160810: #59 af F&F gør comeback

brugt til 59 053

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængeligt pr 20. september 2016]

Hej verden!

Jeg har været sløset med at lægge dette nummer af Forventning & Forvirring ud. Egentlig skulle det have været publiceret for otte dage siden, d. 3. august. Og ellers i går (for at holde publiceringsdagene på tirsdage). Men sent er bedre end aldrig, og så er det meget sjovt at kunne sige, at F&F gør comeback!
Jeg fik ikke skrevet særlig mange digte i juli. Mit fokus har i stedet været på at rette de tekster, jeg har liggende. Bl.a. fik jeg læst alle numre af F&F i indeværende år for at finde ud af, hvor mange der egentlig kan komme med i min næste digtsamling. Det er måske 2%, hvilket er meget flot. Tænk, hvis det kun var en ½%!
Formålet med F&F er at vække kreativiteten, lade inspirationen indfinde sig, holde skriften i gang og se, om der ikke – bare engang imellem – dukker nogle fine tekster op. Det kan være svært at afgøre, når en tekst er helt nyfødt, om den kan bruges til noget senere. Ofte kræver det lige nogle ugers eller måneders afstand at se teksten i sit eget lys. Sommetider er der nogle linjer, jeg kan genbruge senere hen. Andre gange kan digtet revampes og skrives forfra. For så at sidde i skabet. Mere sjældent har magien indfundet sig til at starte med, og der er kun enkelte detaljer, der skal finpudses.
Mit umiddelbare mål er, at der er mindst 1-2 digte i hvert nummer af F&F, jeg kan bruge sidenhen. Få med i en digtsamling, sende ind til et tidsskrift. Og det er uafhængigt af, om nummeret består af 10 eller 100 digte. Der skal bare være ét fint digt, og så er jeg tilfreds. Hvis der går happy-fun-times i skriften, og der pludselig står fem digte med flot hår og kampgejst til at tage ud i verden, er det en bonus. En kæmpebonus! Gudskelov sker det i ny og næ. F.eks. var der et godt nummer i starten af maj, hvor hele seks digte helt klart kommer med i min næste samling. Alt i alt var der 25 digte i den ombæring. Andre gange kan et nummer være på 40 digte, hvor kun et enkelt kommer videre til “næste runde” (hvis vi skal være lidt X-factor-agtige). Men det er vigtigt at huske mig selv på, at det skam er helt okay. Et digt er nok. Og umiddelbart kan jeg ikke huske et nummer, der udelukkende bestod af nitter, fejlslagne forsøg og udkast til udkast til udkast. Gudskelov!
Da jeg læste alle numrene igennem, kunne jeg godt føle mig lidt frustreret eller semi-magtesløs, fordi det vrimlede med så dårlige og unødvendige digte. Hvad fanden har jeg haft gang i? Hvorfor har jeg ikke krævet mere af mig selv, fået slebet pennen, så digtene er blevet skarpere? Men her måtte jeg lige bevare roen og overblikket og tænke over, hvad strategien og målet med F&F har været og er og vil fortsætte med at være. At hvis der er hvert fald ét godt digt i hvert nummer, er det awesome nok. Mere kræver jeg ikke af projektet. Men for at nå frem til det ene gode digt, er jeg nødsaget til at eksperimentere. Og det er ualmindelig svært at eksperimentere, skrive rødglødende, have det sjovt, hvis man stiller for mange forventninger til sig selv. Det bliver en hæmsko. Hvor ofte har jeg ikke siddet med de vildeste ambitioner om, hvor awesome mine digte skal være, for så at stirre helt tom i hovedet på skærmen. Uden at nogen linje dukkede op.
Jeg kan måske sommetider føle mig lidt angst for at fremstå helt latterlig og talentløs i forhold til det her projekt. Èn ting er, hvad jeg forventer af mig selv, når jeg lægger numre ud. Noget andet er, hvordan andre opfatter hvert nummer. For den udefra-stående og uforstående kan det jo virke helt håbløs at læse de her digte. Forventning & Forvirring kan fremstå som en massegrav for middelmådigheden. “Den dude vil gerne ind på Forfatterskolen, og så skriver han sådan noget lort?” … Netop fordi sådan en nervøsitet kan melde sig, er jeg glad for, at kun få mennesker følger med i projektet. Når jeg publicerer et nummer, forestiller jeg mig, at læseren, du, er en del af “indercirklen”. At vi er på samme hold. At vi har en form for indforstået forståelse for, hvad det her projekt går ud på, og hvorfor jeg skriver som jeg gør. At hvis der er dårlige digte i nummeret, kan du sagtens se igennem fingre med det og i stedet fokusere på de linjer, der virkelig laver en flot saltomortale. Og hvis nummeret virkelig har luft under vingerne, danser du: Endelig sker der sgu noget awesome i det her projekt! For alvor! Så danser vi sammen. Foran hver vores computerskærm (eller hvordan du læser teksterne, måske på telefonen).
Man må også huske på, at jeg skriver rigtig mange digte i løbet af ganske kort tid. 14 dage er ikke specielt længe, hvis man tænker på, at jeg sommetider får skrevet over 30 digte. Naturligvis kan de ikke alle sidde lige tilpas genialt i skabet. Mange rammer ved siden af skydeskiven. Men alligevel – eller netop derfor – føles det virkelig forløsende, når der pludselig dukker nogle tekster op som virkelig rammer plet. Og bliver siddende. Helt solstrålende. Og det kan endda ske, at vi er uenige om, hvilke digte, der er gode, og hvilke der er dårlige. Mit litteratursyn er velsagtens anderledes end andres. Måske klamrer jeg mig til kul, når du peger på guldet.
Under alle omstændigheder håber jeg, at det er en fornøjelse – trods alt – at følge med i Forventning & Forvirring. At min kaotiske og fortsatte kreativitet (på trods af de fejlslagne forsøg) kan virke inspirerende. Mit mantra er, at det er okay at fucke op og begå fejl. Selv den bedste fodboldspiller lykkes ikke altid med sine driblinger, så hvad andet kan jeg kræve af mig selv end i det mindste at prøve?
Da jeg læste alle numrene igennem, ledte jeg ikke kun efter fine digte, men også gode enkeltstående linjer. Dem samlede jeg i et worddokument, og det er egentlig ret vildt, hvor mange små ideer, der alligevel dukker undervejs i et nummer af F&F. Måske er det derfor, at jeg til tider kan have lidt svært ved at afgøre, om en tekst er god eller ej. Fordi der er nogle linjer midt i det hele, der glimter solstrålende. Dem må jeg redde fra mudderet og sætte som diamanter et eller andet sted. Det forklarer nok også, at jeg fuld af begejstring publicerer de her digte. Fordi jeg på publiceringsdagen tænker: Hold kæft, hvor er der mange awesome digte! … Med et par ugers eller måneders afstand til teksterne, kan jeg se, at kun et enkelt eller to af dem er fine, imens resten af en blanding af mudder og mudder og mudder og et par ædelsten hist og her.

Nå, ovenstående har været en slags status for Forventning & Forvirring. Hvad er strategien? Hvad er vejen frem? Jeg vil fortsat vægte kreativiteten og eksperimenterne højest. Hellere have modet til at kaste mig ud i skriften end at lade (præstations)angsten holde mig tilbage. Hellere falde over mine egne ben i et forsøg på at drible end at sidde på bænken og se andre spille kampen. Hellere gøre et forsøg end at rådne op i passivitet. Magtesløsheden (fra at få afslag fra forlag, forfatterskoler og tidsskrifter) kan bekæmpes ved at skrive videre. På trods. Som modreaktion. Som oprør.
Lige nu er jeg ved godt mod. De digte, jeg skriver for tiden, er bedre, end dem, jeg skrev for et år siden. Og dem, jeg skrev for et år siden, er bedre end dem, jeg skrev året før. Det handler om at holde kreativiteten i gang og langsomt, langsomt hæve niveauet. Der er et stort potentiale i fremtiden, og jeg ved, at jeg kan gøre det endnu bedre (men også at jeg skam gør det okay: Hvis man samler de bedste digte fra årets numre af F&F er der nok til en bog! Bogstaveligt talt! Psst, den er klar i september!). Jeg vil fortsætte med at kræve mere af mig selv og skrive i forskellige og nye retninger. Hvem ved: Måske kan det ende med, at mit mål er, at der skal være mindst fem gode digte i hvert nummer af F&F? Fordi jeg simpelthen finder den hemmelige recept til at skrive awesome! Indtil da vil jeg fortsætte med at sige, at det er fint med et enkelt cool digt. Selvom mere end et er godt. Rigtig godt endda! Nu vil jeg overlade dig beslutningen om, hvilket digt i dette nummer af F&F holder. Og hvilke, der rammer ved siden af. Jeg håber dog, at det er en fornøjelse at læse med, og at min kreativitet kan inspirere din! Og omvendt! Sammen kan vi gøre hinanden stærkere. Og giv aldrig, aldrig, aldrig, aldrig fucking op! Vi bliver ved med at kæmpe! Ligegyldigt hvor meget vi er bagud, eller hvor ringe oddsene er! En dag går fremtidsdrømmen i opfyldelse, og vi står i en nutidsdrøm. Og så handler det om at blive ved med at drømme. Og blive ved med at kæmpe!

Til sidst vil jeg  – som altid – gerne gå på knæ og takke (med hænderne i bøn, så de ligner en rose) Linn Larsen for – som altid – at give hvert nummer af F&F sit ansigt. Jeg aner ikke, hvad jeg skulle stille op uden dig. Uden dig findes F&F ikke! På samme måde som Ash Ketchum har brug for Pikachu (så er jeg Pikachu!), og Pikachu har brug for Ash Ketchum, har vi brug for hinanden! Forhåbentlig er det gengældt!

Og til Linn og dig og resten: Hav det superawesome her i den sidste, hurtigt-forsvindende rest af sommeren! Vær ikke bange for at begå fejl. Man siger, at vi mennesker er skabt i Guds billede. Og da vi begår fejl, må det betyde, at Gud også begår fejl. På den måde kan man sige, at fejl er guddommelige. Engang til en universitetsfest i 2011 tog jeg fejl af en pige fra Tysk som jeg var lidt lun på, og en pige, der pludselig var der. Først fem-syv minutter inde i samtalen gik det op for mig, at jeg talte med den forkerte. Det var lidt pinligt – for mig, hun anede det jo ikke – men jeg manøvrerede mig gennem situationen og fandt ud af, at hun faktisk var meget sødere, mere spændende og og langt mere unik end hende den anden (som i grunden ikke rigtig var min type, fandt jeg ud af (vi var ret forskellige)). Det endte med, at jeg tog med hende hjem, fordi jeg ikke havde andre steder at sove.  Dagen efter rejste jeg med hende ud til hendes far et sted på Sjælland, og vi endte med at blive kærester. Altså hende og mig (ikke hendes far og mig, som man dog skal passe på med stedord!). På den måde førte en fejl noget guddommeligt smukt og awesome med sig. Min mor taler stadig om hende. Mit hjerte taler stadig i søvne om hende. Det var virkelig nogle skønne og egenartede seks måneder, vi havde sammen! Men nok om det. Det her indlæg handler om poesi, ikke mit følelsesliv. Eller vent – går det efterhånden ikke ud på ét? Åh!

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængeligt pr 20. september 2016]

10. august 2016 kl. 16:43

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: