140605: Overvejelser om at starte et forlag (Start noget!)

Jeg har gentagende gange haft overvejelser om at starte mit eget forlag. Og allerede tilbage i 2012 fandt jeg på navnet til sådan et projekt, eller det vil sige, at det faktisk dukkede det op i en af mine drømme (hvilket jo altid er en god start, hvis man ønsker at være visionær!).
Nærmest bag-om-min-ryg har jeg tilegnet mig en rigtig stor praktisk erfaring inden for det at skabe hæfter og for den sags skyld bøger. Jeg ved, hvordan man sætter en digtsamling op i Word, hvordan man laver omslag, skrifttype og alt sådan noget. En redaktør, jeg kender, betaler flere tusinde kroner for at få en dude til at lave omslaget og en anden til at lave sideopsætning, da han ikke selv ved, hvordan man gør. Allerede der kunne jeg spare nogle penge og sætte priserne på hæfterne ned. Og ja, jeg tænker på, at det kunne være sjovt udelukkende at lave hæfter. Muligvis en smule Jorinde & Joringel-inspireret, men hæfterne skal dog være en anelse længere, synes jeg, og ikke bare 32 sider, og de skal ikke indgå i serie på 15-16 udgivelser ad gangen.

Jeg selv synes, at der mangler et forlag, der fungerer som en rugekasse for talenter. Et forbindelsesled mellem f.eks. folk fra tidsskrifter og større forlag. Jeg kunne sætte det som krav, at de, der sender manuskripter til mig, minimum har haft digte med i Slagtryk, Hvedekorn eller et andet tidsskrift, der har en kritisk redaktion. Desuden kan det være, at jeg kunne finde på at sætte en aldersgrænse (for netop at fokusere på forlaget som et sted for videreudvikling af unge talenter).

Jeg har dog ingen praktisk erfaring med at være redaktør ud over på mine egne digte, men jeg kan nu meget godt lide at læse andres tekster igennem og se på styrker og svagheder, dog uden at sige noget til pågældende digter. Denne kritiske tilgang kunne jeg udvikle yderligere i de kommende år, så jeg er mere præcis i min kritik; på den måde ville digteren få mest ud af mine overvejelser.
Det ville ganske enkelt være meningen med forlaget, at de, der bliver udgivet hos mig, skal komme ud på større forlag efterfølgende. Det ville nærmest være en “fiasko,” hvis disse talenter ikke blev “plukket” af et større forlag på et senere tidspunkt. Min filosofi er nemlig, at man som skrivende, har brug for at lægge visse digte bag sig for at kunne udvikle sig yderligere (Michael Strunge-style), men at hvis man hele tiden retter på de samme tekster gang på gang, kan det være svært at løsrive sig bunken af gamle digte og komme videre.  Jeg ville så fungere som en hjælpende hånd i denne proces, hvor jeg så ville finde styrker og svagheder i de pågældende tekster og muligvis opmuntre vedkommende til at forløse en bestemt skrivestil, hvis den virker til at være nødvendig og spændende.

Jeg går ikke ind for, at man udgiver dårlige digte, men for mig ville det være helt fint at udgive talentfulde digtere, hvis tekster udtrykker et stort potentiale og et særlig talent, der endnu ikke er finslebet. Samtidig ville sådanne udgivelser forhåbentlig give folk blod på tanden til at skrive endnu mere og endnu bedre og søge lykken hos større forlag. Det ville så være min opgave at hjælpe dem på vej mod forløsningen af deres (sande) potentiale. På den anden side ville jeg nok ikke sige nej til et godt eller lovende manuskript, hvis pågældende talent ikke kan eller ikke vil blive udgivet på et større forlag. Eventuelt kunne sådan en digtsamling nummer to blive trykt i bogform i stedet for hæfteformat. Som en slags opgradering. Det må jeg finde ud af.

På nuværende tidspunkt ønsker jeg selv at skrive så meget som overhovedet muligt, og prøve at forbedre mig, men det kan selvfølgelig være en anelse svært at sidde med alle digtene for mig selv uden at have nogen at sende dem til for at høre, om jeg er på rette vej. Dog regner jeg med at sende eksemplarer af Druknelektioner til nogle kloge mennesker for at høre, hvad de mon synes. Det er den respons, jeg hidtil har udviklet mig på. Jeg kan dog huske, hvordan jeg nød at diskutere mine tekster med redaktøren på Nulpunkt, Kaare Bergh. Det var utrolig interessant, men jeg var dog i sidste ende nødsaget til at løsrive mig og gøre tingene på min egen måde. Have helt frie rammer, og det synes jeg, at jeg har nydt rigtig godt af!

Desuden ville forlaget være utrolig unikt i forhold til selve dialogen mellem redaktøren og digteren, ja, muligvis selve kernen af projektet! Normalt sender man et manuskript ind til et forlag og får enten et ja (med 3-5% sandsynlighed) eller et blankt afslag (95-97% sandsynlighed). Der er selvfølgelig også nogen, der får begrundede afslag, men det er vist temmelig sjældent. Forlaget ville dermed være utrolig interesseret i at modtage halvfærdige manuskripter, hvor digteren mangler vejledning til at nå helt i mål. Jeg tror, at der findes en del talenter derude, der får standard afslag fra forlag, men som desværre ikke rigtig ved, hvordan de skal få skrevet et færdigt manuskript. Og i dette forlags tilfælde vil jeg ikke udgive dårlige digte, men, som sagt, tekster, der rummer talent og udtrykker potentiale. Jeg kan selv ærgre mig lidt over, at jeg bare fik et standard afslag fra Forlaget Spring, da jeg i mellemtiden har skrevet en række nye digte, hvis niveau er langt højere end det, der var at finde i det manuskript, jeg sendte ind til dem. Vi burde kunne have startet en dialog om manuskriptet og sammen have nået frem til manuskriptets rette støbning, men dette ville selvfølgelig kræve alt for meget tid af deres redaktører, der vel ønsker at koncentrere sig om alt muligt andet forlagsrelateret. Det problematiske eller hvad, der ville være vanskeligt, i forhold til min egen tilgang til sådan en redaktørtjans, ville være, hvis den pågældende digtet slet ikke ville se digtenes svagheder i øjnene og ikke gider have vejledning. Jeg ønsker ikke at begå rovdrift på andres skrivestil eller indholdsside, men derimod forsøge at skubbe teksternes bundniveau i vejret, så de svage linjer undgås, og talentet bliver så synligt som overhovedet muligt.

Hvis jeg modtog et manuskript, hvor der var potentiale til, at det kunne blive godt og enestående, og hvis digteren var beredvillig til at høre mine tanker og modtage min råd og vejledning og i en tæt dialog, der kan strække sig over flere måneder, udvikle digtene til deres videste udstrækning, ville jeg med glæde kaste mig over sådan et projekt. Det interessante ved forlaget ville i så fald, for digteren altså, ikke bare være at (endelig!) få udgivet en digtsamling på et forlag, men selve rejsen undervejs. At forbedre sig. At få blod på tanden og ønske at skrive endnu mere og være endnu mere kreativ. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke komme i tanker om et forlag, hvor manuskriptgennemgangen var en vigtig del af udgivelsen som helhed. Normalt er det enten ja eller nej, men i dette tilfælde ville det være: “Ja, det kan godt lade sig gøre, men lad os lige kigge teksterne igennem, og så bør du skrive lidt mere a la det her og undgå det her, hvis pågældende manuskriptet skal nå frem til sit fulde potentiale.” Og så ellers en lang konstruktiv dialog om digtene over en længere periode. Yesh.

Men hvis jeg en dag skulle lave mit eget forlag, vil jeg helst gerne have læst Engelsk på universitetet eller et andet litteraturrelateret fag, da jeg på den måde ville have en lidt anden tilgang til litteraturen. Lidt mere modenhed måske (hvem gider lytte til en snart-23-årig? uden anden uddannelse end en HF-studentereksamen?). Men ja, det kunne hvert fald være meget spændende! Lad os se, om jeg har det på samme måde om 3-4-5- år.  Måske kan jeg til den tid lade fremtiden begynde!

6. maj 2014 kl. 01:05

Dette indlæg minder mig lidt om et andet, jeg skrev tilbage i februar. Jeg linker lige: http://christiandegrootpoulsen.wordpress.com/2014/02/16/140215-det-er-muligt-at-lave-arrangementer/    Det handler også om, at man er i stand til at skabe noget, der ikke fandtes tidligere.

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: