140118: Noveller!

Jeg har i flere år udelukkende læst poesi, hvilket har gjort, at prosa fremstår en anelse utilgængeligt for mig. Men jeg ønsker at vende tilbage til at læse mere. I starten bliver det ikke romaner, men noveller. Faktisk lagde jeg selv ud med at skrive eventyr og historier, da jeg var 11 år gammel, men så dukkede digtene op og hi-jackede min opmærksomhed. Jeg gad gerne vende tilbage til rødderne en dag og skrive en masse syrede historier, hvis essens er anderledes fra min poesi, men som alligevel skriger “skrevet af Christian de Groot-Poulsen.” En stemme, hvis klang bryder frem på tværs af alle genrer! Ja, det ville sgu være ret cool! Dog giver det mest mening at forholde mig til det, der føles mest nødvendigt for mig lige nu, og det er og bliver poesien. På en måde forbereder jeg mig på at vende tilbage til fortællingerne, men endnu er tiden ikke moden. Nogen har spurgt mig, om det ikke ville være bedre, hvis jeg skrev en roman, da det “ligesom er mere populært, og så kan du jo bare få udgivet dine digte bagefter,” men det kan jeg ikke. Der er ikke nogen historier, der presser sig på og kræver at blive fortalt. Det kommer, når det kommer. At skrive poesi eller prosa handler ikke om at imødekomme andres forventninger og ønsker, men at gøre det, der er rigtigt for en selv. Jeg er aldrig nogensinde blevet bedt om at skrive digte, og jeg har aldrig besluttet mig for at gå i gang. Min skrivning er igangsat af en indre nødvendighed, hvis flamme aldrig er gået ud, og som sikkert aldrig bliver dulmet i fremtiden. Det er en betingelse for min videre eksistens som menneske, så jeg har ikke andet valg end at nedskrive, hvad “stemmerne siger”. Det er selvfølgelig ikke “fysiske” stemmer, men sætninger, der dukker op og som kræver at fastholdes i skrift. Jeg kan kun prøve at læse gode digte, gode noveller for at gøre “talen” mindre mudret, mere ren og forståelig. Og det gør jeg så! Poesiens sprog er netop et sprog, man helst skal kunne tale flydende, og derfor nytter det ikke noget, at man ikke arbejder videre med det. Sidste efterår blev jeg undervist i tysk på KVUC, men mange af ordene er allerede forsvundne, da jeg ikke bruger sproget til daglig. Så når stemmen ER der, kan jeg ligeså godt lære dens sprog så godt, at jeg tale det flydende! På den måde opnår jeg samtidig størst tilfredsstillelse, når jeg skriver. Jeg hader de situationer, når noget meget specifikt dukker op i mig, og jeg simpelthen ikke kan skrive det præcist ned som jeg ønsker. Det er hele tiden “skævt”. Som en bueskytte, der konstant rammer forbi skydeskiven. Det er frustrerende! Så for at undgå sådanne irritationsmomenter, prøver jeg at øve mig så meget som overhovedet muligt, så jeg netop rammer plet! Ja.
Nu kan jeg så mærke, at jeg meget gerne gad beskæftige mig mere med novelleformen. Sommetider dukker der fragmenter af handlinger op, men jeg har ikke rigtig evnerne til at arbejde videre med disse “former.” Derfor går der en masse ideer til spilde, hvilket er en skam. Jeg regner som sagt, ikke med at skrive historier right away. Det kan tage flere år før, at jeg for alvor kan mærke nødvendigheden, men jeg vil hvert fald forberede mig. Jeg regner med at gå direkte til klassikerne. Eller hvad der for “sådan en som mig” må fremstå som klassikere. Jeg er ikke nødvendigvis interesseret i “den store verdenslitteratur,” der behandler store temaer som religion, politik, køn og alt sådan noget, men derimod historier, der på en eller anden måde taler til mig. Når jeg har fået læst nogle flere novellesamlinger og mere eller mindre har sonderet terrænet, vil jeg gerne komme med anbefalinger her på bloggen, men det giver ikke mening nu, hvor jeg ikke rigtig er kommet i gang. Dog kan jeg klart anbefale romanen “Our lady of the Flowers” eller “Blomster til en forræder,” den danske udgave, af Jean Genet. Det er nok en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst i mit liv, og både formen, indholdet og selve sproget er fuldstændigt eminent. Gå i gang! På fransk hedder bogen Notre-Dame-des-fleurs, mener jeg. Som en kuriøs bonusinformation, kan jeg meddele, at det er fra den bog, at mit “internetkælenavn” stammer fra. Så hvis I ude på internettet støder på en vis NotreDame, så er der en lille sandsynlighed for, at det er mig, men egentlig har jeg ikke særlig mange brugere nogen steder, så det bliver næppe aktuelt. Tututu.

Hvis I ligger inde med titler på gode novellesamlinger, må I meget, meget gerne skrive til mig eller kommentere dette indlæg, da jeg så vil prøve at tjekke op på bogen og forfatteren. Den anden dag fik jeg anbefalet Fragile Things af Neil Gaiman, og via den nåede jeg frem til både filmen og bogen Coraline. Først så jeg filmen og derefter hørte jeg en lydbog af Coraline som Neil Gaiman selv læste op. Meget betagende og godt! Næste stop er selvfølgelig Fragile Things, der også findes som lydbog, hvor han også læser op. Den er jeg så småt gået i gang med. Han har sådan en beroligende og god stemme. Jeg er allerede fan!

Over / and out

18. januar 2014 kl. 13:58

Categories: Blog

1 reply »

  1. Coraline er alletiders. Den mest uhyggelige bog, jeg nogensinde har fået læst højt! Bogen var et hit for mig som barn, men filmen kunne ikke andet end at skuffe, fordi jeg allerede havde dannet mig en solid indre film.

    Jeg er ret vild med Sartres novellesamling Muren (Le Mur). Den er vidunderligt skrevet. Jeg ved ikke, om den eksisterer på biblioteket, men jeg bestilte den vist fra antikvariat.net eller en lignende hjemmeside. Så det kan måske blive lidt vanskeligt.

Skriv et svar

%d bloggers like this: