151027: #35 af F&F er nu tilgængelig!

brugt til #35 061

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængelig]

Endelig lægger jeg et nyt nummer af F&F ud! Der er virkelig gået baglås på udgivelsesfrekvensen på det sidste, hvilket virkelig generer mig. Hvis det stod til moi, skulle der gerne lægge et nyt nummer af projektet hver fjortende dag, og så ville mit overjeg stille sig tilfreds og nikke anerkendende. I stedet føler jeg mig skuffet og trist over gang på gang at fucke up og ikke leve op til mine egne forventninger. Hverken når det kommer til frekvensen eller til kvaliteten. Dette nummer går an i forhold til sidstnævnte, men jeg ved, at jeg er i stand til at gøre det bedre. Her kunne jeg liste en masse undskyldninger op til, hvorfor det har været ret heavy på det sidste:
Fransk B har slugt al min tid og mit overskud (hver gang jeg kommer hjem, føler jeg mig træt og uoplagt), inspirationen og nødvendigheden har ikke rigtig været der til at skrive digte ud fra, og så har jeg følt mig hjemsøgt af min ekskæreste som spøgelsesagtigt går igen i mine tanker og mine følelser (og det har mere gjort mig trist og mundlam end inspireret og skriveglad, *suk*). Nu er der sat en stopper for det: Vi skal ikke længere have kontakt med hinanden, hvilket jeg er meget lettet over. Nu skal jeg videre. Men det tager nok stadig noget tid før, at hun holder op med at hjemsøge mig følelses- og tankemæssigt. Jeg har brug for at sidde herhjemme det næste halve års tid og genfinde og genopbygge mig selv. Og i den forbindelse virker det jo temmelig oplagt skrive en helvedes masse digte!
Så jeg har bestemt ikke opgivet at vende tilbage til at lægge ét nummer af F&F ud hver fjortende dag og gerne nogle lidt mere inspirerede digte. These things take time, men nu kan jeg efterhånden se en ende på mit fransk B-hold (d. 30. november, og så har jeg ellers fri (foruden nogle eksamener i starten af december) frem til marts 2016: Her burde jeg meget gerne kunne gå skrive amok, da intet skema længere kan stjæle min tid og mit fokus (og alt det med min ekskæreste forhåbentlig er gået fra at være på første til syvende række i min bevidsthed)).

Tilbage til nummeret: Digtene er, hvad man efterhånden kan forvente af mig og projektet. Der sker ikke rigtig noget groundbreaking nyt eller interessant. Som et band, der bruger den samme lyd, det samme groove på album efter album. Der må gerne se at ske noget nyt! Og jeg holder skam også øje med reagensglassene i mit poetiske laboratorium, men hidtil har jeg ikke fundet den rette form eller tilgang til tingene. Samtidig nytter det heller ikke at forcere en ny poetisk tilgang, da det nok bare ville være ret falsk og unødvendigt. Den bedste progression er en naturlig progression, men et eller andet må kickstarte sådan en ny bevægelse. Det vil jeg tænke nærmere over de næste par uger.
På den anden side har jeg måske stadig nogle følelser og tanker i klemme i mit åh-så-stakkels-følsomme-hjerte, og de mangler at udtrykkes før, at jeg kan komme i gang med en anden tilgang. Det er lidt ligesom med damp til en e-cigaret. Det nytter ikke noget at ville købe en masse æblesmag, hvis man har et kæmpe lager af vingummibamsesmag. Så må man lige opbruge sidstnævnte før, at man prøver noget andet. Ellers når man over udløbsdatoen på det, man tidligere har investeret i, og så har det på en måde været spildt. Jeg må langsomt prøve at arbejde mig hen mod en ny retning i min poesi, men først skal jeg have dampet mit lager af vingummibamsesmag som jeg på nuværende tidspunkt er i besiddelse af. Mit hjerte må tømmes for disse vedvarende og hjemsøgende følelser, og så må min hjerne på samme måde tømmes for disse tilbagevendende tanker. Når jeg får rømmet alt dette, kan jeg starte på en frisk. Dette kan ske før eller siden. Måske om en måned. Måske om et halvt år. Jeg ved det ikke helt, men under alle omstændigheder ønsker jeg at skære kæden til ankeret over og sætte sejl mod en ny horisont. Fuck yeah. Så må vi lige se, hvor længe det tager at save den skide kæde over! I’ve been standing still too long! Men nu sker der noget. Gradvist, langsomt. Ja.

Tilbage til nummeret: Digtene er skam okay, så jeg hverken ryster på hovedet eller headbanger. Måske en kombination mellem de to. Jeg ved, at jeg kan gøre det bedre, men jeg ved også, at digtene har niveauet til Forventning & Forvirring, og at tiden vil vise, om digtene holder eller ej. Dog vil jeg sige, at de fire sidste digte er de, jeg er allermest i tvivl om. Derfor har jeg også gemt dem lidt væk, imens de lidt mere overbevisende er længere fremme i dokumentet.

Hav det godt derude! Jeg kan selv mærke, at uret er blevet sat en time tilbage. Sæsonen for vinterdepressioner er gået i gang, og mit gode humør er af glas: Èt enkelt tilfældigt slag, og det brister, og jeg går i stykker. Forhåbentlig kan jeg bruge det til et eller andet i mine digte, men jeg tvivler. For allerede har jeg jo netop skrevet en del om at føle sig trist. Desværre fortsætter den følelse bare med at dukke op, og så er det jo uoprigtigt at skrive happy fun times digte, ikke sandt? … Åh, det er sgu hårdt at skrive digte! Men jeg håber, at I kan lide disse 12 stykker. Og igen: Hav det godt! Og god fornøjelse med læsningen!

Og, og, og! Tusind tak til Linn Larsen for, at jeg må gøre brug af hendes billeder! Jeg overvejede lidt at springe dette punkt over, da det ellers kan opleves som at være et rutinemæssigt stunt, jeg fyrer af gang på gang. Men så ombestemte mig, da jeg mærkede taknemmeligheden dukke op. Og så måtte jeg simpelthen sige tak her! Jeg håber, at jeg snart kan skrive et nummer af F&F, der kan leve op til forsidens kvalitet. Så må jeg virkelig oppe mig, gøre noget særligt! Det er en udfordring, jeg straks vil gå i gang med, så forhåbentlig lægger jeg ikke næste nummer ud om i slutningen af november. Nej! Må inspirationen dukke op, så jeg kan skrive noget, hvis kvalitet kan matche forsidens! Det er mit mål nu! Fuck yeah!

27. oktober 2015 kl. 21:34

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: