140330: Nyt hæfte i april 2014

Jeg har tænkt mig at selvudgive et nyt hæfte i den sidste halvdel af april. Lidt baggrundshistorie: Fra august til december sidste år rettede jeg de bedste digte, jeg havde liggende, samtidig med, at jeg skrev på et nyt hæfte som jeg overvejede at publicere d. 30. december (for at nå op på tre udgivelser i 2013, hvilket havde været mit mål), men i stedet besluttede jeg mig for at blande de bedste nye digte sammen med de bedste af de, jeg havde rettet, hvorefter jeg sendte dét manuskript ind til Forlaget Spring. For cirka en måned siden fik jeg pludselig lyst til at lave endnu en digtsamling i hæfte-regi, men det ville ikke rigtig give mening, hvis jeg faktisk fik antaget en digtsamling på et større forlag, da det ville betyde, at jeg så havde taget skridtet videre. Fra privattryk til offentlig publicering. Men nu, hvor jeg alligevel har fået et afslag fra Spring, og siden januar har skrevet en helvedes masse digte, nærmest fryder jeg mig over endelig at kunne færdiggøre den digtsamling, hvis titel jeg har haft liggende i årevis. Desuden har jeg fundet det flotteste omslag, jeg nogensinde har kunnet finde til en selvudgivelse. Hver gang jeg har tænkt på denne digtsamling på det seneste, har jeg smilet og virkelig glædet mig til, at den endelig blev en realitet, men jeg har kunnet gå i gang før, at jeg fik svar fra Spring. På en måde har jeg nærmest været en smule trist ved tanken om faktisk at få udgivet en digtsamling på et overgrundsforlag, da det ville betyde, at denne digtsamling ikke ville blive til noget, men “heldigvis” er situationen anderledes nu. Jeg skal nok komme med flere detaljer om titel, antallet af digte, udgivelsesreception (der kommer til at foregå i Kongens Have, hvilket jo er lidt af en tradition efterhånden) og så videre, når jeg bliver helt færdigt med hæftet og har fået de sidste detaljer på plads. Det bliver vildt spændende at se, hvad folk mon synes. Jeg mener selv, at jeg har forbedret mig gevaldigt siden Zeitgeist udkom i juli sidste år. Jeg håber, at andre også ville kunne se udviklingen.

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: