141204: Det attende nummer af F&F er nu tilgængelig på Scribd.com!

LEDIG FORSIDE TIL F&F 18

Link til nummeret her: [NUMMERET ER UTILGÆNGELIGT PR. 3. MARTS 2015]

Denne gang har jeg Mads Gram med som gæst! Han er født i 1985 og har haft digte med i både Slagtryk og Hvedekorn. For tiden går han på Vestjyllands Højskole, hvor han har Hans Otto Jørgensen som lærer. Vi debuterede faktisk samtidig i Hvedekorn, og da han debuterede i Slagtryk tilbage i december 2012, havde jeg digte med i samme måned. Så vi har foldet os ud sideløbende de seneste par år. Og nu senest her i Forventning & Forvirring!
Her er et link til hans bidrag til Slagtryk: http://www.slagtryk.dk/2012/12/mads-gram-patrulje/

De digte, jeg har med i denne omgang af F&F, skrev jeg i løbet af fem timer i et poetisk raptus. Det er ufattelig lang tid siden, at jeg har følt mig så inspireret og nådesløs skrivende-uden-at-kunne-stoppe. Jeg håber, at I vil kunne headbange til digtene på samme måde som jeg headbangede til musik, imens jeg skrev dem.

Forsiden til #18 af F&F er lavet af Linn Larsen, og det er nok et af mine favoritter nogensinde! En stor tak til dig, Linn, for den evige opbakning og for, at jeg kan få lov til at bruge din kunst i mine projekter! Og tak til jer, der følger med og læser. Det betyder mere for mig, end I går rundt og tror.

Hav det godt!

4. december 2014 kl. 08:00

Link til nummeret her: [NUMMERET ER UTILGÆNGELIGT PR. 3. MARTS 2015]

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: