til min computer, jeg kunne bruge. Meget hurtigt fandt jeg frem til følgende: http://freealarmclocksoftware.com/      Og det er fuldstændig perfekt! Jeg har indstillet fire vækkeure til at ringe med en 33 minutters mellemrum, men nu kan jeg vælge, at det skal være en dødsmetal-sang, der spiller (den første, der afspilles, er In Flames og deres Take This Life). Og ellers har jeg også sat nogle motiverende sange ind, jeg kan ligge og lytte til, imens jeg tager mig sammen til at stå op. Når jeg går i seng, skruer jeg så højt op for højtaleren, at når sangen (vækkeuret) kicker in, får jeg nærmest et hjerteslag, rejser mig panikslagen op i sengen og kigger forvirret rundt. Den første morgen, jeg prøvede det, sprang min kat op (hun lå ellers på min mave) og løb fortvivlet ud på gangen. Stakkels kat! Men hold kæft, hvor er det dog effektivt!
Det er underligt, at løsningerne findes så åndssvagt tæt på (bare en google-søgning væk), men bedre sent end aldrig. Nu vil jeg prøve at holde mig til at stå op klokken 10:00 og eventuelt skrue det tilbage lidt efter lidt, så jeg kan få så meget dagslys som muligt og komme af med min vampyr-agtige måde at leve på. Hvis jeg nogensinde kommer til at skrive en selvbiografi, må årene 2011-17 have titlen: “HVORDAN DET FØLES AT VÆRE EN VAMPYR?” … Og årene frem skal have titlen: “HVORDAN DET FØLES AT VÆRE MENNESKE?” … For nu vil jeg udforske livet! I klart sollys!

I øvrigt var det sgu rigtig rart at få talt med en læge om situationen, få et udefrakommende blik på, hvad der sker, hvad der ligger grund for situationen, og hvordan jeg kan komme ud af det. Også bare det at finde ud af, at jeg ikke har søvnløshed, men døgnrytmeproblemer. Der er alligevel en forskel på det ene og det andet. Først når man ved, hvad man står over for, kan man gå i gang med at bekrige det!

10. marts 2017 kl. 13:10

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: