140131: Ann Jäderlund & lidt om sprog, idiomer og sår’n

DSC00153

Nu er vinteren for alvor sat ind! Jeg bekymrede mig ellers i en oplæsningsvideo på Youtube om, at december/januar hidtil mest havde været ret efterårsagtig, og at det måske havde noget med klimaforandringerne at gøre. Egentlig går jeg normalt ikke rundt og tænker over den slags, da jeg ikke føler, at jeg kan gøre noget ved det (den globale opvarmning mm.), så det ville være lidt som at slå sig selv i hovedet med en hammer af afmagt. Så hellere koncentrere sig om opgaver, jeg netop er i stand til at udføre. F.eks. den pågældende oplæsningsvideo (var det Gustaf Munch-Petersen-videoen? Det tror jeg …). Jeg gad faktisk gerne sætte mig ned og lave flere af sådanne præsentationer af digte, da jeg tænker, at det ikke er alle, der kender Iljitsch Johannsen f.eks., så det er en måde at åbne døren til litteraturen på, så andre kan komme med ind i varmen. På det plan er jeg nok ikke særlig hemmelighedsfuld (jeg vil dog helst ikke tale om de bøger, jeg læser med rystende hænder for tiden, da det kan tage toppen af spændingen væk, men det er nok bare mine medfødte paranoiatanker, der siger, at jeg mister interessen lidt efter lidt, hvis jeg taler om bøgerne (dog bygger denne hemmelighedsfuldhed også på erfaringer, så det er ikke bare mystisk tankevirksomhed, tu-tu)). Eller måske har det mest noget at gøre med, at jeg læser en forfatter som jeg er exceptionel vild med, og at jeg gerne vil helt ind i hans univers før, at jeg kan komme ud igen og tale om mine oplevelser der. F.eks. har jeg intet imod at skrive her, at jeg netop har bestilt “I en cylinder i vandet af vandgråd” af den svenske digter Ann Jäderlund på biblioteket (hjemmesiden bibliotek.dk er GENIAL!). Bogen er oversat af Olga Ravn, og jeg har læst disse to anmeldelser af den. Link til Kristeligt Dagblad her, og link til Politken her.
Jeg blev ret nysgerrig efter at have læst de to anmeldelser og specielt uddragene af digte. Jeg håber, at resten af teksterne har nogenlunde samme intensivitet. Egentlig kan jeg ikke rigtig udtale mig om bogen før, at jeg har læst den, men jeg tænkte, at det kunne være fint at gøre jer opmærksomme på, at den findes, og at vi her i Danmark nok burde læse langt mere norsk og svensk poesi. Jeg har ingen problemer med norsk, men det svenske kan godt hjernevride mig en anelse, så jeg tyr til oversættelserne til at starte med. Forhåbentlig kan jeg en dag gå i gang med en nervepirrende udforskning af det svenske sprog, så jeg forstår hvert fald 95% af, hvad der står i teksterne, men for tiden holder jeg mig til det engelske. Engelsk er jo også et gigantisk sprog, hvor to engelsktalende mennesker nærmest kan tale totalt ved siden af hinanden, hvis de gør brug af forskellige ord fra det samme sprog. På dansk er der mindre at rykke rundt på, men til gengæld elsker jeg grammatikken, lyden, selve ordenes udseende på papiret og, ja, simpelthen det hele! Jeg elsker de der misforståelser, når nogle ord har dobbeltbetydninger, eller hvis man leger lidt med idiomer og får sjove effekter ud af det. “Klap lige hesten” bliver til “Klap den hest!” Jeg kan forestille mig nogen, der prøver at lære dansk, der så misforstår betydningen og ønsker, at man bogstaveligt talt skal klappe en hest, fordi man er vred. Alene sceneriet får mig til at grine. Totalt absurd! Sådan noget er der meget af, så når jeg er i højt humør, vrimler det med sådanne sætningsfordrejninger i mit hoved, og jeg har en fest alene i lejligheden! Jeg kan også godt lide udtalelsen af denne semiintetsigende sætning: “Vær hvert vejr værd!” … Det er jo bare den samme lyd, der bruges i fire forskellige ord! Jeg kan godt forstå, hvis udlændinge har ret svært ved at lære dansk. Skriftsproget er milevidt fra det talte, og selv danskere har svært ved at skrive korrekt. Sommetider er det et helvede at læse folks statusopdateringer inde på Facebook, så jeg tyr til bøgerne i stedet (som de forhåbentlig ikke skriver, nej, jeg taler om gode bøger skrevet af gode forfattere og digtere!). Det kunne være fint, hvis det simpelthen var en minimumskrav, at alle skulle kunne skrive korrekt dansk, og at alle kunne kende forskel på “hans” og “sin”. Det er så ufrivilligt morsomt, når folk laver fuck-ups a la: “Manden kyssede hans kone,” når de faktisk mener: “Manden kyssede sin kone.” Åh, få nu styr på det, god damn it! Men nu skal jeg ikke sidde her og spille helgen, da jeg hele tiden prøver at forbedre mit dansk (og der opstår ofte misforståelser!). Det er jo en livslang proces at lære et sprog, og man bliver aldrig færdig! Sproganvendelsen kan altid  forbedres, og selv om 50 år vil jeg lære nye facetter af ord og sætningsdannelser mm. Jeg er parat og motiveret! Dog vil jeg samtidig gerne hoppe ud i det engelske og blive god til det, da det vel altid er mulighedsskabende at kunne flere sprog end bare et. Senere, som sagt, prikker jeg lidt til svensk og måske hollandsk om mange år. Lad os se, lad os se.
Jeg ville egentlig bare lige gøre jer opmærksomme på En cylinder i vandet af vandgråd af Ann Jäderlund. Jeg ser meget frem til at finde ud af, om den er ligeså god som jeg håber, at den er! Og ellers god vinter (og om 2-3 måneder, forår!) til jer alle sammen!

31. januar 2014 kl. 14:57

P.S.
Fotografiet øverst i indlægget har jeg taget. Det viser udsigten fra mit vindue.
Rødovre by day and winter!

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: