140909: Det fjortende nummer af Forventning & Forvirring er nu tilgængelig på Scribd.com!

F&F 14

Link til nummeret her: [FJERNET]

Der er gået lige lovlig lang tid siden, at jeg offentliggjorde #13 (præcist tre uger), men det er først nu, at jeg har kunnet mærke nødvendigheden af at færdiggøre #14. Efterhånden har jeg en massiv mængde udkast som jeg endnu ikke har fået rettet. I dag fik jeg læst de resterende udkast fra julimåned, men så mangler jeg august og alt det, jeg netop har fået skrevet. Jeg må indhente mig selv! Og gerne her i F&F-regi!

Da jeg kiggede digtene igennem til #14, tænkte jeg, at digtene, særligt de første, er kortere og mere kontante. Tonen er mere barsk og negativ, men mod slutningen af dokumentet bliver den mere legende. Stilen er stadig temmelig surrealistisk. Jeg kan nok aldrig rigtig lade være med at skrive på dén måde, da det ligesom lægger ret meget til min stil og stemme, men jeg gad nu gerne eksperimentere med at få en større umiddelbarhed ind i digtene. Desuden gad jeg gerne arbejde med at gøre mine digte mindre fortællende og mere springende/uforudsigelige. Der er mange ting, jeg prøver at have styr på, men det er sgu bare vildt skægt at skrive løs og se, hvad der dukker op! Og selvom det kan være lidt trægt at læse månedgamle tekster og rette dem, så er det alligevel vildt at se, hvor meget min skrift hele tiden ændrer og udvikler sig. Det er gang i den!
At rette gamle digte er som at modtage postkort fra sig selv. Man både trækkes tilbage i fortiden og går i gang med at etablere en fremtid. Digtets bearbejdede nu-og-her til fremtidig læsning af andre. Mine digte er postkort fra mig til verden!

Jeg håber, at I vil kunne lide disse nye 18 digte! Og tusind tak til Linn Larsen for at have lavet omslaget. I mit hoved har jeg tænkt dette nummer som den sidste del af en forsidetetralogi, der har bestået af #11, #12, #13 og så #14. De første tre har været mørke, men nu kommer det blå og  det hvide lys! Jeg har dog ikke formået at skrive tematisk i forhold til billederne, men det har nu været meget fedt at kunne følge den plan. Tak for det, Linn!

Med #14 gør jeg #11 og #12 og #13 utilgængelige. Nu vil jeg gerne starte på en frisk og se, med nysgerrige øjne, mod efteråret. Tak til jer, der har læst numrene! Nu venter en åbning på mig. Ein neuer Anfang! A New Hope, hvis vi taler Star Wars-sprog.

Hav det godt derude!

9. september 2014 kl. 20:48

Link til nummeret her: [FJERNET]

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: