160503: #51 af F&F nøjes ikke med at drømme

brugt til 51 004 2

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængeligt pr. 14. juni 2016]

Halløj, verden!

Jeg fortsætter min kreative march gennem 2016. I dette nummer er der rigtig mange gode, enkeltstående digte som jeg godt kan forestille mig være med i en fremtidig digtsamling. F.eks. er jeg helt vild med “Rødovrevejs Loverboy” som er et af de mest creepy, uhyggelige, stalker-agtige digte, jeg nogensinde har skrevet! Alligevel kan det også læses, som om at du’et vitterligt gerne vil være i et forhold med jeget (sådan er digtet dog ikke tiltænkt). Et andet mere skræmmende digt fra min side hedder “En del af behandlingen,” og jeg er meget glad for at se, at jeg ikke bare skriver pusse-nusse-søde digte hele tiden, men at jeg også får skubbet lidt til kærligheden. Jeg kommer til at tænke på Rammsteins sang Stein um stein, der handler om at ville mure sin elskede inde i et hus uden døre eller vinduer. Scary, scary!
Ellers er der også en del – fra min side- typiske digte som måske også kan være med i et fremtidigt hæfte. Jeg holder dog meget af, når der pludselig dukker nogle anderledes tekster op som overrasker mig selv. Det er nok det, jeg finder mest spændende. At pludselig vinde nyt terræn og skrive noget, jeg hidtil ikke har gjort. Som om der bliver åbnet en hel ny dør, og andre verdner venter på at udforskes  derinde!

Tusind tak til Linn Larsen – som altid – for at give hvert nummer af F&F et ansigt (jeg er blevet rigtig glad for det udtryk, og derfor bruger jeg det nu for fjerde gang!). Det første digt er dedikeret til dig, fordi det handler om at ville til Sverige! Til Linn!

Hav det suverænt godt og solstrålende derude!

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængeligt pr. 14. juni 2016]

3. maj 2016 kl. 22:31

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: