Prosadigtformen er spændende!

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke rigtig er vant til at skrive blogindlæg. Og at jeg på ingen måde er i form, men det skal nok blive bedre med tiden! Det mest optimale er at skrive noget ned umiddelbart og så vende tilbage, rette til, udvide visse linjer, der gemmer på skjulte skatte, og ellers ikke overtænke alt for meget. Andre gange fungerer det bedst at starte fra toppen og skrive derudaf uden stop, fordi sproget netop rammes. Som at slynge sig gennem junglen fra lian til lian uden deciderede svinkeærinder.

Det er finurligt, hvordan skrivningen ligesom kan varmes op/ hvordan man som skrivende, kan komme i form og i gang. Da jeg sad og omskrev teksten som jeg lagde ud i det foregående indlæg, var det i starten trægt og vanskeligt, indtil sproget pludselig lettede uden gnidninger. Da jeg for et øjeblik siden sad og kiggede den igennem igen, syntes jeg, at det vigtige først kom senere, og så fik jeg lyst til at lave yderligere om, men sommetider er det bedst bare at lade tingene stå som de er. Jeg tror, at der er noget i prosadigtformen som er utrolig interessant. Normalt skriver jeg mere almindelige digte, og hvis der endelig er tale om prosadigte, plejer de at være ret korte. Den rindende fornemmelse af at skrive var meget inspirerende. Det var sjovt at have skrevet noget tidligere i teksten og så pludselig lade det vende tilbage på en anden måde. Det er meget sværere, når jeg skriver korte digte, da det snarere virker, som om at jeg gentager mig selv. Jeg kunne godt finde på at sætte mig ned og skrive utrolig lange prosadigte og se, hvad der dukker op undervejs. Der er en helt anden udtrykkelighed på spil i sådanne tekster, da de rummer mere og i langt højere grad kan vildtvokse sig. Men jeg ved ikke, om teksten fra Berlin kan stå for sig selv, eller om man som læser, ryster for meget på hovedet undervejs til, at øjnene kan fokusere på ordene. Nu lader jeg den stå, så den kan leve sit eget liv, imens vil jeg finde ud af, om jeg kan fortsætte med lidt af den samme stil i fremtiden. Der er hvert fald som sagt, muligheder i den form som jeg smaddergerne vil udforske.

Noget helt andet er, at formattet på denne hjemmeside gør, at linjeskift i digte ser utrolig dårlige ud. Jeg måtte sætte bindestreger (-) ind i linjeopdelte steder i spontandigtene (hvis man kan kalde dem det, dem med VERSALERNE), så man kunne se, at der var flere forskellige afsnit. Det kan være, at det ville give mere mening at lægge et worddokument ud på Scribd.com og så linke til det i stedet, da resultatet ville være langt mere letlæseligt. Til gengæld afviger det nok en del fra blogprincippet. Hmm. Lad os se, om det mon ikke alligevel fungerer!

Jeg har ikke rigtig spist noget i over halvandet døgn, så jeg må hellere tage ned i Fakta og få handlet ind. Rutinerne må gentages! Og skrivningen skal fortsætte! I dag har jeg levet af den ene kop kaffe efter den anden, men det bliver man lidt skør af (i mit tilfælde bliver jeg bare endnu mere skør, end jeg er i forvejen). På gensyn i fremsyn!

9. december 2013 kl. 17:20

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: