140111: Jeg venter på, at der sker noget

Hej igen. Jeg har ikke skrevet nogle nye indlæg til bloggen, da jeg ikke har kunnet mærke en nødvendighed til at gøre det. Der har været forskellige emner, jeg har kunnet skrive om, f.eks. “hvordan har 2013 været?,” “nu er jeg blevet færdig med tysk 0-B,” “Forventning & Forvirring genoptages,” “gamle og nye manuskripter,” men jeg har foretrukket tavsheden. Lige nu oplever jeg en besynderlig “tomhed” efter at have afsluttet tysk. Der er intet skema længere, og jeg skal ikke noget som helst, hvilket har fået mig ind i en ret vild søvnrytme: Jeg falder i søvn om formiddagen og vågner om aftenen (som regel omkring klokken 21), og derfor får jeg ikke set særlig meget sollys. Jeg føler mig ret diffus og kan ikke komme i gang med at foretage mig noget brugbart; læse, rette, skrive. Det er ret frustrerende at rende rundt uden at gøre noget som helst konstruktivt. Som at spilde tiden. Jeg må prøve at holde mig vågen i dag/i morgen, så jeg kan prøve at vende døgnrytmen en smule, men det er egentlig ret svært. Lige nu render jeg hvert fald bare rundt i en cirkel, så det er forsøget værd at prøve at ændre lidt på, hvornår jeg vågner og går i seng, da der måske kan ske noget godt, hvis jeg gør det.

Men alligevel kan jeg mærke en besynderlig inspiration dukke op, ganske langsomt, da denne situation minder mig lidt om, hvor jeg befandt mig sidste sommer: at skulle vente på, at noget nyt begynder. Dengang gik jeg i gang med at skrive på en digtsamling, der skulle havde heddet Ventedage, men den blev ikke til noget, da jeg udtrykte alle mine følelser og tanker i ét digt. Derfor fremstod det totalt omsonst at skrive en hel digtsamling, hvis overordnede emne, jeg allerede havde udtømt. Jeg regner ikke med at genoptage projektet, men titlen Ventedage rumsterer stadig i mit hoved. Måske kan det udfoldes i en suite af digte på et tidspunkt, men jeg ved det ikke.

Jeg venter på, at jeg får vendt min døgnrytme. Jeg venter på, at inspirationen og nødvendigheden vender tilbage. Jeg venter på, at engelsk B-A starter til marts. Jeg venter på foråret. Jeg venter på, at tomrummet udfyldes af noget værdifuldt. Det er en overgangsfase, ved jeg, og så er der ikke så meget andet at gøre end at vente. Det nytter ikke noget at skrive en masse tomme blogindlæg om det. Alt, jeg kan gøre, er at lægge mig over i hængekøjen og vente på, at der sker noget. Og der kan ske noget hvert øjeblik, og der kan gå dage, uger, måneder. Det er ikke til at sige. Men nu har jeg hvert fald fået skrevet dette indlæg for lige at kommunikere ud til verden, at jeg er i live, og at jeg regner med, at noget nyt begynder, men at jeg må vente på det. Lidt endnu.

11. januar 2014 kl. 03:39

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: