160811: Poetik: Djævlen gemmer sig i de poetiske detaljer

unfocused-i-500

Baggrund, forgrund og detaljer i digte
Jeg sad lige og læste nogle digte og brokkede mig over utydeligheden i dem. Det er noget, jeg lægger mere og mere mærke til. Nu vil jeg ikke gå i for mange detaljer med det, men et eksempel kunne være … som første linje i et digt: Hun kigger på lyset. Mere får man ikke at vide. Her bliver jeg forvirret og tænker: Er det et stearinlys? Et standerlampelys? Et natlampelys? Er det sollyset? Kigger hun op på himlen og ser på solen, eller lægger hun mærke til solskinnet ind gennem ruden på væggen? Er det et lighterflammelys? … Når man ikke rigtig får mere at vide, må man gætte, og når der er så mange svarmuligheder, ender udsagnet med ikke at betyde noget, det bliver for abstrakt. Desuden kan jeg også spørge: Hvem er hun? … En lille pige på fem år. En teenager. En gammel kone på et plejehjem? Eller sygeplejersken, der kigger på lyset i en gammel dames øjne? På samme måde kan det være, når der står noget med træer, blomster og dyr. Er det birk, bøg, eg, kastanje? Mælkebøtte, solsikke, margueritter? Er det en fugl, hund, kat? En solsort, lærke, ravn, krage? Når jeg læser sådan noget, tænker jeg, at der bliver talt eller skrevet i “overskrifter”. Overskriften er “lys,” men hvad findes der nedenunder? En fugl sidder på en gren. Hvad gemmer sig under overskriften “fugl”? Sommetider giver det god mening, at jeget i digtet ikke aner, hvad fuglene hedder (måske fordi fuglene er langt borte, det er nat, så de kan ikke ses, jeget er et barn og ved ikke, hvad de hedder osv.). Men de fleste ved vel nok, om det drejer sig om en måge, due eller solsort, når de ser en. Det giver samtidig nogle tydelige billeder i hovedet, når man får at vide, om det drejer sig om det ene eller det andet.
Jeg går også meget op i at vide, hvilket rum digtet befinder sig i. Er vi ude på en altan, i en robåd på havet, ved søen i en park, midt i en skov? Sådanne forholdsordsled “I parken står den unge pige og kigger på solens fyrfadslys/brænder snart ud”. Ikke nok med, at jeg ser pigen for mig, ser jeg også baggrunden (noget med græs, enkelte træer bag hende. I mit hoved virker himlen til at være blå, but don’t ask why (her er der lidt plads til læseren, hvilket er fint)). Der findes en del digtere, der kun tager forgrunden med i deres digte, men ikke baggrunden. Og som tidligere antydet, ser man ikke engang detaljerne i forgrunden: “Hun kigger på lyset”. På den måde står man på afstand af digtet. Og mit krav er, at man skal dybere ind. Nu kan jeg ikke agere redaktør på andres digte og skrive linjerne om (specielt hvis de allerede er blevet trykt), så det vigtigste ved disse overvejelser er, at de har betydning for min egen skrift. Sommetider går jeg jo i præcist den samme “fælde,” og så er det essentielt, at jeg kan diagnosticere problemerne med digtet og få helbredt fejlene. Ofte kommer jeg ikke selv langt eller dybt nok ind i mine tekster, selvom der er mere at komme efter. Det er meget godt at dvæle lidt ved et sprogligt billede og lade det folde sig ud. Hvis der hele tiden opstår nye billeder, svarer det til at se Ringenes Herre i x16 fastmotion. Man fornemmer slet ikke det episke, detaljerne, hvordan historien foldes ud. Et digt må gerne skride langsomt frem, få detaljerne med, forgrunden og baggrunden. Men selvfølgelig heller ikke gå fuldstændig i stå undervejs.


Som at høre fodbold i radioen

Man kan sammenligne digteren med en radiospeaker, der fortæller om en fodboldkamp, der spilles nu og her. Lad os sige, at Brøndby spiller imod AGF. Det ville være ulideligt for mig som lytter, hvis speakeren bare sagde: “En spiller har scoret. Hans hold er foran.” … Hvilken spiller har scoret? Var det på direkte frispark, hovedstød, efter en dribletur? Var det et selvmål? Hvilket hold har bragt sig foran? … Eller: “En spiller er blevet skadet. Spilleren fra det andet hold har fået rødt kort.” Hvilken spiller er blevet skadet? Hvorfor? Var det en glidende tackling, blev den anden spiller sur og nikkede ham en skalle? Var situationen mest til gult kort? Filmede spilleren?

boy-listening-to-the-radio-poster-print-18-x-24_3305701

Den gode speaker får lytteren til at føle, at han eller hun er på stadion. Man kan se alting for sit indre blik, imens man hører om, hvad der sker inde på banen. På samme måde er det med den gode digter: Baggrunden kommer med (i dag er det flot solskin på Brøndby Stadion, 15.000 fans synger på lægterne, udeholdets, AGFs, fans kan næsten ikke høres): Forgrunden: Brøndby har bolden for det meste og kommer til de fleste indlæg og chancer. Over kanterne, men de har også haft nogle fine forsøg på distancen. Detaljerne: Christian Nørgaard taber bolden midt på banen, efter et voldsomt genpres vinder Frederik Holst bolden tilbage og stikker en dyb bold frem til Teemo Pukki, der umarkeret løber bag om AGFs forsvarskæde. Han placerer bolden yderst i det venstre målhjørne uden for Steffen Rasmussens rækkevide. 1-0 til Brøndby.
Nu er det nok stenet, at jeg skriver så meget om fodbold, når det egentlig drejer sig om poesi. Men forhåbentlig giver mine refleksioner mere mening, når jeg sammenligner med noget, de fleste kan forholde sig til.
Man kan selvfølgelig også sammenligne et digt med en kortfilm. Hver linje ses for læserens indre blik, men hvis detaljerne mangler, er billedet sløret. “Pigen” er sløret. “Lyset” er sløret. Baggrunden mangler (bare hvidt flimrende lys). Hvad fanden skal man stille op med det? Man slet ikke se det for sig. Det virker klart og derfor abstrakt og ligegyldigt. Måske er der en langt større detaljerigdom på spil i digterens eget hoved. Selvfølgelig er det en ung med sorte slangekrøller som stirrer ind i solens fyrfadslys på himlen. Selvfølgelig foregår “scenen” i en park tæt ved en sø, ud på eftermiddagen. Ingen mennesker i nærheden. Ensomheden klamrer sig til hende. Som en epændetrøje. Altså, hvorfor ikke komme helt ind i digtet, ind i hver linje, så læseren for alvor kan se digtets billeder udspille sig som en kortfilm for sit indre blik?

Stort udvalg i den poetiske værktøjskasse
Som sagt kan jeg ikke redigere eller ændre på andres digte. Kun på mine egne. Derfor er disse overvejelser meget vigtige for mig, da de, for mig at se, peger mig i den rigtige retning. Des flere overvejelser, man har om at skrive (og rette) digte, des flere værktøjer kan man tage i brug, når man arbejder med den enkelte tekst. Det er ærgerligt at mangle en skruenøgle, så man er nødsaget til at bruge en hammer i stedet. Det smadrer bare digtet. Des større udvalg i værktøjskassen, des bedre kan digtet potentielt set blive.

71043

Selvfølgelig skal man passe på med ikke overtænke og overanalysere og overanstrenge sig. Men dosere sin kritiske læsning på den mest balancerede måde. Det handler om både at være temmelig large og temmelig detaljeret, tænker jeg. Men ja, des længere man skriver sig ind i digtet, des længere kan læseren følge med. Et digt må gerne være labyrintisk, kunne læses på flere forskellige måder, flere gange og med flere tolkninger til følge. Med det er fandme ærgerligt, hvis læseren farer vild allerede i indgangen til labyrinten og derfor aldrig rigtig kommer ind i teksten, hvor der for alvor sker ting og sager.
Derfor er det ikke nok at være god til at skrive, have et stort ordforråd og god fantasi. Man skal også være en god læser og se objektivt på sin tekst som en læge, der skal til at gå i gang med et operativt indgreb. Det ærgerligt at fjerne hele hovedet, hvis patienten kun har forstuvet sin storetå.

92889087

At skrive, at rette og læse går hånd i hånd. Sommetider bliver jeg faktisk klogest af at læse dårlige tekster, fordi det sætter en god refleksion i gang. Andre kan er det bedst at læse digte, der sidder fuldstændig i skabet, for at finde ud af, hvorfor de er så gode. Hvilket greb er der blevet brugt? Hvad er teknikken bag? Derfor læser jeg også så meget og så bredt som muligt. Både dugfrisk litteratur, udgivet på Gyldendal eller mere obskure forlag, eller klassikere eller lidt oversete værker. F.eks. er Iljitsch Johannsens bog Harlekin og døden et mesterværk, der måske kunne have en smule bedre. Det er jo som man ser på det. Og hvilket humør jeg er i. Sådan er der så meget!

Hav det awesome derude! Må inspirationen være med jer!

11. august 2016 kl. 16:27

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: