140301: Opfordring

Her lyder en opfordring: Tag i skoven! Eller gå en tur ude i det fri, i naturen. Men her kommer så den svære del: Lad være med at sige det til nogen, tag ikke billeder af træer for at lægge dem på Facebook, Twitter, Instragram eller andre hjemmesider, hvor du så reklamerer med “at være et naturmenneske” eller noget i den stil. Nej, der skal ikke være nogen “bagtanker” med det. Bare tag ud og gå og tænk uden  at skulle noget bestemt sted hen eller at skulle noget med selve turen. Nej. Bare det at være i bevægelse, at leve. At det er forår, hvert fald i kalenderen. Det er marts.

Og så kan I jo spørge mig: “Christian, hvorfor fanden går det op i det? Hvorfor er dét vigtigt?” Men mine tanker omkring dette er, at alt for mange mennesker gør det ene eller det andet, ikke for at nyde selve oplevelsen eller at-være-i-nuet, men derimod at skabe et “image”, have noget at vise frem foran andre. At det skulle være spirituelt at gå en tur. Gu’ er det ej. Hvad tror du, at man lavede i 1700-tallet? Var en flok omvandrende guruer, der alle var i “kontakt” med sig selv, deres sjæle? Ikke nødvendigvis. Jeg tror bare, at vi alt for ofte ønsker at skabe billeder af os selv, at vi til sidst bare er afstumpede fotografier, ikke i bevægelse, ikke levende. Jeg kræver ikke, at vi skal være som film i 3D, men være mennesker, rigtige mennesker! At afkoble sig teknologien, internettet, computere, mobiltelefoner, ipads. Ikke at vise sig frem, ikke gøre noget for at blive set, ikke “for” noget, men fordi at vi er i live, er mennesker. Det er det, det handler om. Så derfor opfordringen: Gå ikke ud med bagtanker, men med eftertanker. Og husk at slukke din telefon!!

01. marts 2014 kl. 01:10

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: