170130: Blog om katte, damp og Eminem

Bloggen lever; jeg kan se, at en del klikker herind hver dag, hvilket virker ret overraskende, da jeg næsten ikke opdaterer siden. Måske burde jeg dagligt lægge nogle sjove billeder ud for at fylde tomrummet med et-eller-andet, men hvis man ønsker søde kattefotos, kan man vel finde dem andre steder. Ej, fuck it, her kommer lige et par stykker:

white-cats-are-beautiful-30-photos-30o-animals-funny-facebookimg

 

For tiden lytter jeg en del til Eminem. Han var en af de første musikere, jeg nogensinde lyttede til, så for mig er det ret nostalgisk at vende tilbage til hans univers og FAKTISK FORSTÅ, hvad han rapper om! Særligt hans første album er virkelig sjov og catchy, og jeg fik ret mange grineflips, da jeg lyttede til sangene, imens jeg lå i sengen og følte mig totalt dehydreret.
Det er en anden ting;jeg bliver dehydreret af at dampe. Det er på grund af ingrediensen PG (som står for Propylene Glycol). Hver dag drikker jeg 3-4 liter vand, men selv i de mængder føler jeg mig voldsomt dehydreret, og den dehydrering gør, at jeg bliver rigtig træt, uoplagt, ligger bare i sengen uden energi til at foretage mig noget som helst.
Derfor har jeg de seneste dage eksperimenteret med rygevæsker (jeg blander selv) og prøvet at dampe 100% VG (indholdet af rygevæske er: PG, VG, smag og nikotin, hverken mere eller mindre (nogen tilsætter dog 10% vodka, så de kan dampe sig fulde, men det siger mig ikke så meget)). Men VG gør, at man bliver snottet og får angstanfald-lignende hjertebanken (heartburn). Samtidig hjalp det ikke rigtig på den slørede virkelighedsopfattelse, jeg går rundt i, hvor alting føles fjernt og distanceret. Som om virkeligheden ikke er virkelighed, men at jeg drømmer eller bare et spøgelse. Sådan har jeg det ret ofte.
Men anyway, er jeg nu gået på kompromis og nået frem til en blanding på 50% VG og 50% PG. Det burde være en meget god balance mellem det ene og det andet (normalt damper jeg 35% VG og 65 PG), og samtidig vil jeg prøve at gå fra 8mg nikotin til 6mg, hvilket er i den lave ende, når det angår nikotin. På længere sigt vil jeg helt holde op med at dampe, men på nuværende tidspunkt er det fint nok at have noget at klamre mig til. Dog kan jeg godt se, at det at dampe minder lidt om at gå med krykker i stedet for bare at gå. På et tidspunkt vil jeg smide krykkerne, men det er svært, når det nærmest er en hel livsstil. Til at starte med vil jeg lindre bivirkningerne ved at dampe (dehydrering ved at dampe mindre PG) og blive mindre afhængig af nikotin ved at nedsætte den almindelige dosis.

Nu sidder jeg og tænker over, hvad der skulle til før, at Eminem fik den store succes. Ved hans første album Infinite i 96 prøvede han at lyde kommerciel og få sine sange spillet i radioen, men det mislykkedes fuldstændig. I et interview har han sagt: “When I stopped giving a fuck, everybody began to give a fuck” … dét i forbindelse med, at han bare kastede sig ud i at rappe om hvad han ville og hvordan han ville. Der er noget tegneserie-agtigt over hans alterego Slim Shady og mange af hans sange. Humoren er tydelig, men også der findes også en voldsom fantasi, der ikke bare kommer til udtryk i forhold til, hvad hans raps handler om, men også ordvalget, rimene og rytmen. Der er noget virkelig legesygt over hans bedste sange, der virker ret fængende og inspirerende. Så måske er lektionen, at man ikke skal PRØVE at skrive gode raps (eller digte), men give efter for det, man rummer i sig. Hvis man er tegneserie-agtig, er det KUN en fordel: Let it all hang out!

Enten kan man prøve at gøre det, man er bedst til, og lade det være drivværket i forhold til sin kreativitet, eller så skal man arbejde på sine svagheder. Eller begge dele sideløbende. Det er ikke rigtig til at sige. På nuværende tidspunkt går jeg rundt i en tilstand af ikke rigtig at føle mig inspireret. Der kommer ikke så mange nye ideer eller digte frem, fordi jeg tænker over, hvordan jeg kan gøre tingene anderledes. På Gladiatorskolen har jeg fået at vide af min lærer, Mette, at det nok er et meget godt sted at befinde mig, da det kan være tegn på transformation. Men nu og her er det ikke særlig sjovt, da jeg hverken kan gå til højre eller venstre, men befinder mig det samme sted. Hele tiden. Måske er det en af grundene til, at jeg begyndte at høre Eminem igen. For at vende tilbage til noget tidligere, af nostalgiske årsager. Men også at lave om på mine rygevæsker (originalt tænkte jeg først at lave om på sammensætningen af PG og VG om tre-fire måneder, men det er bedre at komme i gang NU!). Der kommer et nyt nummer af F&F en af de kommende dage. Det ville være godt at få skudt et nyt F&F-år i gang, men jeg føler mig en anelse tøvende.

Nu vil jeg slutte af med nogle flere billeder af katte. Hav det awesome! :

maxresdefault3maxresdefault2maxresdefault1

30. januar 2017 kl. 01:09

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: