150930: Optagelser med diktafon!

Normalt omtaler jeg ikke min Youtube-kanal særlig meget på min blog, men nu hvor jeg har inkorporeret et nyt tiltag, gad jeg gerne nævne det her også. Planen er, at jeg gerne vil optage diverse strøtanker på min diktafon (som jeg har haft liggende ubrugt i over et år!), imens jeg er ude at gå. Ideen er, at jeg normalt kan være meget optaget af nogle bestemte tanker som jeg så ønsker at lave en video med, men at jeg så mister gejsten eller inspirationen, når jeg så først er kommet hjem. Der er også stor, stor forskel på at ville sige noget, man akut står og tænker på, og på at genfortælle noget, man tidligere har haft i hovedet. Det første er mere autentisk, frisk fra fad, imens det andet virker mindre nødvendigt. Til gengæld er fordelen ved sidstnævnte, at jeg har haft mulighed for at tænke yderligere over emnet, men det er nu sjældent, at jeg helt føler den samme iver efter at tale om det.
Samtidig er jeg blevet bevidst om, at der i grunden ikke er særlig mange, der ser mine videoer. Det lader til, at de fleste har videoen kørende i baggrunden, imens de foretager sig andre ting ved deres computer. Derfor vil de færreste nok føle, at noget går tabt ved, at jeg eksperimenterer med denne nye form. På den anden side vil jeg gerne fastholde at lave videoer, da jeg synes, at det er langt mere nærværende og ægte. Derfor må man også se disse nye videoer som et supplement til de, jeg ellers plejer at lægge ud. Ikke en erstatning. Så bare rolig til de få af jer som faktisk ser med, for jeg forsvinder ikke fra skærmen foreløbig 😉

Og en kort basic information om videoen: I de første otte minutter brugte jeg “interview”-indstillingen på diktafonen, hvorfor min stemme er meget høj og lettere hakkende i lydbilledet, hvor imod at jeg taler mere klart, men lavere efter det første stykke tid. Det skyldes, at jeg i bussen på vej mod skole tænkte over, hvilken indstillingen, jeg i grunden havde sat den til, og fik den ændret til “personal notes”. Den vil jeg også bruge fremover, da den er klart bedst!

Nu vil jeg ikke gentage, hvad jeg allerede har fortalt om i videoen, men den indeholder nogle ret vigtige informationer. Det er dog nok bedst at høre den fra start til slut, da der skete noget ret fantastisk undervejs. Men det finder I jo nok ud af, hvis I afspiller den. Sommetider hænger alting sammen på en forunderlig måde!

Det var alt fra mig denne gang. Jeg håber, at I bryder jer om mit nye tiltag og finder det interessant. Ellers findes der et hav af kattevideoer, man ellers kan se på Youtube. F.eks. Den her:

30. september 2015 kl. 22:17

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: