Tilbage fra Berlin 1/2

Af en eller anden grund har jeg haft svært ved at gå i gang med det her indlæg. Det er nok fordi, at det er temmelig banalt. Jeg er vendt hjem fra Berlin, men jeg har ikke rigtig gjort noget nummer ud af, at jeg har skullet derned. Derfor er det næppe nogen særlig vild nyhed, at jeg nu er tilbage. Hvad har jeg lavet dernede? Tjo, jeg har været temmelig turistagtig og taget ind på museer, det naturhistoriske, DDR, forsøgt at blive bange i Berlin Dungeon (som jeg konsekvent omtalte London Dungeon, nok fordi jeg i 2006 havde været netop dér), kørt rundt i tog alene for at danne mig et indtryk af byen og sådan.
Jeg var dernede med mit tyskhold. Vi var nok cirka 15 stykker fra KVUCS hold Tysk 0-B, men jeg var mest sammen med de fire andre, som jeg delte værelse med. Det var først, da jeg kørte alene rundt i togene, at jeg for alvor følte, at jeg befandt mig i et andet land, da jeg normalt talte dansk med de andre. Det kan egentlig godt forhindre en oplevelse af at være i udlandet, når det danske sprog følger med, så det var ret spændende at se på den nye udsigt gennem ruden og høre de andre passagerer tale tysk.
Jeg vender ikke hjem fra Berlin som et forandret (eller bedre) menneske. Jeg havde ikke på forhånd nogen særlige forventninger til, hvordan det ville være at tulle rundt dernede, men jeg må sige, at jeg er meget imponeret over det berlinske transportsystem, arkitekturen og stemningen som af og til rullede ind over mig. Hvis jeg nogensinde en dag flytter til udlandet, ville Berlin være oplagt, da det er forholdsvist billigt. SU’en rækker nok lidt længere, hvis man studerer et fag på et af universiteterne. Bare en anbefaling.
Det eneste, jeg hjemmefra havde skrevet på min liste over “attraktioner”, var Berlins Zoologiske Have. Desværre ville de andre ikke med derind, da de hellere ville på Computerspilsmuseum og derefter POWERSHOPPE. Det er sådanne situationer, hvor man enten kan følge med flokken eller foretage sig noget temmelig ensomt, noget, der nok virker temmelig besynderligt for andre. Men jeg tog sgu ind i Zoologisk Have alligevel og gik rundt derinde (+ akvariet) i cirka syv timer. I starten var det lidt ensomt at stå og kigge på næsehornene og at holde mine tanker og indtryk for mig selv, for der var jo ikke nogen, jeg kunne tale med. Men så huskede jeg, at jeg havde taget min fars videokamera med, og så begyndte jeg ellers at filme løs resten af dagen, hvilket var utrolig sjovt! Ensomheden løftede sig og fløj væk, imens en besynderlig følelse af fællesskab dukkede op. Jeg klamrede mig til det kamera som en skibbruden til et afrevet stykke af masten i et stormvejr. Og der var ikke rigtig nogen ende på de ideer som jeg fik, og som jeg så filmede. Jeg følte virkelig, at nogen var med mig!

Det er lidt ligesom at skrive det her indlæg. Der er ikke andre end mig på mit værelse, men jeg føler, at disse sætninger henvender sig til nogen, dig, den læsende. Dermed snakker jeg ikke med mig selv her. På samme måde var det, da jeg gik rundt og filmede. Seeren var med mig! Selv da kameraet ikke var tændt, tænkte jeg på, hvad jeg mon kunne sige, og hvad der ville give mening at fange på film. Nu er jeg ikke selv typen, der bryder sig vildt meget om, at alting skal give mening, at alting skal være strømlinet, drænet for spontanitet og energi, så jeg måtte skam også grine ad mig selv op til flere gange undervejs, da det jo er lidt spøjst at rende alene rundt i Zoologisk Have i syv timer og filme dyrene og min egen reaktion. Men på den anden side kan det være, at videoen som jeg nu har set igennem, kommer til at blive set af tyve mennesker! På den måde var jeg jo ikke alene dernede, men derimod i selskab med disse personer! Sådan havde jeg det hvert fald.

Jeg må også indrømme, at jeg kun har begrænsede sociale resurser, og at jeg derfor havde brug for at være lidt alene. Det kan godt virke ret drænende at skulle være sammen med andre mennesker 24 timer i døgnet, så det var utrolig rart at kunne rende rundt for mig selv i zoologisk have. Nærmest forfriskende!

Jeg vil nu begynde at skrive videre på mit næste hæfte. Mit umiddelbare mål har været, at det skulle udgives i slutningen af december, men det kan godt være, at jeg udskyder det, så det bliver så godt som overhovedet muligt. Der er ingen grund til at skynde sig!

9. december 2013 kl. 14:44

Categories: Blog

Skriv et svar

%d bloggers like this: