151229: #40 af F&F har puls og lever

brugt til #40 065
Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængeligt pr. 14. juni 2016]

Jeg skrev og læste lige overskriften på denne blog: #40 af F&F har puls og lever. Det kan jeg ikke lade være at grine af! Den har puls og lever (som organ) eller har puls og er levende. Selvfølgelig er det en smule kluntet, men samtidig er det så morsomt, at jeg beholder det! Så nu skriver jeg dette for at gøre jer opmærksomme på, at der ikke er tale om en fejl, men en lille joke. (Hvordan ser et digts lever ud?) … Nu kommer jeg til at tænke på noget, jeg så i Irma engang. At der på en pakke med kalvelever stod: Kalve lever i skiver. Det minder mig om titlen på et manuskript, jeg har liggende, men det vil jeg ikke røbe. Endnu.

I forhold til nærværende nummer af F&F kan siges, at jeg fortsætter med at eksperimentere. Hvis jeg fjerner jeget, hvad sker der så? Indtil videre har det haft en ret positiv effekt, da omverdenen, men samtidig underbevidstheden er gjort mere synlig, er trådt i forgrunden. Der sker noget andet, hvilket virker tiltrængt, men samtidig kværner min skrivestil løs som altid. En masse billeder, noget drømmende. Intet nyt under solen dér, men det er heller ikke min ambition at lave noget om i forhold til dét. Men ganske enkelt indholdet og en smule på formen. Jeg er særligt glad for de første sommerlejrdigte som jeg kalder dem (apropos fik jeg faktisk skrevet fire sider af en novelle med titlen Sommerlejrmareridt, men den har jeg ikke fået gjort færdig). Det grænser mellem fantasi og noget selvoplevet, og jeg kan røbe så meget, at jeg skrev digtene i forventning om, hvordan filmen Fredag den 13. ville være (jeg havde hidtil ikke set den gyserfilm, men den var ganske glimrende (kan anbefales!)) og måske tænkte jeg tilbage på nogle tidligere oplevelser. Digtet med barnepigen er inspireret af en anden gyserklassiker, nemlig Halloween fra 1978. Der render en masse barnepiger rundt, og det fik jeg med ind i digtet. For et par dage siden så jeg Når vinden rejser sig af Hayo Miyazaki, men indtil videre har den ikke kastet nogen digte af sig, desværre. Til gengæld blev jeg inspireret – alene af at se på omslaget – til at skrive en hel roman! Den bliver næppe til noget. Med det samme. Men måske kan ideen ligge og gære i min underbevidstheden indtil den dag, hvor jeg føler mig klar til at føre den ud i livet. Lad os se.

Faktisk har jeg flere digte liggende som sagtens kunne indgå i dette nummer. Men jeg gad gerne eksperimentere med at publicere, når jeg har 10 – 15 digte parate i stedet for 25+. Det kan jo også hurtigt virke en smule overvældende for jer at skulle læse så meget. Så er det måske bedre at offentliggøre mindre numre med større hyppighed, men på den anden side kan jeg ikke love for meget. Pludselig får jeg den ene idé og så en anden. Derfor må tiden vise, hvad der egentlig kommer til at ske. Det er dog bedre at lægge et nummer ud hver fjortende dag end ét om måneden. Også for mig egen skyld; at det ikke pludselig virker uoverskueligt at skulle sidde og læse 70 sider igennem og vælge de bedste tekster.

Tak til Linn Larsen (for, kan I gætte det? Joww, I kan!) forsiden! Som altid! Hvis jeg begynder at færdiggøre flere afsnit af projektet med en større hyppighed, vil jeg samtidig kunne vise flere af hendes (dine) billeder frem! Det ser jeg frem til med stor iver! Tak til alle for at følge med, og så ses vi i 2016 til tredje sæson af Forventning & Forvirring. Niveauet må højnes, formatet udfordres, og så må eksperimenterne stå i kø og lykkes én efter én. Måske holder jeg endda en Forventning & Forvirring-fest i Botanisk Have til juni. Det regner jeg med! Indtil da: Hav det solstrålende her i vintermørket!

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængeligt pr. 14. juni 2016]

29. december 2015 kl. 05:56

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: