140112: Jeg har skrevet en liste / mere grønt! mere liv!

Jeg har netop lavet en temmelig minimalistisk liste. Der er vel ikke nødvendigvis tale om en “to do”-liste, men bare nogle punkter. Jeg har skrevet:

Forventning & Forvirring
Søndagsudflugter
Dagens Gåtur
Læs mere!

Jeg kunne tale om punkterne kronologisk, men først må jeg berette om ophavet. I dag var jeg ude og besøge en af mine venner. Vi vågnede begge omkring klokken et i nat, så jeg tog ud til ham ved otte-tiden. Vi gik rundt omkring i Gentofte, sad og så to Olsen Banden-film og gik to en tur rundt om Gentofte Sø, hvorefter jeg så tog hjem igen. Det var meget rart at have noget at tage mig til, da jeg på det seneste ikke rigtig har foretaget mig noget konstruktivt. Bare siddet og kigget ind i computerskærmen. Det var forfriskende med lidt kølig blæst og samtaler om, at væltede træer fortsætter med at vokse vertikalt. Men det var nu ikke så meget samværet med ham, der fik mig til at tænke over en masse (små) ting, men hjemturen. Jeg lagde mærke til, at de fleste mennesker i toget og i bussen sad og stirrede ind i deres smarttelefoner, ipads eller kiggede fraværende ud i et punkt foran sig, imens de lyttede til musik på deres mp3-afspillere. At sidde der med så mange indadvendte mennesker omkring sig. Det fik mig til at tænke på, hvordan smarttelefoner, iPads, bærbare computere, mp3-afspillere og så videre ofte får folk til at være mere indadvendte. Alle sidder og kigger hver deres video, alle sidder og skriver med hver deres person, men man kigger ikke ud af ruden og ser det passerende landskab sammen (tro mig, der var folk, der aldrig løftede blikket fra de fordømte skærme!), og man taler ikke sammen. Hvert menneske lukket inde i sin egen lille verden. Små usammenhængende puslespilsbrikker.  Desuden hader jeg, når jeg er sammen med en nogen, og vedkommende hele tiden sender sms’er, eller på en anden måde ikke er til stede med mig i nuet, men derimod mere koncentrerer sig om deres telefoner (og de (andre) personer, de konverserer med). Sådan var det dog ikke med Erik i dag. Vi var begge helt til stede, selvom vi dog var ret trætte, da vi jo ikke havde sovet om natten. Nå. Tilbage til listen. Jeg begyndte at tænke på, at jeg selv er en synder, at jeg selv bruger al for meget tid foran min computer, og når jeg ikke sidder her, går jeg sgu ind og ser fjernsyn i stedet, hvilket igen fik mig til at undre mig over, hvad jeg dog ellers skulle lave end at sidde og kigge på skærme hele dagen. Nok kan jeg rende rundt og pege på andre, der har smartsphones, iPads, mp3-afspillere mm. (som jeg ikke selv ejer eller benytter mig af), men alligevel sidder jeg selv her og spilder tiden. Så jeg tænkte på, at jeg gerne gad tage ud på flere udflugter. Gerne om søndagen. Tænk, hvis det kunne blive en tradition, at jeg hver søndag tager et eller andet sted hen. Til havet (hvor er det dog længe siden, at jeg bare har gået rundt på en strand og hørt lyden af bølger! (dog aldrig har jeg prøvet at gå rundt med en “digterkappe,” sådan en må jeg se at få anskaffet mig (hahah (ekstra parentes, fordi de er gratis)))), i skoven (da jeg var mindre boede jeg lige ved siden af Gribskov, og jeg gad gerne derop igen og gå ture, fare vild mellem træerne og i mine egne tanker), og ellers bare køre med toget ud til spøjse byer og se, hvad der foregår der. Eller tage til Malmø. Ja, jeg gad sgu gerne rende rundt i Malmø en dag (nok ikke om søndagen, hvor alt har lukket, men en hverdag,) eller Helsingborg. Det er så besynderligt, at vi bor så tæt på et helt andet land, der minder så meget om vores, men alligevel er ret anderledes. Jeg kan hvert fald tydeligt huske, hvor overrasket jeg blev, da jeg bestilte en shawarma i Durumrulle. Det var ret vildt, hvad svenskere propper ind i dem i stedet for os! Fascinerende! Måske kunne jeg lære noget af disse mennesker på den anden side af sundet? Ja. Der findes vel alle mulige steder, jeg kunne tage hen, så det er bare at finde ud af, hvad der kunne være sjovt. I dette tilfælde er det jo meget fint med internettet, da jeg dermed kan finde en masse lokationer og attraktioner. Problemet er bare, når jeg ikke bruger tiden brugbart og simpelthen bare stener dag ud og dag ind. Det er dog okay at lave ingenting, når man har lavet en masse. Sådan tænker jeg det. Men ikke at lave ingenting efter at have lavet ingenting, og så efterfølgende lave endnu mere ingenting. It makes no sense!
Nå. Næste punkt på listen minder lidt om Søndagsudflugter, men det er i stedet Dagens Gåtur. Det kunne være ret godt at have det som en regelmæssighed, at tage ud og gå tur en time eller to og bare tænke på alt muligt forskelligt. Indtil videre har jeg kun gjort det nogle gange om ugen, men det ville nok være meget sundt for min psykiske (og fysiske) stabilitet at afkoble mig internettet nogle timer og søge ind i mig selv i stedet for at se videoer på Youtube (damn you, Markiplier!). Det er også meget fint at få rørt mig lidt, men jeg ønsker stadig ikke at motionere. Bare gå og tænke, tænke gående, gå tænkende. Ja.
Og så gad jeg også læse langt mere. Jeg har været ret “nazi” omkring min læsning de sidste par år. Jeg har kun villet læse digte, da romaner ikke rigtig har sagt mig noget (da jeg ikke selv vil skrive prosa), men det kunne være fint at slippe tøjlerne lidt og prøve at læse nogle flere historier. Det er sundt for hjernen, tror jeg. At få genstartet hjernens egen aktivitet, hvis blus har været ret lavt, fordi videoerne på internettet har haft taget styringen. Det er så lettere at sidde og se noget, der foregår på en skærm, end at læse en tekst, hvor man selv skal forestille sig det hele. Måske er jeg blevet mere doven som tiden er gået, men jeg gad bestemt gerne “motionere” langt mere bevidsthedsmæssigt. Så. Ja. “Læs mere!” Måske har jeg også manglet en vis form for regelmæssighed i forhold til det med at læse. Jeg plejer at gå i gang med nogle digte før, at jeg selv begynder at skrive, eller hvis jeg mangler lidt inspiration, eller hvis jeg simpelthen får lyst, men det kunne være et udmærket mål bare at ville læse lidt mere. Om det er trekvarter eller tre timer, betyder ikke så meget i starten, men bare, at jeg laver noget andet end at sidde her foran computerskærmen. Det sidste punkt er Forventning & Forvirring, men jeg vil egentlig ikke tale for meget om det projekt, da jeg helst ønsker, at det skal overraske mig selv. Måske stagnerer lysten til at skabe, hvis jeg er for åben omkring, hvad jeg foretager mig. Jeg bør hvert fald snart se at få frigivet det første nummer, men jeg mangler stadig at få skrevet den sidste halvdel som jeg ikke vil stresse mig igennem, da jeg helst ikke vil være (for) sløset.

Ellers kom jeg til at tænke på, at det er bedst, når man laver lister, ikke at komme med negative punkter. F.eks. “Brug mindre tid foran computeren,” da det jo ikke kan bruges konstruktivt. Det er langt mere konstruktivt at skrive: “Læs mere!” eller “gå flere ture,” da det dermed implicit er forstået, at man bruger mindre tid foran computeren. Jesh. Jeg har i øvrigt længe overvejet at rydde min vindueskarm og anskaffe mig nogle planter som jeg så skal vande hver dag, for at have noget, jeg skal udføre regelmæssigt, og for at have et ansvar. Altså. Jeg behøver jo ikke have nogen blomster. Jeg behøver ikke passe på dem, men af en eller anden grund har jeg gerne villet få fat på nogle som jeg kunne passe. Det ville nok også klæde mit værelse med lidt grønt og lidt natur. Desuden skriver jeg hele tiden digte om græs, træer, blomster og planter, så det ville sgu da give mening, at jeg anskaffede mig noget af det, jeg skriver så meget om, i stedet for at det hele stammer fra erindringen. Mere grønt! Mere liv!

Nu er solen ved at gå ned, og jeg bør holde mig vågen nogle timer endnu, da jeg helst så, at min døgnrytme blev vendt en smule. Jeg savner lyset, og jeg savner at have noget at lave, men det skal nok komme. Foråret er på vej!

12. januar 2013 kl. 16:07

P.S.

Jeg har hørt den her sang intensivt de sidste par dage. “Too Many Friends” af Placebo. Link her.

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: