160107: Kunst som fodbold

670px-Understand-Soccer-Strategy-Step-7
Sommetider skriver jeg sammen med mine venner over Facebook om at skrive digte, kunst og meget andet, og da jeg er vildt doven til at skrive indlæg til min blog, tænkte jeg, at det ville være cool nok at copypaste nogle passager fra min samtale med min amigo Sebastian direkte herind. Vi talte om at skrive digte og at lave film. Just so you know:

Jeg sammenligner kunst med fodbold. Det handler om at gå over stregen, risikere noget. Man vinder ingen kampe, hvis man bare spiller bolden frem og tilbage nede i forsvaret. Så kan det godt ske, at man ikke taber, men man vinder altså heller ikke. Man må risikere noget i det fremadrettede spil, prøve at lave nogle vilde pasninger, fremadrettede løb, at drible. Hvis man er for defensiv eller for risikoløs, vinder man ganske enkelt ikke.
Samtidig kan man jo ikke bare gå all-out og spille med fem angribere, for der skal også være en defensiv struktur på plads. Hvis det slår fejl med angrebet, skal forsvaret være klar til at rydde op. Det er også ærgerligt at tabe 5-0 kamp efter kamp, fordi man spiller totalt hovedløst (f.eks. skrev jeg vildt eksperimenterende og surrealistiske digte tilbage i 2012, men ingen af dem virkede, da de ikke rigtig havde så meget med den virkelige verden at gøre, de var hovedkuldse, upræcise og på den måde ret meningsløse.). Man må se, hvad man kan slippe af sted med (og jeg slap ikke af sted med den type digte)
Ofte skriver jeg på en, for mig, meget “tryg” måde. Som om jeg befinder mig i min komfortzone, hvor jeg bare kan masseproducere billeder, sætte ord på nogle følelser, men som kunst, rykker min poesi sig ikke rigtig og bliver ikke “farlig”. Lidt for defensivt. Så nu handler det måske om at sætte nogle angreb op, fejle og score, og så finde ud af, hvordan man kan maksimere udbyttet af sine offensive bestræbelser, men samtidig undgå dumme fejl, der resulterer i mål i den anden ende, du ved.
Enten kan man spille for offensivt, for eksperimentielt, udfordrende, vildt. Eller for defensivt, forudsigeligt, konventionelt, fantasiløst. Det handler om at finde den rette balance mellem de to. Beholde kreativiteten og udfordre, men samtidig være disciplineret i forhold til de defensive pligter, få noget struktur på.

Måske burde jeg blive fodboldmanager i stedet for digter!

Yderligere noter, løsrevet sammenhæng:

På den ene side handler det om en udvidelse af ens kreative rum, hvor man vinder nyt terræn, prøver at gakke og lalle ud, prøve at få ord som torskerogn og zebra og dumflad ind i digtene og finde ud af, hvordan de åbner det sproglige rum op. At efterrationalisere, starte forfra, gå over stregen, gå tilbage igen, og gå lidt mindre over stregen, nærme sig den rette balance. Men hvis man er for defensiv, sker der ikke en skid, og man skriver det samme igen og igen og igen som altid at lave de samme aktiviteter sammen med sin venner og familie. Hvorfor skal man altid se fjernsyn, når man kan spille Risk, Settlers. Hvorfor altid spise risengrød, hvis man kan lave boller i karry. Altså … at nedbryde rutinerne og få noget frisk ind … Og alligevel have nogle rutiner at vende tilbage og bygge videre på, nogle rammer.
Det gik lige op for mig, at jeg startede ovenstående passage med “på den ene side” og det kræver vel et “på den anden side. Det må jeg hellere skrive: På den anden side nytter det ikke (som sagt), at man spacer fuldstændig ud og eksperimenterer for vildt og for meget, og at man simpelthen ikke ønsker at få “bolden ned på jorden” (man losser bare til den, når den kommer i rækkevidde, “og så må vi se, hvad der sker” (resultatet er, at den GANG PÅ GANG flyver ud over sidelinjen, og modstanderen får possession (og det må man lære af!))).

Ovenstående er mindst ligeså meget en note til mig selv: Christian, nye, friske vinde, en anden energi, smadr det hele, saml stumperne sammen og byg noget andet, genopbygningen er større end selve skabelsen, se, hvad du kan slippe af sted med, risiker noget, vær farlig, skriv farligt (her menes: farligt over for mig selv, at JEG risikerer noget!)… Keep calm and carry on og farv dit hår i en spændende farve (jeg har fantasier om blå). Smadr det hele!

7. januar 2016 kl. 06:17

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: