131221: Ole Sarvigs Jeghuset & lidt om Jens August Schade, Strunge og antikvariat.net

Jeg sad lige og læste i Ole Sarvigs bog Jeghuset (spættebogsudgave fra 1966), og det er en helt anden oplevelse, end da jeg læste de samme tekster i den opsamlende bog udgivet af Gyldendal i 2005 med forord af Søren Ulrik Thomsen. Dér hober teksterne sig op på alle siderne, og det er utrolig svært at fordybe sig i dem, da man får sådan en underlig trang til at læse videre, som om man skal nå noget. Sådan har jeg hvert fald haft det, da jeg sad og læste Grønne Digte og Jeghuset; bogen er så lang, og jeg er ikke nået længere! Men i spættebogsudgaven får hvert digt lov til at stå på hver sin side, og hans øvrige udgivelser skynder ikke på læsningen. Jeg har endnu ikke læst mig særlig langt ind i bogen, men allerede meget tidligt føles det som at træde ind i et helt særegent univers, en helt mytologi! Han gentager mange af de samme ord, men ikke på en måde, så det virker kedeligt; tværtimod oparbejder de en følelse af at bevæge sig ind i et bestemt rum, hvert digt afsøger mere af det, vender flere af puslespilsbrikkerne, så motivet fremstår tydeligere, men samtidig er det ikke sådan, at digtene bare skal forstås 1:1 med virkeligheden. De emmer af poesi, og derfor er det svært helt at sige, hvad der sker. Det er en erkendelse, en fordybelse, en måde at anskue verdenen på som folder sig ud hos mig, den læsende. Det er noget meget eksistentielt, ikke flad underholdning, jeg føler mig klogere for hver tekst, jeg læser, men ikke på den måde, at jeg har tilegnet mig “en ny viden,” der er snarere tale om indsigt. Indsigt ved at kigge over skulderen på Sarvig og se hans særegne, unikke udsigt! Jeg kan varmt anbefale denne bog til alle! Poul Borum mente sågar, at han burde få Nobels Fredspris, så jeg er bestemt ikke alene med min fascination! Noget andet er, at jeg tydeligt kan se, at Michael Strunge var meget optaget af ham. Det er svært at pege på præcist hvad, men der er bestemt noget hér som er blevet ført videre hos ham, i Vi Folder Drømmens Faner Ud og Ud af Natten. Hvis man er vild med de bøger, bør man for alvor opsøge Sarvig! Der er bestemt et slægtskab! Som en sidebemærkning kan jeg tilføje, at Strunge vist også læste temmelig meget Jens August Schade i forbindelse med Popsange, hvilket også er lidt sjovt at dechifrere, men Schade må jeg omtale i et andet indlæg. Ligesom Popsange, åh sikke en bog! Jeg må dog lige understrege, at jeg ikke vil tage noget fra Strunge, som om jeg tager ham som en tyv på fersk gerning, men derimod hylder jeg hans egne ord, kan læses i bogen Sidegaden og samtalebogen Mai Strunge: “Litteraturhistorien? Det er ét stort indkøbscenter, hvor man tager det, man har brug for.” Enten er det indkøbscenter eller supermarked, men jeg er slet stor tilhænger af, at man låner inspiration fra sine idoler og skriver videre på dem! Selvfølgelig på en selvstændig måde, og Strunge er et klasseeksempel på selvstændighed! Men ja. Læs Sarvig!

Det giv i øvrigt hurtigt op for mig, at jeg så hurtigt som overhovedet muligt, skal anskaffe mig Grønne Digte, også af Sarvig, der ligeledes er blevet udgivet i en spættebogsudgave. Hvordan teksterne præsenteres har en overordentlig stor betydning for, hvordan man læser sig ind i hans univers, og jeg vil bestemt gerne begive mig endnu længere ind i dét rum! Hvis I ikke kender hjemmesiden antikvariat.net, så vil jeg anbefale, at I lærer den at kende, da man der kan søge på alle titler, der muligvis er opmagasineret i danske og nordiske antikvariater. Man kan virkelig gøre sig et kup og få fat på klassepoesi ad den vej! Måske bør jeg en dag lave en liste over, af mig, anbefalede digtsamlinger som I kan forvilde jer ind i! Men det bliver ikke nu. Senere, senere.

Hav det godt! Og læs god poesi! Det er sundt for både hjernen og hjertet!

21. december 2013 kl. 00:07

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: