140128: Andet nummer af Forventning & Forvirring!

Som jeg afslørede i den video, jeg lagde ud på Youtube i går, så er jeg blevet færdig med det seneste nummer af F&F. Lidt ligesom det første består det for det meste af omskrivninger af udkast og digte fra januar 2013, imens at det også rummer helt friske tekster. Citatet af Simon Grotrian “Man må lide for skønheden, og derfor snubler jeg videre,” er symptomatisk for projektet, da jeg ikke nødvendigvis påstår, at alle digtene er af fremragende kvalitet, men at jeg hvert fald forsøger at have en eller andet form for niveau i hver af dem. Hvis man ønsker at skrive god poesi, må man undervejs tillade sig at snuble i forsøget. Man kan ikke ramme plet hver gang, men jeg håber, at I vil kunne tage noget med jer fra læsningen af disse digte, og at I ikke keder jer undervejs. Link til F&F #2 lige her.

Nedenunder er mine egne kommentarer til de enkelte digte. Jeg prøver ikke at forklare dem, men reflekterer mest om, hvordan de er skrevet, hvornår og sådanne detaljer. Det centrale i F&F skal være læserens egne oplevelser af digtene og ikke læsningen af mine egne kommentarer, men jeg håber, at I alligevel er nysgerrige efter at vide lidt ekstra om processen og baggrunden. Jeg er hvert fald selv stor tilhænger af, når andre skriver deres refleksioner ned, så nu har jeg gjort mit eget forsøg. Jeg regner dog ikke med, at jeg skriver kommentarer til alle digte i F&F-regi fremover, men i dag havde jeg simpelthen bare lyst til det. Lad os se, hvad fremtiden bringer! Her er hvert fald mine noter:

Introduktion til et bevidsthedshelvede

Noget af det svære at få til at lykkes i et digt som Introduktion til et bevidsthedshelvede, er at ramme balancen mellem forvirringen (bevidsthedshelvedet), der er digtets emne, og så formen, hvori følelsen udtrykkes i. Da jeg rettede digtet for lidt siden, var der langt flere spring og flere usammenhængende linjer, men selvom jeg har fået mere “kongruens” ind i teksten, så opfordrer digtet nok stadig til at blive læst flere gange.
Det er utrolig problematisk at ville udtrykke forvirring i et digt, så sidstnævnte ikke i sig selv bliver alt for forvirrende. Linjerne skal rystes lidt, men ikke for meget, og jeg er stadig ikke sikker på, om det er lykkedes mig med dette digt. Jeg selv sad f.eks. og undrede mig over, hvorfor solen var en “psykopat,” og hvorfor denne skulle være voldelig over for jeget, men så læste jeg anden strofe igen, hvor der tydeligt står: “Når mine tanker konspirerer,” Ah! Så det er ikke nødvendigvis “virkeligheden,” men en paranoid opfattelse af jeget. Desuden tænkte jeg, at de følelser/flammer som jeget kaster fra sig oppe i sit “indre træ,” netop er ild ligesom solen. Er der en forbindelse der? Jeg er nu nået frem til, at der bestemt er sammenhænge i digtet, der udtrykker dette “bevidsthedshelvede,” og at digtet på sin vis er lykkedes, men selvfølgelig kan jeg altid tage dette emne og denne form op igen i senere digtning. Det kommer an på nødvendigheden. Under alle omstændigheder egner digtet sig til at komme med i et nummer af F&F, da det nok ikke helt egner sig til at komme med i tidsskrifter/manuskripter, men alligevel er læsningen værd. Jeg håber, at I er enige med mig i sidstnævnte, hvert fald!
I øvrigt er digtet originalt skrevet tilbage i januar 2013, og så har jeg skrevet det om her et år efter.

Tirsdag

Tirsdag er et ret typisk digt i min kanon. Et temmelig “romantisk jeg” gør et slags oprør mod skemaer, forbrugerisme i form af indkøbscentre og ønsker mere leg (lygtepæle som kængurustylter), men så ringer det fordømte vækkeur, og drømmen/visionen har været forgæves. Digtet her har ligget i gemmerne siden januar 2013, men dets form og indhold fremstod så gennemarbejdet, at det ville være synd at lade det ligge. På mange måder er digtet et fint udtryk for en, for mig, ældre måde at skrive på, hvert fald emnemæssigt, og de skide træer og fugle dukker fandme op igen (netop de ord prøver jeg at undgå for tiden), men det giver ingen mening at sige, at digtet er “for typisk,” hvis jeg ikke har offentliggjort nok lignende digte til, at læseren selv kan sige: “Åh nej, nu gentager han sig selv!” Derfor har jeg taget digtet med i dette nummer som for at vinke farvel til den måde at skrive på. Eller hvert fald brugen af fugle og træer og skemaer und so weiter! Nu må der lidt ny gnist ind i sproget!
Det originale digt havde en ret kedelig slutning, så i denne version har jeg givet det et twist som er bedre. Under alle omstændigheder er den lidt mere spændende, synes jeg!

Rumrejsen 2013.

Jeg har ikke så meget at sige. Digtet er eksperimenterende i forhold til brugen af “dobbeltstemmer,” hvis man læser de almindelige linjer og så de kursiverede som to forskellige personer, eller måske sider af samme menneske. Digtet er også fra januar 2013.

Himstregimsmenneske

Mina Loy er en engelsk digter, hvis digtsamling, Songs to Joannes, jeg er kæmpefan af. Jeg kan anbefale den danske oversættelse foretaget af Pia Juul, Sange til Joannes, udgivet på Forlaget Bebop. Den er vist desværre udgået fra forlaget, men måske kan den alligevel opspores på antikvariat.net eller andre hjemmesider. Psst. Jeg så nogle eksemplarer i Vangsgaard i København. Den ene af to butikker på Fiolstræde, den tættest på Nørreport Station. Vær hurtig!

Fragmenter af et liv i rødvinstågen

I min læsning af egne udkast og digte fra januar 2013 stødte jeg på et asteroidebælte af linjer, ideer som ikke rigtig kunne stå for sig selv, men som alligevel var ret udtryksfulde. Jeg skrev nogle af dem om og satte dem så sammen i dette “digt” eller måske snarere “rum”. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de enkelte tekster, men der opstår en vis relation mod slutningen, tror jeg. På en måde minder Fragmenter af et liv i rødvinstågen om Søvngængerfamiliefest-digtene fra det første nummer af F&F. Hvert fald er formen lidt af den samme.

Snart kommer tømmermændene

Jeg lagde den første version af dette digt ud på Digtenu.dk i december 2013, men arbejdede så videre med teksten her i januar. Jeg har oplevet ret mange gange at være ude i byen eller til fester, hvor jeg har haft et crush på en pige, men hvor jeg så er kommet til at sige et eller andet forkert … Slet ikke det, jeg originalt tænkte, hvorefter det hele gik galt. Og det vel i bund og grund det, digtet handler om. At sidde tilbage og vente på tømmermændene, imens man gennemgår situationen igen og igen ude af stand til at gå tilbage og gøre den om. Det er for sent.

Måskeminder

Dette digt er meget, meget ungt! Det absolut nyeste i dette nummer af F&F. Jeg skrev det her den 26. januar, da jeg tænkte, at det ville være godt med lidt frisk luft, da de fleste andre tekster er et år gamle (og støvede? nej, forhåbentlig ikke!). Jeg brugte ualmindelig lang tid på at få slutningen på plads, men selv den dag i dag (heh, der er kun gået to dage, nuvel!) så synes jeg godt, at jeg måske kunne finde en anden løsning. Under hele skrivningen insisterede jeg på at få “bryde gennem muren på søvnen” med til sidst, men måske burde jeg havde lyttet til det gode gamle råd med “kill your darlings.” Jeg håber dog, at læseren er i stand til at få noget ud af det med søvnmuren, og hvad digtet i så fald handler om. Desuden er Måskeminder i øvrigt titlen på min absolut første digtsamling, så det var lidt sjovt at få ordet med her. Forhåbentlig bidrager det med noget!

Eksperimentet

Dette digt er i særdeleshed glad for at medbringe i F&F. Det har ligget på min computer i over et år, og jeg har aldrig rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med det. Nu medtager jeg det her med minimale ændringer. Jeg behøver nok ikke at skrive, hvad digtet handler om, da det forhåbentlig fremstår forholdsvist tydeligt. Digtet var med i racet om at komme med i min digtsamling Zeitgeist, men jeg valgte det fra, da det var for langt, og jeg vidste ikke rigtig, om det virkede. Nu synes jeg, at det fungerer meget fint, og at det er berettiget til at komme med i dette nummer af F&F. Som en kuriøs ekstrabemærkning, kan jeg meddele, at digtet er skrevet samme aften som digtet En Pige, der har været med i Slagtryk og i Zeitgeist. De handler dog ikke rigtig om det samme, men ja, nu ved I det!

Hastigere

Et ret nyt digt fra denne måned.
Da jeg skrev det, følte jeg mig utrolig uinspireret og træt, men linjerne dukkede alligevel op, og efterfølgende undrede jeg mig over, hvordan teksten overhovedet var opstået! Det er så fascinerende, når sådan noget sker. Man er nødsaget til at være åben over for sproget, fantasien, og så skal inspirationen nok komme væltende! Skriveprocessen har hvert fald givet mig mod til at skrive selv, når jeg føler mig lidt ved siden af mig selv. Inspiration ist für alle da!

… og månen rammer mig …

Dette titelløse digt er også ret nyt, fra denne måned, og jeg tænkte, da jeg skrev det, at det handler meget om nogle situationer, jeg sommetider står i. Det er ikke altid, at jeg kan skrive digte, der er forholdsvist “tæt” på virkeligheden, men denne tekst kommer hvert fald meget i nærheden af mig selv.  At digtet starter og slutter med samme to linjer, udtrykker en cirkelbevægelse, og jeg overvejede også at kalde digtet for Cyklus, men det egnede sig bare ikke rigtig, syntes jeg. Cyklus er ikke i sig selv et særlig kønt ord og bør nok indgå i en neologisme. Tankecyklus eller sådan noget. Derfor er digtet “bare” titelløst. Måske skaber dette digt og Snart kommer tømmermændene en ondskabsfuld cyklus i sig selv. Jeg håber det ikke!

Min bagvedidentitet bebor digtet som et hus

Et prosadigt! Dem burde jeg skrive langt flere af. Digtet er også ret nyt, januar 2014. Normalt er jeg ikke særlig vild med at skrive digte om at skrive digte, eller hvad digte skal kunne, da jeg er mere interesseret i at skrive dem som de skal være. Det er underligt, når folk skriver dårlige digte om at skrive gode digte, grimme digte om at skrive smukt og sådan, men den her tekst dukkede op, og jeg syntes, at det ville være en fin slutning på dette nummer af F&F, da det ligesom peger frem mod fremtiden. Skriften fortsætter! Der er jo alligevel ingen alternativer!
—————————-

Nu har jeg ryddet bordet. Der er ikke flere bearbejdede tekster tilbage, så vi må se, hvornår der dukker et nyt nummer af F&F op. Under alle omstændigheder er jeg meget interesseret i projektet, da det giver mig mulighed for at skrive nogle digte, der nok ikke vil kunne indgå i et manuskript eller komme med i et tidsskrift. Jeg vil dog undervejs gennemgå digtene og se, om nogle af dem alligevel kan sendes ind til tidsskrifter mm. Lige nu handler det dog mest om at være kreativt, og det er jeg ret vild med! Jeg har ingen anelse om, hvordan teksterne til næste nummer kommer til at se ud, hvordan de kommer til at være, men jeg glæder mig til at finde ud af det. Jeg håber, at I også ser frem til at læse det. Hav det fremragende, og pas godt på jer selv!

Over and out!

28. januar 2014 kl. 12:17

 

 

Categories: F&F: Præsentationer

Skriv et svar

%d bloggers like this: