151110: Hvordan jeg laver mine videoer

Følgende tekst skrev jeg til “flere informationer”-sektionen til min video: Hvordan jeg laver mine videoer. Jeg synes, at den blev så lang, at den fortjener at komme ind på blog i stedet for at være lettere usynlig inde på Youtube (nu er det lige gået op for mig, at teksten simpelthen er for lang tid at kunne stå under “beskrivelsen,” nu må jeg hellere lægge den ud her, anyway!). Oven over sætter jeg selve videoen ind, så man kan se den, men lige nu er den ikke uploadet til min kanal. Endnu.

Inspireret af en “How to make an AVGN video” fik jeg lyst til at tale om, hvordan jeg laver mine videoer. Teknisk set er der ikke meget at tale om, da jeg for det meste bare filmer i én køre for så efterfølgende at vurdere, om videoen fungerer eller ej. Men alligevel har jeg nogle forskellige ideer til, hvad man kan gøre før og under optagelsen. For at skabe noget klarhed omkring, hvad jeg siger, er det nok bedst, hvis jeg oplister nogle af punkterne her:

1. Nødvendighed. Jeg filmer kun, hvis jeg virkelig bliver besat af en idé, og hvis jeg for alvor begynder at sidde og tale med mig selv om et eller andet. Det skal nå ud på et punkt, hvor jeg føler mig nødsaget til at filme, fordi jeg ellers ville sidde og føle mig hjemsøgt af tankerne i flere timer, hvis jeg ikke gjorde det. Ellers prøver jeg ganske enkelt at lade være at lave videoer. Men de melder sig! Og så kan jeg jo ikke lade være.

2. Er videoen lavet for “my eyes only” eller giver det mening at dele den? Sommetider laver jeg videoer, hvor det går op for mig, at jeg mere taler til mig selv end til andre. Egentlig startede jeg med at lave videoer for netop at tænke og reflektere på en anden måde, og det er jeg blevet ved med. Sommetider tror jeg ikke rigtig, at indholdet af en video for alvor er interessant for andre, og derfor lader jeg den bare ligge på min harddisk. Andre gange tænker jeg, at andre måske kan få et og andet ud af det. Det finder jeg ud af, når jeg ser den igennem. Der findes en skillelinje mellem at være privat og at være personlig. Jeg prøver så vidt muligt at balancere på linen lige imellem, så det ikke kammer over. Det gør det måske lidt i denne video halvvejs inde, men på den anden side er det noget, jeg gerne har villet tale om længe. Denne video rummer måske en åbning til det.

3. Tal hurtigt! Jeg føler lidt med i en, der hedder Jessickas videoer. Hun er kærester med youtuberen Yamimash som jeg har fulgt meget med i over årene. Hun er nok en af mine yndlingsaversioner, altså et hadeobjekt, man alligevel elsker at følge med i. Hun har en tendens til at tale langsomt om noget, der ikke er specielt spændende, hvorfor jeg får lyst til at springe frem i videoen. Dette prøver jeg at undgå i mine videoer ved at tale hurtigere. Sommetider giver det selvfølgelig mere mening at skrue tempoet ned, det kommer an på nødvendigheden. Men for det meste prøver jeg på ikke at spilde folks tid, og samtidig må jeg sige, at jeg ofte har temmelig meget at sige, så for at undgår, at en videoer bliver to timer lang, må jeg tale hurtigt i stedet for i slowmotion.

4. Ikke plads til ligegyldigheder. Dette punkt handler om selve videoernes indhold. Jeg er ikke særlig vild med, når Jessicka viser nogle kjoler frem som hun har købt, da jeg mener, at det er ekstremt kedeligt og overfladisk. Jeg synes, at det, man har på hjerte, skal have en eller anden form for vigtighed, hvert fald for én selv, men også nødvendighed. Hvis man kaster sig ud i én lang enetale om, at man er rigtig glad for sine sko, falder de fleste mennesker nok i søvn. Dette hænger igen sammen med punkt 1. Nogle har måske tendens til at lave videoer, hvor de bare taler om et-eller-andet. Jeg prioriterer at tale om det, der, for mig, føles vigtigt og spændende, og her undlader jeg ganske enkelt at tale om, at der findes tilbud på mælk til 4 kroner i Netto. Det er temmelig irrelevant!

5. Behøver ikke være sjov. Som regel plejer jeg at fyre nogle temmelig åndssvage jokes af, når jeg filmer, men for mig er det ikke noget krav. På samme måde er det heller ikke noget krav, at videoerne skal være specielt kloge. Det kommer og går af sig selv. På den måde stiller jeg ikke nogen krav til mig selv om, at videoerne skal være specielt underholdende, men for det meste dukker der bare nogle spøjse udsagn i hovedet på mig, og så dukker humoren alligevel op. Det nytter heller ikke noget at ville være sjov, da det ofte virker ret mekanisk og forceret. Derfor lader jeg vittighederne dukke op af sig selv, men det er ikke noget krav, at de skal melde sig.

6. Sommetider kan et sidespor være et hovedspor. Når jeg går i gang med at filme, plejer jeg at have et bestemt emne eller tema i tankerne. Men alligevel giver jeg mig selv plads til spontant at tale om andre ting end mit primære fokus. Det kan i mange sammenhænge regnes for at være sidespor, men for mig er de netop rigtig vigtige. Alle mine videoer bliver lavet ud fra improvisation, så i løbet af ganske kort tid kan jeg pludselig tale om noget andet end det, jeg originalt havde tænkt mig, men det gør videoerne bare mere autentiske, synes jeg. Alligevel prøver jeg så vidt muligt at vende tilbage til hovedsporet igen, og dette kan sommetider være lidt svært. Men det er hvert fald vigtigt at have et bestemt fokus eller udgangspunkt, man kan vende tilbage til undervejs. Alligevel er det gået op for mig over årene, at det ofte er sidesporene, der går hen og bliver hovedsporene. At det vigtigste i videoen kommer til udtryk uden at være planlagt. Det sker måske også netop i denne video, hvor jeg halvvejs inde bryder sammen og får talt om noget, jeg har haft i klemme i rigtig lang tid. Det mere eller mindre hi-jacker videoen, men for mig at se er det nærmest det vigtigste i optagelsen overhovedet!

7. Se ikke på skærmen! Dette punkt når jeg slet ikke at nævne i videoen. Men for igen at vende tilbage til Jessicka, så kan jeg simpelthen ikke fordrage, at hun konstant ser på sig selv i skærmen, imens hun ordner sit hår, i stedet for at kigge direkte ind i linsen og på os, der ser med. Hun efterlader sådan et ekstremt narcissistisk indtryk på mig og virker ikke særlig nærværende over for sit publikum. Det handler netop om nærvær, at være ærlig og tilstedeværende. Så dette punkt er for mig meget vigtigt at melde ud, men samtidig er det noget, rigtig mange ikke kan finde ud af. Se ind i linsen! Tal direkte til folk!

8. Åbn op. Det kan være meget nemmere at tale udenom i stedet for at gå direkte til kernen af, hvad man føler. Det handler om ærlighed, men sommetider kan man være lidt bange for, hvad andre tænker om én. Det skal man ikke være, for det er 100% sikkert, at 99% af alle mennesker alligevel ikke kan fordrage de videoer, man laver. Så man kan godt droppe alle forsøg på at have et “image” eller opføre sig på en unaturlig måde, så man fremstår mere sympatisk, f.eks. Man skal ikke spille en rolle men være sig selv. Jeg tænker selv, at nogle videoer er “ufarlige,” hvilket vil sige, at man ikke sætter noget på spil. Sådan er det også med nogle digte, der ikke rigtig rammer kernen af det, man ønsker at sige. Man må vove noget, være dristig, for det er først når ens videoer bliver “farlige,” eller man risikerer at “miste noget,” fordi man er ærlig, at de for alvor bliver spændende. Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle ens videoer skal være 100% ærlige på den måde, at man bare sidder og indrømmer alle sine inderste følelser og hemmeligheder. Nej, slet ikke. Kun når det føles nødvendigt. Det er måske i grunden svært helt at sætte ord på, hvad jeg mener her. Der findes måske bare nogle mennesker, der kun opholder sig i deres komfortzone, men hvis man for alvor skal udvikle sig som individ, må man sommetider komme ud af den og risikere noget. Man kan sagtens lave videoer om det ene og det andet som jeg har gjort, men hvis man pludselig står og laver en video, hvor man føler sig nervøs for at lægge den ud, skal man netop lægge den ud. Det er den eneste måde at udvikle sig på. Denne video er faktisk et godt eksempel på netop det, da jeg ender med at tale om noget, jeg måske helst bare vil feje ind under gulvtæppet. Men på et tidspunkt må jeg se mig selv i øjnene og kommunikere det ud. På en ærlig måde.

9. Prøv noget forskelligt. Det her punkt må jeg hellere tvinge mig selv til at læse nogle gange, da jeg selv godt kan falde ned i nogle rutiner i stedet for at eksperimentere. Men det handler nok også om at udfordre formatet sommetider. Det kan være at filme fra en anden vinkel, tage ud i en skov og lave nogle optagelser dér, eller bruge en screen recorder og optage noget på sin skærm. Hidtil har jeg kun lavet enkelte eksperimenter: Taget nogle quizzes, spillet Settlers Online, Tearable World og andet sjaw. Andre gange har jeg taget mit kamera med uden for og lavet optagelser “on location” i stedet for bare herhjemme. Dette burde jeg seriøst blive bedre til. Sommetider laver jeg vildt fjollede videoer, der kun er ment for sjov, og andre gange taler jeg om mere seriøse ting. Men for det meste virker det lidt udflydende, da jeg sjældent kan lade være at sige noget, for mig, sjovt i en seriøs video, og jeg kan heller ikke lade være med at sige noget reflekteret i en lidt fjollet én af slagsen.
Det er nok meget godt at have “en base” eller udgangspunkt for sine videoer. Mit er at optage med mit webkamera, og så kan jeg ellers eksperimentere med at filme andre steder eller fra andre vinkler. Nå ja, så eksperimenterer jeg også lidt med at lave oplæsninger og lydbøger. Noget, der holder kanalen frisk og lidt mere uforudsigelig. Også for min egen skyld. Det er fedt at gå i gang med et projekt og tænke: Hvad fanden har jeg dog gang i? Det får hvert fald mig selv op af stolen! I stedet for the same old same old. Det er dog, som sagt, godt med et udgangspunkt, man kan vende tilbage til!

10. Du er ikke alene. Dette er nok et af de vigtigste af mine punkter. Jeg selv har følt mig meget alene, udstødt og underlig. Uden for fællesskabet, og at ingen rigtig har kunnet forstå, hvordan jeg har haft det. Men netop ved at lægge videoer ud på Youtube og tale om forskellige ting og sager og følelser og tanker, er det gået op for mig, at jeg netop ikke er alene. At andre mennesker følger med og kan relatere. På samme måde følger jeg med i andres videoer og kan relatere til, hvad der bliver talt om dér. Så hvis man ligger inde med nogle bestemte følelser, men ikke tør tale om dem, fordi man tænker, at det er for underligt, eller at ingen kan forstå det, kan man ligeså godt lave en video om det. Fordi andre netop godt kan sætte sig ind ens problemstillinger. Man er slet ikke så alene som man ellers kan gå rundt og tro, og hvis man rækker hånden ud, vil der altid være nogen som griber den. Det kræver “bare” modet til at være sig selv og at være ærlig.
Navnet for dette punkt og punkt otte kunne også være: “vær dig selv,” når jeg tænker over det. Jeg har for længst opgivet at prøve at lyde klog i mine videoer, da jeg simpelthen har en mere fjollet natur. Jeg er ikke sådan en intellektuel type, der har læst Litteraturvidenskab på Universitetet og kan fyre alle mulige teorier af om bøger, de har læst. Det handler om at kende sine styrker og svagheder, sine evner og sine begrænsninger. Men på den anden side opdager man ofte først, om man er i stand til noget, når man forsøger. Så man skal heller ikke holde sig selv tilbage på forhånd. Man må i det mindste gøre et forsøg og se, hvordan det fungerer eller ikke fungerer. Engang prøvede jeg at deltage til dans, da jeg havde idræt, men efter fem minutter gik det op for mig, at det kunne jeg fandme ikke finde ud af og gik ind og spillede basketball i stedet. Well, at least you can try. Og så må man revurdere, om det lykkedes eller ej. Man skal hvert fald ikke give op på forhånd! Og man skal ikke være bange for at være sig selv! Selvom det faktisk er sværere, end man umiddelbart skulle gå rundt og tro.
Mange har jo efterhånden vænnet sig til denne “Facebookvirkelighed,” hvor folk udelukkende fortæller om deres positive oplevelser og al den succes, de har opnået. Men sådan er virkeligheden nu en gang ikke. Jeg prøver med min kanal både at vise lyset og mørket i mit liv, da jeg påvirkes af begge dele, og da både gode og dårlige oplevelser udgør min dagligdag og hvem jeg er. Der er ingen grund til at lade, som om at alting er happy fun times, hvis det hele er noget fåckerlort. Så hellere være ærlig og erkende sine begrænsninger og styrker end prøve at opdigte en illusion om, at man både kan det ene og det andet.
Vær dig selv! For ingen andre kan være netop dig, så der er heller ingen grund til at prøve at efterabe andre, når man selv rummer en masse originalitet. Slip dig selv løs, og det vil for alvor betyde noget, hvis nogen sætter pris på dig. Og ikke på et image eller en illusion, du har skabt. Det er den eneste måde at opnå virkelig lykke og sjælefred. Men det kræver noget mod. Igen må understrege: Du er et unikt menneske, men du er alligevel ikke alene om dine følelser, problemstillinger og sådan. Der vil altid være nogen, der kan forstå dig og som kan relatere. Derfor: Vær dig selv, men føl dig ikke fortabt. Vi er her for dig. Du er ikke alene.

Her til sidst må jeg lige sige, at ovenstående punkter er noget, jeg selv prioriterer, når jeg laver videoer, men at man selvfølgelig skal føle sig fri til at vælge og vrage mellem dem, lade sig inspirere eller vende næsen i skyen og sige, at det er noget værre vrøvl. F.eks. er det med, at jeg gerne vil tale hurtigt i mine videoer, måske noget sludder, hvis man helt naturligt foretrækker at tale i et langsommere tempo. Jeg selv er i grunden også et meget stille og eftertænksomt menneske, men når jeg laver videoer, er jeg nærmest en “udadvendt introvert”. I ville hvert fald være meget overraskede over at vide, hvor stille jeg egentlig er til hverdag. I vil måske komme i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var mig, I ville se dér i frikvarteret i skolen eller andre steder, hvor jeg er sammen med mennesker. Alligevel er det i mine videoer, at jeg folder mig ud. Det er her, at jeg for alvor er mig selv. Problemet er, at folk sjældent viser den store interesse for mig og meget sjældent spørger mig om, hvad jeg interesserer mig for. Så ville jeg kunne tale løs i timevis! Men for det meste er jeg henvist til at stå lidt for mig selv og kigge ud i luften. Det er lidt trist, men i det mindste har jeg en platform her på Youtube, hvor jeg kan tale om det, jeg tænker på, og hvor folk lytter. At der findes nogen, der lytter til mig, er simpelthen så hjertevarmende, at det ofte kan gøre mig helt følelsesladet. Som der f.eks. sker i denne video halvvejs inde.

Jeg må også lige sætte nogle ord på, hvorfor jeg mere eller mindre bryder sammen halvvejs inde i videoen. Men da jeg begynder at tale om, at det er sindssygt vildt, at så mange følger med (for mig er det, at 10 mennesker følger med, helt sindssygt!), kunne jeg ikke lade være at tænke tilbage på 2011, hvor jeg begyndte at lave videoer. For mig selv. Jeg lagde dem ikke engang på Youtube; det tænkte jeg slet ikke over dengang. Jeg filmede mig selv, imens jeg talte om, hvordan jeg havde det, og så sad jeg og så dem dem efterfølgende. For jeg havde ikke rigtig nogen at tale med (på nær min ven Alex som jeg mødtes med cirka én gang om måneden). Ellers følte mig meget ensom til hverdag. At få fri fra skole klokken 16:15 og se, hvordan de andre skulle hjem til hinanden. Møde op om mandagen og overhøre de andre tale om, at de havde været fest eller mødtes med hinanden. Imens jeg bare dag ud og dag ind sad og skrev digte. Men at selv de ikke rigtig førte til noget. Og så de videoer, jeg lavede. Noget af mest triste, jeg nogensinde har set. Ingen ønskede at lytte. Jeg var alene både helt realistisk, men også eksistentielt.
Derfor blev det hele pludselig meget følelsesladet, da det gik op for mig, at folk virkelig lytter. At jeg måske i virkeligheden er værd at lytte til, selvom jeg tidligere og stadig sommetider kan føle, at jeg ikke rigtig dur til noget. At lave videoer til Youtube har vitterligt virket som antidepressiv medicin, og jeg er evigt taknemmelig for jeres fortsatte opbakning og interesse. Det er noget, jeg aldrig tager for givet, og jeg tænker, at jeg fortsat vil prøve at forbedre mig selv. Men så gik det op for mig, at det kræver, at jeg fortsætter med at være, hvem jeg er. Da det nok er grunden til, at I følger med. Ikke “på trods af” at jeg er lidt mærkelig (på en god måde!), men netop på grund af dét! Jeg vil gerne lave en anden video, hvor jeg taler mere indgående om, hvorfor jeg begyndte at lave videoer, men det kræver, at tiden er inde, og at jeg føler et vist overskud, for det er ret ret heavy og meget trist emne, der dog har et lys for enden af tunnellen. Og det er her, jeg står nu. Det er her i dette lys, at jeg laver mine videoer. Så kan man godt argumentere for, at jeg stadig går mod lyset for enden af tunellen i forhold til at komme ind på Forfatterskolen. Men i forhold til mig selv og mine depressioner, er jeg kommet godt igennem. Takket være jer. Tusind tak.

10. november 2015 kl. 18:15

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: