150728: Det #30 af F&F er nu tilgængelig på Scribd.com!

007

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængelig]

Her er det 30. nummer af F&F, en milepæl! Godt nok tre uger forsinket efter min egen standard, men på den anden side har jeg op til denne fadæse været ret flittig og pligtopfyldende i forhold til projektet. Juli har for meget været en mulighed at tage et par skridt tilbage, kigge på mine digte med andre øjne og finde inspiration til at komme i gang igen.
Mit spanskkursus som jeg har gået på siden d. 5. juli, har taget temmelig meget af min tid og mit overskud. Men det har også været utroligt sjovt og spændende. Samtidigt må jeg sige, at det har været meget forfriskende med en pause fra skriveriet, da man ellers hurtigt kan komme til at gøre tingene på en bestemt måde uden rigtig at tænke over, om der findes alternativer. Som at løbe i én retning, selvom man faktisk kan gå lidt tilbage og vælge en anden vej, komme andre steder hen. Ikke at jeg regner med at revolutionere min skrivestil de kommende måneder op, at til min syvende digtsamling bliver færdiggjort. Men tiden er hvert fald inde til, at jeg tænker lidt mere over, hvilke digte, der mangler til den samling, og hvad jeg skal gøre for at få rystet posen lidt. Umiddelbart ser det temmelig godt ud, men det er, som om der mangler nogle afgørende ingredienser før, at suppen er færdig. Det nytter ikke noget at koge en liter vand op og proppe noget oksekødsbuillon i. Der skal alt muligt andet i ovenikøbet! Så de sidste uger har jeg mere koncentreret mig om at læse alle numre af F&F igennem, valgt interessante digte og udkast ud for så at sortere dem i tre forskellige dokumenter. A-sider, B-sider og C-sider. Nu skal jeg kigge endnu nærmere på dem og se, om der kan dannes nogle digtsuiter/afsnit til samlingen, om for mange af digtene minder om hinanden, og hvad der i så fald mangler, og om der kan være mere variation i forhold til skrivestilen. Jeg tager dog det hele meget på min gefühl, og jeg har ikke nogen arkitekttegning over, hvordan samlingen skal være, andet end titlen, omslaget, nogle ideer og hvad min mavefornemmelse siger. Så der kan stadig ske rigtig meget de kommende måneder. Derfor handler det om at læse mig selv endnu mere, sortere og selvfølgelig få skrevet flere numre til F&F.
I dette nummer af F&F er nogle af digtene helt nye (eller fra cirka. d. 6. juli), men størstedelen er faktisk taget fra mit gamle projekt Nyt Terræn, jeg skrev på for halvandet år siden omkring december 2013. Nu har jeg fået rettet disse digte endnu engang her i dag og synes, at de virker meget friske og oplagte at tage med i samlingen. Men selvfølgelig skal jeg have så mange tekster at vælge imellem, at kun de bedste kommer med, men jeg kunne ikke lade være at smile, imens jeg gjorde det her nummer parat. Der er mange kandidater, synes jeg.

For et par dage siden gjorde jeg alle hidtidige numre af F&F utilgængeligt, og jeg regner ikke med, at dette nummer får en særlig lang levetid. Så læs! For ellers er det for sent. Om lidt!

Link til nummeret her: [Nummeret er ikke længere tilgængelig]

28. juli 2015 kl. 17:25

Jeg vil lige prøve noget nyt og sætte selve nummeret ind i dette indlæg:

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: