150804: #31 af F&F nu tilgængelig på Scribd.com!

008 - brugt til #31

Link her: [Nummeret er ikke længere tilgængelig]

Allerede lægger jeg #31 ud, da jeg har mere end rigeligt af digte på lager, og så synes jeg, at jeg skylder nogle numre på grund af perioden, hvor F&F lå lidt i dvale. Der kan stadig finpudses en masse, og det er næppe mange af disse digte, der overlever at komme med i mit næste hæfte, men på den anden side vil jeg lade tvivlen komme teksterne til gode. Lige nu har jeg brug for at være så kreativ og så flittig som muligt, da jeg stadig har en lang vej foran mig før, at jeg kan sende manuskriptet i trykken. Der mangler rigtig mange brikker endnu, og dem må jeg så efter bedste evne forsøge at skrive frem, imens jeg samtidig kigger bag skulderen på mig selv og retter ældre udkast. F.eks. består to af digtene i dette nummer af korte digte som jeg tidligere har brugt i F&F, hvor de stod hver for sig. Nu har jeg ført dem sammen, så de danner korte forløb, hvis form adskiller sig fra de mere digtagtige digte. På den måde kommer der lidt mere variation ind i samlingen (hvis disse fragmentdigte, da overlever, hvilket jeg tror på (de giver mig flashbacks tilbage til Insomniasuiten, hvor jeg også havde sådan et fragmentdigt stående i starten af det fjerde og sidste kapitel, så jeg vender ligesom tilbage til noget, jeg ikke har brugt i lang tid (og det er sjaw!))).

Jeg lægger nummeret direkte ind på siden her, da jeg syntes, at det fungerede meget godt sidst. Til gengæld vil jeg ikke gentage FADÆSEN fra sidst, hvor jeg ikke nævnte, at Linn Larsen, som altid, står bag forsiden. Det gik faktisk først op for mig i forbindelse med #30 af F&F, at ballonerne jo faktisk har viklet deres snor rundt om halsen på menneskerne, og dermed flyver dem kvælende op i luften. Pisse fedt! Jeg kan godt lide, at man lige skal tænke to gange over, hvad der i grunden foregår på Linns billeder, og det er kun en kvalitet, at man kan lægge mærke til noget nyt, selvom man har set det nogle gange (I vil nok ryste på hovedet af mig og sige, at jeg er temmelig uopmærksom, da jeg ikke lagde mærke til, at ballonerne kvæler folk, med det samme men jeg står fast på, at det kun er tegn på billedernes kvalitet!)

Nu vil jeg ikke skrive alt for meget mere, men lad disse digte tale for sig selv. Min næste samling rykker tættere og tættere på, men som sagt, har jeg stadig en lang vej foran mig. Stay tuned! Og så må vi tage et skridt ad gangen og se, hvor vi ender!

4. august 2015 kl. 21:59

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: