140901: Interview i TV-programmet Kunstig

Forleden blev jeg interviewet til NærsynFjernsyns kulturprogram, Kunstig. Det var vildt spændende og sjovt! Jeg synes, at videoen på en eller anden måde fungerer som en ret optimal introduktion til mig og mit forfatterskab, da jeg læser digte op, men samtidig får talt forholdsvist bredt om inspirationskilder, tilgange til det at skrive digte og meget andet. Jeg forestiller mig nærmest, at man om 30 år kan vise denne video i gymnasiet, når man har om “Christian de Groot-Poulsen” [hahah, jeg er flad af grin, men I ved vel, hvad jeg mener!].
Det er dog altid underligt at se sig selv på film. Jeg ligner jo virkelig en vampyr! Men så må jeg jo bare stå ved det! Måske kan Lars von Trier bruge mig, hvis han en dag skal lave en remake af Dracula eller sådan noget. Det er spøjst, at jeg netop i dag sidder i min “røde outfit” og slet ikke bærer sort. Det hænger fint sammen med noget af det, jeg omtaler i videoen. At have en vis form for åbenhed og nysgerrighed i stedet for at indskrænke sig selv til at være på én bestemt måde (jeg har nærmest udelukkende gået i stort tøj de seneste ti år, så det er ret vildt for mig pludselig at have en rød skjorte på, just saying). Jeg vil klart prøve at gå mere med rødt i fremtiden, men gule bukser er nok for meget for mig. Så er jeg nok mere til at lave “gule” digtsamlinger. Men nu skal jeg jo heller ikke røbe for meget om mine fremtidige projekter!
Det er, i øvrigt, Søren E. Kristoffersen, der interviewer mig.
Jeg håber, at I vil synes godt om videoen!

 

http://vimeo.com/104917958

 

1. september 2014 kl. 22:35

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: