140602: Prøveoplæsning før La Fontaine/Copenhagen Poetry Club

Jeg har, som I nok ved, netop udgivet min femte digtsamling, Druknelektioner, i privattryk her d. 14. maj. Jeg har tidligere været utrolig elendig til at gøre reklamer for mine hæfter. Jeg har fået dem trykt, omtalt det for min familie og mine venner, hvorefter der så ikke rigtig er sket noget, men denne gang synes jeg faktisk, at digtenes kvalitet er nået op på et tilstrækkeligt niveau, der gør, at jeg bør reklamere lidt for det. Ellers vil det være en smule synd, da jeg tror, at andre mennesker, der ikke kender mig eller mine digte, måske ville kunne lide dem.
Derfor har jeg besluttet for mig at tage ud at læse lidt op her i starten af juni. Det er lige på falderebet, da de fleste åbne oplæsningsarrangementer holder sommerpause i juli og august, så det er sidste chance nu. I dag tager jeg over på La Fontaine og læser op, på onsdag gælder det Ord på Flisen, hvor jeg også læste op i april (da annoncerede jeg, at jeg ville lave Druknelektioner) og på torsdag er jeg blevet inviteret til at læse op til Ord på Staden. Hele tyve minutter, hvilket jeg glæder mig til, da jeg synes, at jeg efterhånden har rigtig mange fine digte liggende som jeg meget gerne gad dele med andre.
Desuden har jeg ikke haft vildt meget at sige,  så det har været meget småt med indlæg til bloggen. Jeg håber, at denne video som jeg indlejrer her  nedenunder, kan være til gavn for jer, der følger med herinde. Ellers vil jeg prøve at tænke over, hvad jeg kan tænke over og skrive til bloggen, men jeg nægter at forcere noget. Teksterne må komme af sig selv. Det er det eneste rigtige, så jeg må bare prøve at tænke lidt og se, om noget behøver at skrives ned. Meddeles til andre.

Hav det godt derude!

2. juni 2014 kl. 17:47

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: